Depressionsforsker om skadelig myte: »Nej, deprimerede kan ikke bare tage sig sammen!«
Anerkendt forsker møder ofte påstanden om, at depression er det samme som at være trist.
Deprimeret kvinde

Når vi bagatelliserer folks depression ved at ligestille den med at være ked af det, kan det forværre lidelsen. (Foto: Shutterstock)

Når vi bagatelliserer folks depression ved at ligestille den med at være ked af det, kan det forværre lidelsen. (Foto: Shutterstock)

Dig, der sidder derude og har en depression, er med stor sandsynlighed stødt ind i forestillingen om, at du bare skal tage dig sammen.

Måske har du set influencere lave historier om, hvordan de har ‘besejret’ depression ved at følge et særligt træningsprogram eller en bestemt diæt. 

Du har muligvis hørt om tilfælde, hvor depression bliver forvekslet med dovenskab.

Og der er sikkert en stemme inde i dig, der siger: Jeg burde bare hanke op i mig selv.

Videnskab.dk’s hjerneprojekt Brainstorm sætter i et mini-tema fokus på depression og har i den forbindelse talt med førende depressionsforsker Poul Videbech.

I interviewet svarede han på, hvad han mener er den største myte om depression og peger på, at deprimerede netop ikke kan hanke op i sig selv.

Det lyder måske banalt for nogle, men ifølge Poul Videbech, som er overlæge på Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center Glostrup, er det den mest sejlivede depressionsmyte, at deprimerede bare skal tage sig sammen.

»Problemet er, at når du har en depression, kan du ikke tage sig sammen og tænke positivt, og derfor virker det virkelig modsat hensigten, hvis du får at vide af dine pårørende eller gode venner, at du bare skal gøre det,« siger Poul Videbech, professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Brainstorm sætter fokus på depression

I et mini-tema stiller Videnskab.dk's hjerneprojekt, Brainstorm, skarpt på depression.

  • Første historie undersøger de tre største årsager til depression. Find den her.
  • Næste og sidste historie i temaet undersøger, hvorfor depression stadig i et vist omfang er et tabubelagt fænomen i Danmark.

Myten er enormt skadelig

Tværtimod kan råd om, at du skal tænke positivt og tage dig sammen, trods gode intentioner, forværre din depression, vurderer Poul Videbech.

»Så vil den deprimerede tænke: Jeg må virkelig være et ringe menneske, når jeg ikke engang kan få noget ud af alle de gode råd, som de flinke mennesker giver mig. På den måde kan det forværre tilstanden,« lyder det fra Videbech.

På Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning møder Poul Videbech ofte deprimerede, hvor deres omverdens misforståede hjælpsomhed har fået dem til at vente i for lang tid med at søge behandling.

De velmenende råd har givet bagslag og fået dem til at bagatellisere depressionen, fordi de sender et signal om, at den deprimerede bør klare sig selv, mener Poul Videbech:

»Det er klart, at du er meget følsom overfor den slags holdninger, når du har det skidt, og så udsætter du behandlingen, fordi du tror, at det måske ikke er så alvorligt, og at du måske bare skulle tage dig mere sammen,« siger han.

Deprimerede behandles for sent

Det er imidlertid ikke udelukkende myten om, at folk med depression skal tage sig sammen, der er skyld i, at deprimerede kommer sent i behandling. 

Lange ventetider spiller også ind.

»Mange deprimerede vil gå til deres egen læge i løbet af nogle måneder, men når vi ser dem som psykiatere, har de måske været deprimerede i et år eller halvandet. Så er lidelsen virkelig groet fast og gået i hårknude,« siger Poul Videbech.

De lange ventetider på behandling hænger sammen med, at der er få psykologer og endnu færre psykiatere, og det er et stort problem i sig selv, mener han.

»Det er meget slemt, for når du omsider opsøger behandling, finder du ud af, at der er et års ventetid. Det mener jeg er helt uacceptabelt,« siger Poul Videbech.

Når ventetiden er så lang, kan det ende med, at du opgiver at komme på ventelisten til behandling, fordi depressionen har vokset sig så stærk, at du helt har mistet overskuddet.

Denne artikel er en del af 'Brainstorm' -Videnskab.dk's projekt om hjernen.


I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Sådan hjælper du et menneske med depression

Selvom det kan være fristende at prøve at give råd og vejledning, hvis man har en ven, kæreste, kollega, et barn eller en forælder med depression, er det noget helt andet, der virker.

»Hvis du har en let depression, kan støtte fra en pårørende være nok til, at du kan blive rask igen,« siger Poul Videbech.

Her er det vigtigt, at man som pårørende ikke foreslår løsninger eller konkrete tiltag. Der findes ingen snuptagsløsninger, så man skal bare lytte og stå til rådighed, uddyber han.

»Hvis du har en moderat til svær depression, mener jeg, det er de pårørendes opgave at støtte dig i at komme i behandling,« lyder det fra Poul Videbech, der i 2020 udgav bogen ‘Hvad er depression’, der handler om, hvad man kan gøre som deprimeret eller pårørende.

Hvis du vil vide mere om depression, kan du høre Brainstorm's nyeste podcast-afsnit, hvor værterne Jais og Asbjørn sammen med Poul Videbech dykker ned i, hvilke tre miljømæssige faktorer, der er de største kilder til depression.

 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk