Depression: Kun én behandling virker bedre end placebo
Det er svært at finde en behandling, som i gennemsnit virker bedre på depression end placebo. Bare det, at man gør et eller andet, hjælper ofte, viser forskningen.

Alle behandlinger - også psykologsamtaler - har svært ved at have større effekt på depression end placeboeffekten. (Foto: Shutterstock)

Placebomedicin har så stor effekt på depression, at det er stort set umuligt for alle andre typer af behandling at slå placeboeffekten.

Historien kort
  • Stort set alle behandlinger til depression har svært ved at slå placebobehandling.
  • Alene det, at man gør et eller andet, har sandsynligvis en effekt.
  • Samtaleterapi bør være det første, man tilbyder til deprimerede, mener forskere.

Skal man tro utallige studier og forskningsgennemgange som denne, der er publiceret i The Journal of ECT, er ECT, elektrochok, den eneste type behandling, som er markant bedre end placebobehandling (se faktaboks).

Det fortæller Poul Videbech, der er depressionsforsker og professor i psykiatri på Københavns Universitet og overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri:

»Hvis man ser på gennemsnitseffekten sammenlignet med placebo, er der stort set ingen behandlinger, der virker - heller ikke psykoterapi. Så er ECT (elektrochok) det eneste, der virker på depression, og det kan man selvfølgelig ikke gå ud og tilbyde som standardbehandling.«

Vi undersøger: Hvilke behandlinger virker?

Debatten omkring behandling af depression har kørt, siden et dansk studie for nylig konkluderede, at SSRI-medicin ikke virker bedre end placebo. Det kan du læse om i artiklen Nyt studie: 'Lykkepiller' har ingen effekt på depression.

Studiet blev dog kritiseret af flere forskere, hvilket vi skrev om i artiklen Virker SSRI-medicin mod depression eller ej?

Derfor satte Videnskab.dk sig for at finde ud af, hvilke behandlinger, der er forskningsmæssigt belæg for at sige, virker.

Psykolog vs. medicin vs. placebo

Psykologsamtaler og medicin er de to typer behandling, sygesikringen giver tilskud til, hvis man får en depression.

placebo medicin bedre depression

I de bedste typer af studier med placebomedicin ved hverken patienter eller de forskere, som skal vurdere resultaterne af forsøget, hvem der får placebo, og hvem der får aktiv medicin. (Foto: Shutterstock)

Men skal man tro forskningen, ville en kalkpille i gennemsnit virke lige så godt som begge de to typer behandling.

»Vi kan diskutere, om det er helt virkningsløst at bruge SSRI, og om vi skal holde op med at bruge det. Som jeg læser forskningen, ser det ud til, at den gennemsnitlige effekt af SSRI-præparater er begrænset. Det gælder imidlertid også for psykoterapi, som heller ikke har en meget markant bedre gennemsnitseffekt end placebo« siger lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet Stig Poulsen, som forsker i evidens inden for psykoterapi.

En stor del af den forskning, der er lavet om effekten af at gå til psykolog, har sammenlignet terapi med medicin på kort og lang sigt.

Her har det vist sig, at samtaleterapi er lige så effektiv som antidepressiv medicin, hvilket du kan læse mere om i artiklen Depression: En psykolog er lige så effektiv som medicin.

Men hvis man skal tro den danske forskningsgennemgang, som har gennemgået al forskning i SSRI-medicin, så har medicin netop ingen større effekt end placebo. At terapi virker lige så godt som medicin er altså ikke ensbetydende med en stor virkning.

En forskningsgennemgang fra 2014 gennemgik studier, som sammenlignede terapi med netop placebomedicin. I alt 10 studier indgik i gennemgangen, og konklusionen var, at terapi ikke har mærkbart større effekt end placebomedicin.

Med andre ord: En kalkpille og et terapiforløb forbedrede folks depressionssymptomer stort set lige meget.

Ifølge Stig Poulsen kan det tyde på, at psykoterapi også i en vis udstrækning virker gennem de samme mekanismer som placebo – ved at skabe håb og en følelse af at kunne påvirke sin egen situation.

Depressionsbehandling skal skræddersys

Om ECT

ECT bruges ved meget svære depressioner, hvor hverken medicin eller samtaleterapi har hjulpet.

Den deprimerede bliver bedøvet, hvorefter man sætter en svagt elektrisk strøm til hjernen.

Man ved ikke, hvorfor ECT virker. Men 80 procent bliver raske efter ECT. Det er også den behandling der virker hurtigst, fortæller Poul Videbech.

Typiske går der nogle dage, før depressionen begynder at aftage.

Ulempen ved ECT er, at det kan have alvorlige bivirkninger med hukommelsestab og efterfølgende indlæringsvanskeligheder.

Kilder: Poul Videbech og Sundhed.dk

Stig Poulsen understreger dog, at det efter hans mening langt fra betyder, at psykoterapi og SSRI-præparater er virkningsløse over for depression:

»I gruppesammenligningsundersøgelser er der altid en stor spredning i resultaterne. Det betyder, at nogle patienter har stor effekt af behandlingen, mens andre kun har begrænset effekt,« siger han og fortsætter:

»Udfordringen for forskningen er at blive bedre til at finde de patienter, der har særligt gavn af en bestemt behandling, så vi bliver bedre i stand til at skræddersy behandlingen til den enkelte klient. Det kan så vise sig, at nogle har mest glæde af psykoterapi, andre af medicin eller af kombinationen af medicin og psykoterapi.«

Det er Poul Videbech enig i.

»Man skal væk fra tanken om, at one size fits all. Det er utroligt individuelt, hvad der virker på hvem. Fremtiden er derfor at skræddersy behandlingen til den enkelte, såkaldt 'personalized medicine',« siger Poul Videbech.

Han understreger derudover, at man lige nu forsker i både mindfulness, vågenterapi, ECT og magnetstimulation for at finde ud af, hvorfor disse behandlinger virker for nogle, og for at kunne blive bedre til at forudsige, hvem der vil have gavn af hvilken behandling.

I forhold til ECT forsøger man også at finde ud af, hvem der vil få alvorlige bivirkninger.

En eller anden behandling bedre end ingen

Ifølge Stig Poulsen er en fristende konklusion på forskningen i lige netop depression, at det for en del patienter skulle være nok til at forbedre depressionen, at man starter en eller anden form for behandling.

Dette synspunkt fremsættes blandt andet af to internationalt anerkendte psykologiprofessorer og depressionsforskere Steven Hollon, professor i psykologi og psykiatri på Vanderbilt University, og Pim Cuijpers, professor i klinisk psykologi på VU University, Amsterdam.

De skrev i 2013 i en leder i det videnskabelige tidsskrift, Canadian Journal of Psychiatry, at:

»For de fleste patienter er et eller andet bedre end ingenting (de fleste behandlinger virker bedre end ingen behandling), og for de fleste patienter er der ikke noget, der er bedre end andet (det er lige meget, hvad du gør, så længe du gør et eller andet).«

Gruppestudier ser ikke forskelligheder

Den konklusion, at kognitiv terapi ikke har målbart større effekt end andre typer af terapi, og at kognitiv terapi ikke virker bedre end medicin, når de frem til efter at have lavet en forskningsgennemgang af effekten af kognitiv terapi på depression.

»Jeg tror, der ligger en sandhed i det. Når man har en depression, så er man i en forfærdelig pine, og bare det at føle, at der bliver gjort et eller andet kan være med til at hjælpe og øge ens håb om at få det bedre,« siger Poul Videbech.

Både Poul Videbech og Stig Poulsen understreger dog, at denne konklusion ikke tager højde for, at forskellige patienter kan have meget forskellig effekt af forskellige behandlingsmetoder – noget, der sjældent fremgår af de traditionelle gruppesammenligningsundersøgelser.

Vælg behandling med færrest bivirkninger

Overlæge og ph.d. på Copenhagen Trial Unit Janus Christian Jakobsen lavede den danske forskningsgennemgang, som viste, at SSRI medicin ikke virker bedre end placebomedicin.

depression medicin placebo

Ved svær depression kan man blive fuldstændig ude af stand til at komme ud af sengen om morgenen, man kan have selvmordstanker og voldsom skyldsfølelse. (Foto: Shutterstock)

Han understreger, at han ikke på samme måde som med SSRI, er ordentligt inde i den aktuelle evidens for eksempelvis psykoterapi. Men han har dog ikke set noget bevis for, at psykoterapi skulle være skadelig.

»Jeg mener, at vi bør starte med at lade være med at skade patienterne. Vores studie viser ikke bare, at medicinen ikke virker på depressionen. Der er også en kraftigt øget risiko for både bivirkninger og alvorlige hændelser hos dem, der får SSRI-medicin. Det kan godt være, effekten af psykologsamtaler heller ikke er stor, men man har da i hvert fald ikke vist, at det skader mere, end det gavner,« siger han.

Placebo-elektrochok

En metaanalyse fra 2004 gennemgik:

  • Studier, som havde sammenlignet ECT med placebomedicin.
  • Studier som havde sammenlignet ECT med placebo-ECT.
  • Studier som havde sammenlignet ECT med antidepressiv medicin.

I forskningsprojekter, som bruger placebo-ECT, bliver to grupper med depression fordelt til enten at blive bedøvet og få ECT eller blot blive bedøvet.

Placebo-ECT består altså af, at man bliver bedøvet og får at vide, at man vil få ECT, men uden at få det.

Studier, som bruger placebo-ECT er alle af ældre dato, da man i dag ikke vil kunne forsvare at give så svært deprimerede patienter placebobehandling.

ECT viste sig markant bedre sammenlignet med både placebo og medicin.

Kilder: Poul Videbech og Sundhed.dk

Medicin skal aldrig være førstevalg

Stig Poulsen er enig i, at psykologsamtaler sandsynligvis har færre bivirkninger end medicin.

Han fremhæver desuden, at psykoterapi også kan have andre positive virkninger end reduktion i depressive symptomer, for eksempel en større indsigt i, hvilke belastninger der kan bidrage til at udløse depressionen.

Samtidig anerkender han, at enhver behandling kan have utilsigtede negative virkninger og fremhæver, at alene det at opleve, at en behandling ikke har den ønskede effekt, kan være demoraliserende for den syge:

»Hvis du går i terapi, og det ikke virker, hvis du for eksempel ikke føler dig forstået – så kan du måske få det værre, fordi du begynder at bebrejde dig selv og tænker: 'Nu fik jeg denne her mulighed, og det hjalp heller ikke',« forklarer han.

Medicin er godt som alternativ

På den baggrund mener både han og Poul Videbech i modsætning til Janus Christian Jakobsen, at medicin kan være godt at kunne tilbyde som alternativ, hvis terapi ikke virker.

De to er dog enige med Janus Christian Jakobsen i, at medicin ikke bør være førstevalg til behandling af depression.

»Hvis vi har en patient, som er deprimeret, så synes jeg altid, vi skal starte med at tilbyde psykoterapi. Tit er der nogle problemer i personens liv, som man har rigtig godt af at få talt om. Nogle har ikke gavn af psykoterapi, og så må man supplere med andre typer af behandling,« siger Poul Videbech.

Ressourcer bør bruges på menneskelig støtte

Janus Christian Jakobsen mener i stedet, at man primært burde bruge de ressourcer, man i dag bruger på SSRI-medicin, til medmenneskelig støtte og omsorg. Det kunne for eksempel være tid til støttende samtaler, økonomisk støtte, hjemmebesøg, hjælp til praktiske ting og så videre. 

Man burde dog altid tage udgangspunkt i den enkelte patient, og hvad behovet for den enkelte er.

»Vi skal sætte ind med mere menneskelig støtte, som ikke nødvendigvis er rettet mod at gøre depressionen bedre lige nu, men som gør, at folk kan klare hverdagen,« siger Janus Christian Jakobsen. 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker