Danskere bag nobelpris i kemi
Årets nobelpris i kemi går til tre forskere, der har kortlagt, hvordan ribosomer – kroppens proteinfabrik – ser ud helt ned på atomniveau. Flere danskere har spillet en central rolle i opdagelsen.

Sådan ser et ribosom ud på et af de billeder, som nobelprisvinderne har skabt med røntgenkrystallografi. Forskere studerer ribosomets struktur for at udvikle ny og bedre antibiotika. (Illustration: nobelprize.org)

Sådan ser et ribosom ud på et af de billeder, som nobelprisvinderne har skabt med røntgenkrystallografi. Forskere studerer ribosomets struktur for at udvikle ny og bedre antibiotika. (Illustration: nobelprize.org)

På Kemisk Institut på Københavns Universitet jubler professor Sine Larsen over, at tre af hendes kolleger med speciale i krystallografi i dag er blevet hædret med nobelprisen i kemi.

»Jeg kan næsten ikke få armene ned. Det er fantastisk. Det er helt klart nobelprisklasseforskning det her,« siger Sine Larsen.

Den ene arm er hævet, fordi hun udover sit arbejde på KU også er præsident for den internationale union for krystallografi - teknikken bag vindernes opdagelse.

Den anden arm strækkes ligeledes i vejret, da Sine Larsen gennem sin ansættelse som forskningsdirektør ved den europæiske synkrotronstrålingsfacilitet i Grenoble (ESRF) har bidraget til at skabe optimale faciliteter til flere af nobelpristagernes eksperimenter.

Nobelpris til kortlæggere af cellers proteinfabrik

Det var derfor en glad og stolt dansk professor, der i dag modtog nyheden om, at amerikanerne Venkatraman Ramakrishnan, Thomas A. Steitz og israeleren Ada E. Yonath har vundet nobelprisen i kemi, fordi de hver især har bidraget til at skabe et detaljeret billede af, hvordan ribosomer - kroppens proteinfabrik - ser ud.

Fakta

VIDSTE DU

I alle kroppens celler findes ribosomer. Man kan beskrive et ribosom som en slags maskine, der producerer mange forskellige typer proteiner ud fra instruktioner, som ribosomet får fra arveanlæggene.

»Proteinerne er cellens arbejdsheste. At forstå, hvordan de bliver lavet, og hvordan de fungerer, er en fantastisk erkendelse at få,« siger Sine Larsen, der længe har ventet, at netop disse forskere ville modtage nobelprisen.

Hun har siden 1980erne fulgt arbejdet af pioneren Ada E. Yonath, der i øvrigt er den første kvindelige nobelpristager i kemi siden 1964.

Nobelpristagerne har benyttet sig af teknikken røntgenkrystallografi og herunder den meget intense synkrotronstråling. Gennem belysning af et krystalliseret ribosom med røntgenstråler fremstillede de tre forskere billeder af ribosomets opbygning helt ned til placeringen af de enkelte atomer.

Danskere bag model af nøglen til alt liv

Sine Larsen mener, at modelleringen af de proteinproducerende ribosomer er meget vigtig, da proteiner spiller en helt fundamental rolle for alle organismers liv.

I mennesker findes titusindvis af forskellige proteiner, der hver især med utrolig præcision kontrollerer alt, hvad der sker i kroppen. Eksempler er hæmoglobin, der transporterer ilt ud i resten af kroppen, og insulin, der kontrollerer sukkerniveauet i blodet.

Røntgenkrystallografi fungerer ved, at man belyser f.eks. et krystalliseret protein med røntgenstråler. Strålerne spredes ud fra proteinkrystallet i karakteristiske retninger. Ved at måle på de udsendte stråler kan man danne sig et billede af, hvordan molekylerne er arrangeret, og hvordan atomerne er placeret inde i proteinet. (Illustration: nobelprize.org)

Det er derfor afgørende at forstå detaljerne af den proces, hvor proteinerne bliver skabt i ribosomerne. Kortlægningen af ribosomernes struktur kan hjælpe til at bekæmpe sygdomme, da man med forståelse for ribosomernes virkemåde kan målrette medicin til at gå ind og standse en bakteries evne til at producere de livsvigtige proteiner.

»Noget af det sidste, man arbejder på, er at lave nye former for antibiotika, der kan blokere proteinsyntesen i ribosomerne. Blokerer man den, så dør organismen. Så det er vigtigt at kende ribosomets opbygning og funktion,« fastslår Sine Larsen.

Hun er ikke den eneste dansker, der har haft en finger med i nobelpristagernes arbejde.

Lektor Ditlev Brodersen har igennem fire år været en central del af arbejdet på det nobelprisvindende projekt i Venkatraman Ramakrishnans laboratorium i Cambridge.

Det samme gælder professor Poul Nissen, der i tre år har samarbejdet med Thomas A. Steitz på Yale University, ligesom Harly A.S. Hansen gennem mange år arbejdede for den tredje nobelpristager, Ada E. Yonath, i hendes laboratorium i Hamborg.

Ditlev Brodersen, Poul Nissen og Harly A.S. Hansen er medforfattere på artikler, som Nobelpriskomitéen nævner i sin begrundelse for indstillingen til nobelprisen, og de er alle nuværende eller forhenværende forskere ved Aarhus Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk