Derfor bander vi
En dårlig nyhed for nogen, befriende nyt for andre: At bande ser ud til at reducere oplevelsen af smerte - i visse situationer.

Av, for p..... Banderi mindsker smerten, antyder ny forsknig.(Illustrationsfoto: iStockphoto)

Av, for p..... Banderi mindsker smerten, antyder ny forsknig.(Illustrationsfoto: iStockphoto)

Noget af forklaringen på, at bandeord har overlevet i århundreder, kan være, at det gør lidt mindre ondt at sparke til et bordben, hvis du udbryder et aldrig så beskedent 'For fanden da!' Det antyder ny engelsk forskning.

Helt fra vi er små børn lærer vi, at det at bande er ukultiveret og grimt. Alligevel bander mange af os, nogle ofte og mange lidt sjældnere. Danske bandeord er som regel enten af latrinær eller af religiøs karakter. F.eks: 'Sådan noget lort!' eller 'For helvede da!'

Oplevet fysisk smerte er én af grundene til, at vi bander. Sparker du til et bordben kun iført strømpesokker, rammer du tommelfingeren med hammeren, eller får du en skabsdør lige i fjæset, er chancen absolut til stede for at par saftige kraftudtryk.

Forskere fra School of Psychology ved Keele University i England præsenterer koblingen mellem at bande og en reduktion i oplevet smerte. Undersøgelsen skulle være den første af sin art.

»Det er tydeligt, at det at bande ikke kun udløser en følelsesmæssig respons, men også en fysisk respons,« siger Richard Stephens i en pressemeddelelse. Han er en af forskerne bag undersøgelsen.

Troede bandeord sænkede tolerancen

Forskerteamets oprindelige hypotese var imidlertid den stik modsatte af deres hovedresultat. Eftersom banden kan have en forstærkende effekt, ved at den også kan bidrage til overdrivelse, var forskernes første antagelse, at banden faktisk svækkede tolerancen overfor smerte.

Det modsatte viste sig imidlertid at være tilfældet:

Forskerne fik hjælp af 64 studerende i undersøgelsen. Før forsøgene begyndte, skrev de fem bandeord ned på et stykke papir og fem ord, som beskriver et bord.

Samtlige blev bedt om at sænke den ene hånd ned i isnende koldt vand (fem grader), og holde den dér så længe som muligt - samtidig med at de skulle gentage det bandeord, de havde på toppen af deres liste.

Når du bander, udløser det kroppens naturlige svar på en stresssituation.(Illustrationsfoto: iStockphoto)

I forvejen havde de studerende haft hånden tre minutter i vand, der var 25 grader.

I næste runde skulle de studerende igen på pinebænken, først med hånden i varmt vand, så i det kolde. Men denne gang var bandeord forbudt. Nu skulle de i stedet udbasunere et trivielt ord, som beskrev et bord.

Det viste sig, at de studerende klarede at holde hånden længere i isvandet, når de bandede. Fem minutter blev sat som den maksimale grænse.

Stress og aggression

Både mænd og kvinder oplevede, at det kolde vand gjorde mindre ondt, hvis de bandede, men kvinderne meldte om en lidt større reduktion af smerter end mændene.

Forskerne mener, en smertelindrende effekt kan opstå, fordi det at bande udløser kroppens naturlige svar på en akut stresssituation. Lidt på samme måde som når du får lyst til at stikke af fra noget eller føler, at du må forsvare dig.

Det viste sig, at også hjertefrekvensen steg ved banden. Forskerne mener, det kan tyde på en øget aggression, og at kroppen i en sådan situation nedtoner svagheder, således at man kan fremstå med en højere smertetærskel.

»Det at bande har forekommet i århundreder og er nærmest et universelt sprogligt fænomen. Vores forskning viser en mulig grund til at bandeordene har udviklet sig, og at de ikke vil dø ud,« siger Richard Stephens.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk