Dårlig akustik får skolelærere til at overveje jobskifte
Skolelærere trives dårligere, når de underviser i klasselokaler med dårlig akustik. Det er så slemt, at flere lærere overvejer at skifte job.

Børn larmer, og larmen bliver forstærket i klasselokaler med dårlige lydforhold. Det går ud over lærernes trivsel. (Foto: Colourbox)

Børn larmer, og larmen bliver forstærket i klasselokaler med dårlige lydforhold. Det går ud over lærernes trivsel. (Foto: Colourbox)

Dansklæren står foran eleverne i 4. klasse. Det er lige efter frokost, og eleverne har svært ved at sidde stille på stolene. Stoleben der skraber hen over gulvet, småsnak i krogene, raslende papirer.

Selv den mindste lyd er med til at skabe en baggrundsstøj, der nærmer sig det ubærlige.

Børn larmer - meget. Dårlig akustik forstærker larmen, og så begynder det for alvor at gå ud over lærerne.

En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at lærere, der underviser på skoler med dårlig akustik, trives dårligere på jobbet end lærere på skoler med god akustik.

»23 procent af lærerne svarede, at de gik med overvejelser om at skifte arbejdsplads,« fortæller seniorforsker Jesper Kristiansen fra NFA.

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Environment and Behavior.

10 skoler i København deltog

»Skolelærere er en af de grupper, der klager meget over støj i deres arbejdsmiljø,« beretter forskeren.

Derfor lavede Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en undersøgelse af akustikken i klasselokalernes betydning for skolelæreres trivsel.  De besøgte i alt 25 skoler i København og udvalgte 10 skoler til at deltage i forsøget.

De 10 skoler blev inddelt i 3 kategorier, alt efter hvor god akustikken i klasselokalerne var. Til det formål målte man efterklangtiden i lokalerne.

»Rent praktisk foregår det ved at udsende en pludselig lyd – eksempelvist ved at sprænge en papirspose fyldt med luft – og så måle hvor hurtigt lyden lægger sig igen,« forklarer Jesper Kristiansen.

Efterklangstid er den tid, det tager fra en lydkilde afbrydes, til selve lyden er faldet med 60 decibel.

Skolelærere mest utilfredse på skoler med dårlig akustik

Fakta

Tidligere undersøgelser har vist, at elever har svært ved at koncentrere sig i støjfyldte klasselokaler. Dårlig akustik i klasselokalerne skaber et dårligt indlæringsmiljø for eleverne.

Nu har man altså også undersøgt, hvordan dårlig akustik påvirker lærerne.

Jesper Kristiansen og co. fik derefter 283 lærere fra de 10 folkeskoler til at svare på en række spørgsmål om deres helbred, problemer med støj og andre spørgsmål om arbejdspladsen.

Helt konkret spurgte man i et spørgeskema om:

• tilfredshed med arbejdet
• træthed
• interesse i at skifte job

Sandsynligheden for, at lærerne var utilfredse, manglede energi eller havde interesse i skifte job, var markant højere på skolerne med dårlige lydforhold.

Interessen for at skifte job var seks gange højere blandt lærere, der underviste i lokaler med lang efterklangstid sammenlignet med deres kollegaer på andre skoler.

Undersøgelsen viste også, at et højt støjniveau i mindst en fjerdedel af arbejdstiden betød, at lærerne var mindre motiveret og følte sig trætte.

Elever skal med i næste projekt

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kaster sig nu over den næste del af projektet, som skal dokumentere, i hvor høj grad bedre akustik kan forbedre arbejdsmiljøet på de danske skoler.

Elevernes oplevelser bliver også inddraget.

»Vi går ud på nogle udvalgte skoler og forbedrer lydforholdene. Derefter måler vi, om der er en forbedring at spore for både lærere og elever,« forklarer Jesper Kristiansen.

Målet er at få bekræftet, at bedre akustik virkelig skaber bedre forhold for både lærere og elever.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.