Derfor er teenagere så umulige
Teenagere er overfølsomme, har svært ved at se det store perspektiv og tager mange chancer. Her forklarer en hjerneforsker, hvad det er, der foregår i teenageres hjerner, og hvorfor de i bund og grund ikke kan gøre for, at de er kropumulige.

I teenagerens verden kan en lille diskussion pludselig ændre sig til det helt store skænderi. Mor og far er dumme, og de forstår slet ingenting. Eller også er det teenageren selv, der har svært ved at forstå mor og far?

Det kunne det i hvert fald tyde på, hvis man kigger nærmere på hjerneforsker Sarah-Jayne Blakemores videnskabelige forsøg.

De viser nemlig, at teenagere er dårligere til at sætte sig i andres sted end voksne mennesker. Det skyldes, at hjernen endnu ikke er færdigudviklet.

»I teenagealderen begynder hjernen faktisk at fjerne forbindelser i pandelapperne i hjernen. Det kan lyde som en dårlig ting, men faktisk 'rydder hjernen op' ved at fjerne de forbindelser, der ikke skal bruges til noget. På den måde er der ikke så mange forvirrende signaler i den voksne hjerne, som i teenagerens,« fortæller Sarah-Jayne Blakemore i en TED-video, som du kan se herover.

Teenagere er overfølsomme og socialt akavede

I pandelapperne ligger vores bevidsthed. Det er også her, vi planlægger vores tid, styrer vores sociale opførsel og holder uhensigtmæssige impulser, som for eksempel en pludselig lyst til at bryde ud i sang, tilbage.

Men det er ikke den eneste del af hjernen, som er anderledes i teenageårene. Det limbiske system, som styrer vores følelser og belønnelsessystem, er overfølsomt hos teenagere i forhold til voksne.

Video: Ted Talk

»Det forklarer også teenageres risikosøgende adfærd. De får simpelthen en større lykkefølelse, et større kick, ud af at tage chancer, end voksne mennesker gør. Samtidig virker følelser også stærkere,« forklarer Sarah-Jayne Blakemore.

Dårligere til at se tingene i perspektiv

I et forsøg lod Sarah-Jayne Blakemore teenagere i forskellige aldersgrupper løse opgaver. De fik et billede af en reol med en række objekter, såsom biler, bøger og andet. Bag reolen stod en fiktiv person, som kun kunne se nogle af tingene i reolen. I opgaven skulle teenagerne forklare den fiktive person, hvilke ting, der var i reolen, samtidig med de tog højde for, hvad personen selv kunne se.

I en anden opgave skulle teenagerne blot forklare, hvad de selv kunne se i reolen. Teenagerne lavede mange flere fejl, når de skulle hjælpe en anden person, end når de blot skulle tage højde for, hvad de selv kunne se.

Sarah-Jayne Blakemore satte også en gruppe voksne til samme opgave, og de lavede langt færre fejl end teenagerne, når de hjalp den fiktive person. Forsøget viste også, at de ældste teenagere, der var omkring 18 år gamle, lavede færre fejl end de yngre. Altså skete der langsomt en udvikling gennem teenageårene.

Så hvis din teenagedreng flegner over et computerspil, eller din teenagedatter kaster op af pinlighed, når du kommer ind med the og kringle foran veninderne, så er det altså hverken din eller deres skyld.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.