Den man elsker tugter man – med lus
Når mennesker læner hovederne sammen, er det nærmest en invitation for hovedlus til at sprede sig. Selvom adfærden strider mod al fornuft, mener nogle forskere, at der er en evolutionær mening med galskaben.

Det er billeder som dette, der har inspireret Lajos Rózsa til at spørge: Hvorfor inficerer vi dem, vi elsker med hovedlus? (Foto: Colourbox)

Det er billeder som dette, der har inspireret Lajos Rózsa til at spørge: Hvorfor inficerer vi dem, vi elsker med hovedlus? (Foto: Colourbox)

Hvorfor inficere den man elsker? Når mennesker læner hovederne sammen, hjælper de hovedlus med at sprede sig, så hvorfor gør vi det? 

Skal man tro to forskere, er adfærden nedarvet fra en tid, hvor mennesker og hovedlus levede sammen til begges fordel.

»Søg på ’touching heads’, og Google vil vise millionvis af billeder med mennesker, der udtrykker venskab eller kærlighed ved at læne hovederne sammen,« fortæller en af forskerne bag hypotesen, dr. Lajos Rózsa fra Ecology Research Group, Budapest.

Lajos Rózsa, der for nyligt besøgte Danmark i forbindelse med First European Liceworld Seminar, har sammen med en forskerkollega fremsat en evolutionær hypotese, der forklarer den mærkværdige adfærd med at læne hovederne sammen. De to forskere mener, at adfærden er nedarvet, fordi den resulterer i, at mennesker får hovedlus så tidligt som muligt.

Ubevidst vaccine giver fordel mod massemorder

Logikken i Lajos Rózsas hypotese kan umiddelbart være svær at forstå. Men pointen er, at mennesker, der er inficeret med hovedlus, fremkalder en immunrespons mod både hovedlus og kropslus.

Fakta

Sygdomsfremkaldende bakterier kan ikke overføres i lusens spyt. Lus kan dermed ikke overføre sygdomme ved at suge blod. Bakterierne overføres via dens afføring , hvis de kommer i ridser eller sår i huden.

Immunresponsen mod den harmløse hovedlus fungerer ifølge forskeren således også som et forsvar mod den farlige kropslus, der kan bære på dødelige sygdomme som tyfus og den klassiske pest. Begge sygdomme med millioner af dødsfald på samvittigheden.

»’Berørende hoveder-adfærden’ fungerer sandsynligvis som en iboende og ubevidst vaccination mod kropslus, hvilket reducerer truslen fra de patogener (sygdomsfremkaldende bakterier), kropslus kan overføre,« forklarer Lajos Rózsa.

Med andre ord påstår Lajos Rózsas hypotese, at der kan opstå krydsimmunitet mellem kropslus og hovedlus, da de biologisk set er meget tæt beslægtede.

Parasitters spyt fremkalder immunreaktion

Når insekter suger blod fra mennesker, sprøjter de et protein ind i vores blodårer, der forhindrer blodet i at størkne, hvilket gør blodet lettere for insektet at lappe i sig. Dette fremmede protein fremkalder en respons fra vores immunforsvar, forklarer Lajos Rózsa.

»Det er derfor, du får et mærke eller bliver rød, når du er blevet bidt af et insekt. Immunforsvaret registrerer et fremmed element og producerer antistoffer for at bekæmpe det.« 

Selvom du formentlig ikke har lyst til at have sådan en fætter i dit hår, kan det faktisk være en fordel, mener Lajos Rózsa. (Foto: Gilles San Martin via photo pin cc)

Har du antistoffer over for lus betyder det, at lusene suger mindre blod, producerer færre æg samt har en højere dødelighed, mener forskeren.

Giver dårlige livsvilkår for kropslus

Antistofferne bliver i din krop, og du opnår en immunisering over for hovedlus. Dette er ikke et stålsikkert forsvar mod kropslus, men immuniseringen giver kropslusen dårligere livsvilkår, hvilket har været en evolutionær fordel, hvis man skal tro Lajos Rózsa.

»Kropslus, eller rettere de sygdomme den spreder, har lagt et pres på vores forfædre gennem en stor periode af menneskehedens historie,« siger Lajos Rózsa.

Mennesker, der har tiltrukket hovedlus tidligt, har ifølge forskeren haft en selektiv fordel imod de sygdomme, som kropslus spreder. Det begrunder også, at hovedlus i dag er klart mest udbredt blandt børn. Det gælder om, at få en tidlig immunisering mod lus, forklarer Lajos Rózsa.

Hovedlus er ok i den tredje verden

I Vesten er truslen fra kropslus, og de sygdomme den spreder, stort set udryddet, men i den trejde verden udgør kropslusen stadig en trussel.

Lajos Rózsa fremfører sin hypotese til forskerkolleger fra hele verden til et luseseminar på Nationalmuseet. (Foto: Kim Søholt Larsen)

En undersøgelse fra 2010 i Afrika syd for Sahara viste, at 97 procent af dem med hovedlus ikke så det som noget problem eller følte nogen skam over at have hovedlus, som vi gør i Vesten, fortæller Lajos Rózsa.

I den tredje verden har man altså ikke en negativ opfattelse af hovedlus, hvilket stemmer overens med Lajos Rózsas hypotese.

Vores biologiske fætre udviser ikke adfærden

Darwin påviste, at aber og mennesker har samme følelsesmæssige udtryk. Aber har dog kun har en type lus og dermed ingen fordel af at smitte hinanden med lus, fortæller Lajos Rózsa.

»Som hypotesen forudsiger, er adfærden fraværende i chimpanser og bonobo-aber, « siger Lajos Rózsa.

Forskerne melder ikke om nogen planer for, hvordan de vil teste deres hypotese.

Lajos Rózsas hypotese er publiceret i tidskriftet Parasitology

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.