Dansker bar ny bakterie - nærmeste slægtning lever i afrikanske termitter
En ny bakterieart er blevet fundet hos en mand med blodforgiftning i Odense. Den nærmeste slægtning til bakterien lever i mave-tarm-kanalen hos afrikanske termitter.

Der findes naturligt tusinder af bakterier i mave-tarmkanalen hos mennesker, hvor de har vigtige funktioner. (Foto: Shutterstock)

Der findes naturligt tusinder af bakterier i mave-tarmkanalen hos mennesker, hvor de har vigtige funktioner. (Foto: Shutterstock)

Ulrik Stenz Justesen er overlæge på en laboratorieafdeling på Syddansk Universitet, hvor de modtager prøver fra særligt syge patienter. En dag får han og hans kolleger tilsendt en prøve fra en patient, der er indlagt med blodforgiftning.

I blodprøven støder de en på bakterie, de ikke kan genkende. Det viser sig nemlig, at der er tale om en helt ny art.

»Vi kørte en række omfattende DNA-analyser for at blive klogere på, hvad det egentlig var, vi havde med at gøre. Til vores store overraskelse fandt vi ud af, at bakteriens nærmeste slægtning var en bakterie, der er fundet i mave-tarmkanalen hos termitter i Congos regnskove,« fortæller Ulrik Stenz Justesen, klinisk lektor ved klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet og overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

»Det er meget mærkeligt at finde denne bakterie, som er beskrevet helt andre steder, og pludselig dukker den op hos en patient i Odense. Det er lidt ligesom at støde på Loch Ness-uhyret.«

Fundet af bakterien er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Genome Announcements.

Bakterien og dens congolesiske familie

Den nyfundne bakterie har passende fået navnet Terrisporobacter othiniensis, opkaldt efter den by hvor fundet blev gjort; Othiniensis er latin for Odense.

Selvom bakterien mest af alt minder om termitbakterien, mener forskerne ikke, at manden har været i kontakt med termitter. Bakterien er formentlig en bakterie, der ligesom tusindvis af andre bakterier lever i maven på mennesker, men ved et uheld er den havnen i blodet på patienten, forklarer Ulrik Stenz Justesen.

»Bakterien er en såkaldt aneorob bakterie (se faktaboks, red), så den er højst sandsynligt kommet fra patientens mave over i blodbanen. Hvordan ved vi ikke, men højst sandsynligt har han haft et hul i maven.«

Det lyder som noget, der kan vække årsag til bekymring, når en patient bliver fundet med en ny bakterie i blodet. Men det bør det slet ikke.

Ingen grund til at frygte den nye bakterie

Fakta

Anaerobe bakterier lever i miljøer uden ilt, for eksempel i mave-tarmkanalen hos dyr eller i jorden. Der findes op mod 1.000 bakterier i mennesket mave-tarmkanal.

I tarmene hos mennesker har bakterierne primært to vigtige funktioner:

At hjælpe til med at nedbryde mad, som et led i fordøjelsen.

At beskytte mod fremmede bakterier. Ved at formere sig og være gode til at overleve i det miljø, der er i tarmene, kan de holde fremmede bakterier ude, som ellers ville komme og potentielt gøre os syge.

De ved enkelt forklaret, hvad der skal til at overleve i en tarm, og vil derfor have fordelen i kampen om næring mod fjendtlige bakterier.

Så længe bakterierne bliver i maven og tarmene, har vi gavn af dem. Men kommer de i blodbanen, kan det resultere i blodforgiftning.

Kilde: Ulrik Stenz Justesen

Godt nok har bakterien været årsag til en mand er blevet syg og indlagt med blodforgiftning, men ifølge Ulrik Stenz Justesen kan man tage det helt roligt.

»Det er det første tilfælde i hele verden. Det betyder altså, at der er gået rigtig, rigtig mange år, hvor bakterien ikke har gjort folk syge. Hvert menneske har op mod 1000 forskellige bakterier i tarmene. Og i det her tilfælde kom bakterien så over i blodet. Patienten blev ikke alvorligt syg, men det var et vink med en vognstang, at der var noget andet galt,« forklarer Ulrik Stenz Justesen.

At bakterien kan være helt almindelig på vores breddegrader, men først er blevet opdaget nu, bakkes op af Thomas Bjarnsholt, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

»Bakterier kender ikke til landegrænser – de kan være overalt. Vi har masser af bakterier i tarmene, som ikke gør skade, men som er forfærdelige at få i blodet. Vi får hele tiden mere forfinede metoder til at finde nye bakterier, så den kan godt have skabt problemer før, men det er bare først nu, vi har fået den identificeret,« forklarer Thomas Bjarnsholt.

Nye bakterie-opdagelser forbedrer behandlinger

Thomas Bjarnsholt fortæller også, at nye og bedre metoder betyder, at det efterhånden bliver mere almindeligt, at nye bakterier bliver fundet. Og det er en positiv udvikling, mener han.

»Det er altid spændende, når der dukker nye bakterier op, og det kræver stadig en masse arbejde at identificere dem. Det, at nye bakterier bliver opdaget, gør også, at vi kan bedre kan behandle patienter, fordi vi nemmere kan se, hvad vedkommende fejler,« siger Thomas Bjarnsholt.

Han forklarer samtidig, at det i dag er sværere at få nye fund af bakterier publiceret i ansete videnskabelige tiddskrifter end før i tiden, netop fordi der bliver fundet flere.

»For 10 år siden kunne dette fund måske være publiceret i store skrifter som Nature eller Science. Men det betyder ikke, at vi ikke har med dygtige folk at gøre – ellers var den ikke blevet publiceret,« uddyber han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.