Psykologsamtaler virker lige så godt mod depression som antidepressiv medicin. Det viser en ny forskningsgennemgang, hvor forskere fra University of North Carolina har gennemgået forskning fra 1995-2015, som sammenligner kognitiv terapi med antidepressiv medicin. Læs mere om kognitiv terapi i faktaboksen.
Effekten af de to typer behandling har forskerne målt ved hjælp af et spørgeskema, Hamilton-skalaen, som bruges i psykiatrien til at vurdere sværhedsgraden af en depression. Patienten skal svare på spørgsmål omkring humør, skyldfølelse, søvn og selvmordstanker. Ud fra ens svar får man en score, og jo højere score man har, jo mere deprimeret er man.
Bliver ens score lavere end syv, er man i remission eller bedring.
På den måde viser forskerne, at psykoterapi virker lige så godt som medicin på depression.
Det understreger endnu en gang, at vi skal have mere fokus på psykoterapi i stedet for medicin, mener professor i psykiatri på Københavns Universitet og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup, Poul Videbech, som desuden er fagekspert i Psykiatrifonden.
»Det peger på, at vi skal satse meget mere på psykoterapi i Danmark. Problemet i Danmark er, at psykoterapi koster mange penge, hvorimod medicin er blevet meget billig de senere år. Så det kræver, at man politisk prioriterer det. Det er en økonomisk prioritering. Det her studie er et argument for, at man skal tage debatten,« siger han.
Kognitiv terapi
Kognitiv terapi er en terapiform, som tager udgangspunkt i patientens tanker om sig selv.
I samarbejde finder terapeuten og patienten frem til de negative tanker og tankemønstre og begynder at udforske og udfordre dem.
Målet er at finde alternative måder at tænke om sig selv og sin egen værdi på.
Terapien tager typisk tre måneder med samtaler cirka hver uge.
Kilde: Netdoktor.dk, professor i psykiatri Poul Videbech
Det er hans erfaring, at mange patienter faktisk har et stort ønske om at gå i terapi, men at de har svært ved at betale for det, selvom visse grupper kan få et vist tilskud fra sygesikringen.
Det nye studie er publiceret i British Medical Journal.
Bekræfter tidligere studier
I deres gennemgang fandt de amerikanske forskere frem til 11 randomiserede studier, hvor de deprimerede forsøgspersoner via lodtrækning var henvist til enten kognitiv terapi eller antidepressiv medicin.
Gennemgangen af studierne viser, at kognitiv terapi virker lige så godt som antidepressiv medicin.
Ifølge professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på Psykiatrisk Center København, Martin Balslev, er det ikke overraskende.
»Det er en gammel traver. Denne metaanalyse bekræfter, at det er svært at vise forskel på effekt af kognitiv adfærdsterapi og såkaldte andengenerations antidepressiva i behandling af depression,« siger han.

Kognitiv terapi kan lære en at tænke anderledes om sig selv og blive bedre til at håndtere stress og på den måde lindre depression.
(Foto: Shutterstock)
Det er Poul Videbech for så vidt enig i.
»Det passer godt med andre undersøgelser. Vi ved, at 50-60 procent får det bedre af psykoterapi, og det er nogenlunde det samme som med medicin,« siger han.
For syg til terapi?
De to psykiatriprofessorer mener dog ikke, at der er så meget perspektiv i blot at sammenligne de to behandlingsformer. Ikke mindst fordi en kombination af medicin og psykoterapi kan være til stor hjælp for mange. Det viser et studie i JAMA fra 2014.
Samtidig kan ens depression være så alvorlig, at man er nødt til at få noget medicin for at blive i stand til at deltage i et terapiforløb.
»Mange af dem med depression, som vi ser i psykiatrien, har det så dårligt, at psykoterapi ikke kan hjælpe dem. De er måske i akut risiko for at begå selvmord, og der har medicin den fordel, at den typisk virker i løbet af nogle uger, mens det kan tage måneder med psykoterapi. Men for mange mennesker vil det være en god idé af afprøve terapi før medicin,« siger Poul Videbech.
Fordelen ved samtalebehandling er for det første, at det ikke giver bivirkninger på samme måde, som den antidepressive medicin kan gøre.
Randomiserede studier
I et randomiseret studie bliver en gruppe forsøgspersoner via lodtrækning tilfældig fordelt i to grupper som skal sammenlignes.
Hvis man tester en ny type medicin, så vil den ene gruppe for eksempel få medicinen, mens den anden gruppe vil få placebo – medicin uden virkning.
Hverken forsøgspersoner eller de forskere, som skal vurdere effekten af medicinen ved, hvem der får hvad. Dermed er studiet dobbeltblindet.
I de studier forskerne fra North Carolina har gennemgået har forsøgspersonerne på samme måde været tilfældig fordelt til enten kognitiv terapi eller antidepressiv medicin.
Forskerne som har vurderet effekten på forsøgspersoner har ikke vidst, hvem der var i hvilken gruppe, men det har forsøgspersonerne selvfølgelig. Så siger man at studiet er enkelt blindet.
Man blinder studier for at undgå at forsøgspersonens og forskerens eventuelle tro på en behandling påvirker resultatet.
For det andet er kognitiv terapi mere langtidsholdbar, fordi man lærer at ændre sine depressive tankemønstre.
»Man arbejder med måden, man tænker om sig selv og sine egne muligheder på. Man lærer teknikker til at blive bedre til at håndtere stress. Det gode ved psykoterapi er, at de ting, man lærer, kan man jo bruge igen senere hen. Det er en kæmpe fordel,« forklarer Poul Videbech.
Væddeløb mellem behandlinger hjælper ikke
De studier, som forskerne fra North Carolina har gennemgået, har ifølge Poul Videbech og Martin Balslev nogle metodemæssige problemer, som det dog kan være svært om ikke umuligt at undgå.
Inden for forskning er det vigtigt, når man sammenligner to typer af behandling, at hverken forsøgspersoner eller forskere ved, hvem der får hvilken behandling. Det kan nemlig ubevidst farve deres konklusion om, hvorvidt behandlingen har hjulpet.
»Du kan jo ikke undgå, at forsøgspersonerne opdager, hvilken type behandling de får. Det er en udfordring, som du ikke kan undgå, så det er nok ikke muligt at nå en stærkere konklusion end det her,« siger Poul Videbech.
Martin Balslev efterspørger desuden, at den type studier i stedet for blot at fælde dom over medicin vs. psykoterapi, kunne give lægerne metoder til at forudse, hvilke patienter der har gavn af hvilken behandling.
»Det ville være at foretrække hvis sådanne studier kunne have styrke til at vise om forskellige symptomer som for eksempel døgnvariation (typisk symptom på depression, hvor man bytter om på nat og dag og er vågen om natten og sover dele af dagen red.) eller afbrudt nattesøvn kunne gøre at man som læge skal anbefale medicin før psykoterapi. Eller om psykosociale forhold kan gøre at man skal tilråde psykoterapi før medicin. Et væddeløb mellem de to typer af behandling er ikke til megen hjælp i dag,« mener han.