Danske kolesterolanbefalinger spredes nu til resten af verden
Det er ikke længere nødvendigt at måle kolesterol på tom mave, og internationale organisationer råder nu til, at man dropper fasten, som ellers er kutyme verden over. Anbefalingen kommer blandt andet på baggrund af danske erfaringer.

Det er ikke nødvendigt at faste inden kolesterolmåling, viser ny dansk forskning. Det har ellers tidligere været praksis i resten af verden med Danmark som undtagelse. (Foto: Colourbox)

Siden 2009 har Danmark haft sin helt egen praksis, når det gælder målinger af kolesteroltal.

Mens man i resten af verden forlanger, at folk faster i otte timer op til en måling, har vi i Danmark bedt folk om at møde op til måling, når det passer dem.

Med eller uden mad i maven.

Nu har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse dokumenteret, at forskellen på at faste og ikke at faste før en måling er så lille, at den er ubetydelig for at kunne fastslå, om man har forhøjet kolesterol.

Undersøgelsen er netop udgivet i tidsskriftet European Heart Journal.

Faste er spild af folks tid

Forskningen har resulteret i en samstemmig anbefaling fra de to anerkendte videnskabelige organisationer European Atherosclerosis Society og European Federation of Clinical Chemistry and Laboratory Medicine om, at hele verden tager den danske praksis til sig og dropper fasten.

»Det er simpelthen spild af folks tid at bede dem om at faste før en måling. Mit håb er, at denne internationale anbefaling vil overbevise folk i hele verden om, at vi skal se at få det ændret,« siger klinisk professor og overlæge på Herlev Hospital Børge Nordestgaard, der er hovedforfatter til studiet.

»Det er jeg helt enig i. Det, vi har gjort i Danmark i flere år, viser sig jo at holde vand, og nu har man overbevist udlandet om det samme. Jeg er sikker på, at det bliver praksis i resten af verden, og vi kan være stolte af, at Danmark igen er foregangsland,« samstemmer professor og overlæge fra Aarhus Universitetshospital Hans Erik Bøtker, som ikke selv har været involveret i det nye studie.

Faste er til besvær og sætter pres på sundhedsvæsenet

Der er flere praktiske fordele ved at droppe fasten.

Det er et stort problem for mange patienter at gå på tom mave, og erfaringer viser, at kravet om faste faktisk resulterer i, at mange patienter bliver væk fra kolesterolmålinger eller bliver afvist på laboratoriet, fordi de ikke har overholdt fasten.

Desuden foretrækker de fleste at møde op til måling om morgenen for at undgå at gå for mange timer uden mad. Det skaber et stort pres på laboratorierne i et meget snævert tidsrum om morgenen.

Fakta

Kolesterol og triglycerid er fedtstoffer i blodet og kaldes med en fælles betegnelse lipider.

Når man måler lipider i blodet, måler man fire værdier:
1. Totalkolesterol, i daglig tale kaldet kolesteroltallet.
2. HDL-kolesterol.
3. LDL-kolesterol.
4. Triglycerid.

Forhøjet fedt- og kolesteroltal er ikke en sygdom, men en tilstand, der øger risikoen for at udvikle åreforkalkning og hjertekarsygdomme.

Hvis man har forhøjet fedt- og kolesteroltal, er behandlingen dels at begrænse mængden af fedt i kosten, dels en medicinsk behandling i form af såkaldte statiner, som hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol.

Forhøjet kolesterol kan være arveligt, og i det tilfælde er det meget vigtigt, at det opdages tidligt, da det kan føre til tidlige blodpropper i hjerte og hjerne.

»Når man dropper fasten, er der større chance for, at folk får lavet målinger på forskellige tidspunkter af døgnet, så vi ikke får den kæmpe ophobning om morgenen. Men mest af alt kommer det patienterne til gode, fordi de undgår den besværlige faste,« siger Børge Nordestgaard.

Konservatisme har bremset udlandet

Årsagen til, at Danmark siden 2009 har droppet fasten, er, at der i 2008 udkom forskning fra både Danmark og USA, som viste, at der ikke var nogen betydelig forskel på målinger fra fastende og ikke-fastende.

Det fik i 2009 Dansk Selskab for Klinisk Biokemi til at anbefale, at man droppede fasten, og Danmark valgte som de eneste i verden at følge anbefalingen.

Men hvorfor blev det aldrig indført udenfor Danmark?

»Det er på grund af konservatisme. Når man prøver at implementere noget nyt, er der altid folk, som gør modstand. Sådan var det også i 2009,« mener Børge Nordestgaard.

Ubetydelig forskel på fastende og ikke-fastende

Nu er situationen imidlertid anderledes, da anbefalingen kommer fra internationale, videnskabelige selskaber.

Konkret bygger anbefalingen på store observationsstudier fra Danmark, Canada og USA med deltagelse af flere end 300.000 personer.

I Danmark har man i forbindelse med den såkaldte Herlev-Østerbroundersøgelse inviteret omkring 110.000 personer i hovedstadsområdet til at få målt deres kolesterol på et tidspunkt, der passer dem. Fastende eller ikke-fastende.

»Vi kan konstatere, at forskellen er så ubetydelig, at det ikke giver mening at kræve, at patienterne faster inden en måling. Triglyceridtallet (se faktaboks, red.) er det eneste, der i gennemsnit ligger en smule højere, hvis man har spist, men det betyder ingenting i forhold til at kunne fastslå, om personen har forhøjet fedtindhold i blodet,« forklarer Børge Nordestgaard.

Hans Erik Bøtker mener ikke, at der er nogen forhindringer for, at udlandet tager anbefalingen til sig:

»Nu er det så velbegrundet, at fasten er unødvendig, at det har ført til enighed i de videnskabelige selskaber. Desuden gør det jo livet meget lettere for både læger og patienter, så jeg er sikker på, at det vil vinde gehør.«

Bedre samarbejde mellem laboratorium og læge

Det er vigtigt, at forhøjet kolesterol opdages i tide, da det kan føre til blodpropper i hjerte og hjerne. (Foto: Colourbox)

Anbefalingen om at droppe fasten er imidlertid ikke det eneste resultat af undersøgelsen.

Som noget nyt anbefaler forskerne nu også, at der sker en ændring i, hvordan laboratorierne, der laver målingerne, samarbejder med patienternes læger.

Hvis laboratoriet ser, at det såkaldte LDL-kolesteroltal er på over fem millimol per liter blod for voksne eller fire for børn, eller hvis triglyceridtallet er på over ti millimol per liter blod, så skal de give lægen besked på, at tallet er så højt, at lægen skal overveje at henvise patienten til en lipidklinik, der specialiserer sig i forhøjede kolesterol- og triglyceridtal

Farlige sygdomme kan forebygges

Den nye anbefaling skyldes, at der er risiko for, at man har arvelig kolesterolforhøjelse, hvis man som voksen har LDL-kolesteroltal på over fem millimol per liter blod, hvilket kan føre til blodpropper i hjertet tidligt i livet.

»Hvis man har arvelig kolesterolforhøjelse, betyder det typisk, at mænd får blodprop i hjertet før 55-årsalderen og kvinder før 60-årsalderen. Vi regner med, at cirka én ud af 200 har denne tilstand, men det er måske højst 10 procent af dem, der er diagnosticeret i dag,« siger Børge Nordestgaard og fortsætter:

»Det er helt åndssvagt, fordi det er så nemt at diagnosticere og behandle. Forhåbentlig kan anbefalingen føre til, at vi bliver bedre til at finde disse patienter, så de hurtigt kan komme i behandling.«

Ny anbefaling medfører hurtigere behandling

Et triglyceridtal på over 10 millimol per liter blod betyder, at man har stor risiko for akut pancreatitis, det vil sige betændelse i bugspytkirtlen, som man potentielt kan dø af.

»Det rammer relativt sjældent – én ud af 1000 – men dem skal vi også være bedre til at finde, og derfor anbefaler vi, at laboratorierne også skriver en note, hvis de finder høje triglyceridtal, så lægen kan henvise til det rette sted,« siger Børge Nordestgaard.

Hans Erik Bøtker hilser de nye anbefalinger velkommen.

»Jeg er meget glad for, at man har fokus på den arvelige kolesterolforhøjelse. Det er en meget livstruende tilstand, og patienterne skal behandles hurtigere. Forhåbentlig vil laboratorierne snarligt tage anbefalingerne til sig og begynde at underrette lægerne om at henvise til specialklinikker, hvis de finder så høje tal.«

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.