Dårlige oplevelser huskes bedre end gode
Vi mennesker er bedre til at huske ting, der vækker følelser i os. Det kan man erfare med en ny test på videnskab.dk. Hjerneforsker Thomas Ramsøy forklarer her videnskaben bag testen.

Når vi spiser noget dårlig mad eller oplever noget ubehageligt reagerer vi med væmmelse. Det husker vi bedre end de gode oplevelser (Foto: Colourbox)

Når vi spiser noget dårlig mad eller oplever noget ubehageligt reagerer vi med væmmelse. Det husker vi bedre end de gode oplevelser (Foto: Colourbox)

Vi mennesker er bedre til at huske ting, der vækker følelser i os. Det kan man blandt andet erfare med en lille hukommelses-test, som videnskab.dk bringer i anledning af Experimentariums nye udstilling om hjernen, som kronprinsesse Mary åbner i dag.

Videnskab.dk har bedt seniorforsker Thomas Zoëga Ramsøy fra CBS og Hvidovre Hospital om at tage testen.

Hjerneforskeren prøvede to gange og gættede hver gang på 7 ud af de 15 elementer, som han blev præsenteret for i fem sekunder. Hvor 6 af de 7 viste sig at være rigtige, var 1 forkert.

Der var en klar tendens til, at Thomas Zoëga Ramsøy var god til at huske de ting, der kunne vække en følelse i ham, som for eksempel stopskilte, føleord som 'love' og 'idiot' samt is og cykel. Mens elementer som en lang række af tal eller firkanter eller cirkler i forskellige farver i højere grad undgik hans opmærksomhed.

Resultatet kommer ikke bag på Thomas Zoëga Ramsøy selv. Ifølge ham er vi bedre til at huske de ting, som enten vækker en positiv eller en negativ følelse inden i os.

»For eksempel kan du have haft en kedelig konfrontation med et andet menneske, hvor du er blevet kaldt 'idiot', som har vækket en spontan og ubehagelig følelse inde i dig. Den oplevelse vil blive lagret i din hukommelse, og næste gang du bliver præsenteret for ordet 'idiot' vil du igen føle en snert af ubehag, og det gør, at du vil huske det bedre i et virvar af andre ting«, siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Omvendt vil et tal med seks ligegyldige cifre ikke vække følelser i dig, og så vil det være sværere at huske.

»Med mindre tallet for eksempel minder dig om tallet pi, som din forfærdelige matematiklærer fra folkeskolen piskede dig til at skulle lære udenad til sidste decimal, og som gav dig dårlige drømme om natten. For så kan tallet pludselig vække en stærk negativ følelse og få dig til at huske lige netop det blandt andre ting,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Mindernes trafikknudepunkt

I 1953 fik den legendariske patient Henry Gustav Molaison, HM, fjernet hippocampus i begge hjernedele for at komme hans voldsomme epilepsi til livs. Studiet af HM har i den grad været med til at afsløre, at hippocampus er mindernes trafikknudepunkt (Foto: MIT Museum)

Vores hukommelse sidder ikke et sted. Minderne er tværtimod distribueret og gemt over det meste af hjernen. Men der findes et center i hjernen, nemlig hippocampus, som er meget central for vores evne til at lagre nye minder. Thomas Zoëga Ramsøy kalder hippocampus for mindernes trafikknudepunkt.

»Det er hippocampus, der i store træk bestemmer, om en oplevelse skal bevares som et minde og lagres et sted i hjernen, eller om hjernen så at sige skal lade oplevelsen passere, « siger Thomas Zoëga Ramsøy. Thomas Zoëga Ramsøy nævner den legendariske patient Henry Gustav Molaison, bedre kendt som HM, som fik fjernet hippocampus i begge hjernehalvdele i 1953 i håb om, at det kunne kurere ham for en stærk invaliderende epilepsi.

»HM var siden operationen og frem til sin død sidste år ude af stand til at lagre nye minder. Så han havde hele tiden en stærk overbevisning om, at Nixon sad som præsident og kunne ikke forstå, hvem den gamle mand var, som han så i spejlet hver morgen. Det er et levende eksempel på, hvilken central rolle hippocampus spiller, når det gælder om at få opgraderet og opdateret sin hukommelse,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Frygtcenteret er også med

Men når vi snakker hukommelse og følelser, er strukturen amygdala, der er en tæt nabo til hippocampus, ikke til at komme uden om. Amygdala går også populært under navnet 'Frygtcenteret', fordi den for eksempel kan få os til at løbe skrigende bort, når vi ser en giftig slange, eller få kroppen til at fare sammen, når vi ser en gyserfilm. I nyere tid har man også opdaget, at amygdala spiller en rolle i andre funktioner.

Hvem husker ikke det første kys? Vi mennesker er især gode til at huske følelsesladede øjeblikke. (Foto: Colourbox)

»Amygdala screener alt i vores omgivelser for nyhedsværdi, for eksempel ting, som kan være farlige eller noget, der afslører, at der er mad lige rundt om hjørnet. Amygdala arbejder altså ubevidst på at øge chancen for overlevelse,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Informationen fra amygdala bliver så sendt videre til den tætte nabo, hippocampus, som er vigtig for lagringen af minder. Under pakningen af minderne, og før de bliver sendt videre til lagring andre steder i hjernen, bliver de udstyret med positive, negative eller neutrale labels.

Det betyder, at de oplevelser, som har fået positive og negative labels, vil komme hurtigere frem på lystavlen, når man forsøger at genkalde minderne. Med andre ord: Man husker dem bedre.

Og meget tyder på, at de negative oplevelser huskes bedre end de positive. Thomas Zoëga Ramsøy nævner et selvoplevet eksempel med oliven.

»Da jeg endelig havde vænnet mig til at spise oliven, elskede jeg at spise oliven og følte det som en god oplevelse hver gang. Men én gang havde jeg en rigtig skidt oplevelse med at spise for mange oliven, og jeg ville i lang tid ikke spise oliven alene på grund af den ene dårlige oplevelse. Så hvis der havde været en oliven i hjernetesten, ville jeg helt sikkert have husket den,« griner Thomas Zoëga Ramsøy.

Unge voksne vil klare testen bedst

I den aktuelle test forventer Thomas Zoëga Ramsøy, at unge voksne mellem 20 og 30 år vil klare sig bedst, mens børn og teenagere samt voksne over 50 år vil klare testen med et lidt dårligere resultat.

»Når man bliver præsenteret for noget i fem sekunder og skal huske, hvad man ser, er det især arbejdshukommelsen, som man trækker på. Arbejdshukommelsen sidder i høj grad i pandelapperne, som samarbejder tæt med hippocampus og amygdala, og pandelapperne er ikke færdigudviklet hos børn og teenagere, og den begynder så småt og meget langsomt at degenerere ved 50 årsalderen,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Thomas Zoëga Ramsøy forventer, at de unge voksne mellem 20 og 30 år vil kunne huske syv ting plus minus to, mens børn og teenagere og dem over 50, måske vil kunne huske seks ting plus minus to. Hvis man scorer mere end ni rigtige, har man ifølge Thomas Zoëga Ramsøy en meget stærk og måske fotografisk hukommelse.

Omvendt, hvis man får mellem nul og to rigtige, er man meget let at distrahere eller også har man glemt at koncentrere sig om, hvad opgaven gik ud på.

»Der hersker ingen tvivl om, at der er en stærk sammenhæng mellem følelser og hukommelse. Så der er stor chance for, at dem som har et liv rig på følelser specielt vil huske de ting, som spiller på følelser. Omvendt, dem som er følelsesmæssigt afstumpede, vil nok ikke vise denne tendens, men vil typisk huske ting mere uafhængigt af, om de spiller på følelser eller ej,« slutter Thomas Zoëga Ramsøy.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.