Derfor får du ufrivillig rejsning
Ikke nok med, at ufrivillig rejsning er et sundhedstegn, det er også med til at holde din rejsningsevne ved lige.

Stort set alle mænd har oplevet at få ufrivillig rejsning, altså en rejsning, som man måske ikke umiddelbart tænker, man skal bruge til noget, og som kan komme på et lidt ubelejligt tidspunkt. Se med her og få svar på, hvorfor du får ufrivillige rejsninger. (Video: TJEK)

Stort set alle mænd har oplevet at få ufrivillig rejsning, altså en rejsning, som man måske ikke umiddelbart tænker, man skal bruge til noget, og som kan komme på et lidt ubelejligt tidspunkt. Se med her og få svar på, hvorfor du får ufrivillige rejsninger. (Video: TJEK)

Forestil dig, at du sidder i toget på vej til skole. Togkupéens små, let rystende bevægelser har gjort dig lidt døsig, og du skal til at stå af. 

Men ups!

Da du stiller dig op, opdager du pludselig en hård bule i dine bukser. Det er virkelig dårlig timing, og måske endda lidt pinligt…

De fleste drenge eller mænd finder sig selv i en lignende situation af og til. Men hvorfor får man egentlig ufrivillig rejsning? 

Det undersøger vi i denne uges video på Tjek, der er Videnskab.dk’s YouTube-kanal målrettet unge. 

Meget udbredt  

Videnskab på YouTube


Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Helt konkret er en ufrivillig rejsning en erektion, som man ikke umiddelbart tænker, at man skal bruge til noget, og som derfor ofte kommer på et lidt ubelejligt tidspunkt. 

Ikke desto mindre er fænomenet svært udbredt. 

Faktisk oplever stort set alle mænd at få ufrivillige rejsninger i løbet af deres liv. 

Det drejer sig ikke blot om voksne mænd, for faktisk kan selv fostre komme ud for, at lemmet har sin helt egen agenda. Det kan man af og til se på gravide kvinders skanningsbilleder. 

Vejen til en ufrivillig rejsning 

Nøglen til at forstå ufrivillige rejsninger er at dykke ned i, hvordan en rejsning opstår. En rejsning består nemlig af flere forskellige trin, som kroppen skal igennem.

For det første kræver rejsninger – frivillige eller ej – en form for stimulans. 

Helt konkret kan det at tænke på sex eller at opleve en form for berøring være med til at sætte gang i en erektion. En ufrivillig en af slagsen sker altså typisk, når ens tanker uventet glider hen på noget seksuelt, eller når en berøring fra eksempelvis dine bukser eller en bus’ vuggende bevægelse sætter gang i en rejsning.  

Når man er blevet stimuleret, kommer stoffet nitrogenmonoxid, der også bliver refereret til som NO, ind i billedet. Det bliver nemlig frigivet, fordi balancen mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem ændrer sig. 

Stoffet sender et signal ud i kroppen, der får de glatte muskelceller på indersiden af blodkarrene i penis til at slappe af.   

Når det sker, udvider blodkarrene sig, og mere blod kan så strømme ind i penis’ blodkar. Når blodet løber til svulmelegemerne i penis, erigerer penis og bliver hård. 

Dit biologiske maskineri virker 

Selvom det kan være aldeles ubelejligt at have ufrivillig rejsning, kan du med god grund begynde at prise dig lykkelig, når det sker – mekanismen har nemlig en ganske god og vigtig årsag.

Kroppens funktioner skal nemlig vedligeholdes – og det gælder også evnen til at få rejsning. Derfor er det ud fra et biologisk synspunkt ganske smart, at rejsninger af og til opstår spontant, uden at du selv aktivt gør noget for det. Så bliver tandhjulene smurt af sig selv, og du behøver ikke engang at tage initiativ til at finde olien frem. 

Derudover er ufrivillig rejsning i langt de fleste tilfælde et tegn på, at du er sund og rask, og at dit kredsløb virker.

Så når du får en rejsning på et uheldigt tidspunkt, er det i virkeligheden en slet forklædt lykønskning fra din krop om, at det står godt til.

Viden fra forskere og fagfolk

Du kan blive klogere på, hvorfor ufrivillige rejsninger opstår og høre nogle af de uheldige oplevelser, vores seere har med ufrivillige rejsninger, i YouTube-videoen øverst i artiklen. 

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Helle Nygaard Gerbild, ph.d., fysioterapeut, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
  • Birgitte Schantz Laursen, lektor, Klinisk Institut, Aalborg Universitet.
  • Mikkel Fode, afdelingslæge og ph.d., Herlev og Gentofte Hospital og klinisk lektor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk