Danske kemikere skal udvikle banebrydende blodpropmedicin
Forskere fra Københavns Universitet skal bygge en særlig nanopartikel, som kan opdage og ødelægge farlig åreforkalkning, inden den bliver til en blodprop.

Jørn Bolstad Christensen har allerede alle værktøjerne parate til at udvikle medicin med nanopartikler. (Foto: Colourbox)

I fremtiden vil man måske kunne smadre åreforkalkninger ved hjælp af nanopartikler og en laser.

Kemiker Jørn Bolstad Christensen fra Københavns Universitet (KU) har sammen med sine kolleger netop taget hul på fem års eksperimenter. Forskerne skal komme med et bud på, hvordan en nanopartikel til forebyggende behandling af blodpropper kan se ud.

Partiklen skal blandt andet kunne finde frem til de åreforkalkninger, også kaldet plak, som kan udvikle sig til en blodprop. Plak er belægninger i blodårene, der udvikler sig med tiden. Derudover skal den fungere som antenne for infrarødt lys.

Kemikerne fra KU konkurrerer med tre andre forskerteams, der alle håber at udvikle en løsning til et stort EU-støttet forskningsprojekt, CosmoPHOS.

På fisketur efter forskelle i plak

De danske forskeres plan er at finde nogle særlige egenskaber ved den farlige type plak, som gør, at nanopartiklen kan opdage den og sætte sig fast. Derfor vil de blandt andet undersøge plakkens overflademolekyler.

»Vi skal på fisketur efter en forskel på to typer plak. Vi ved, at de opfører sig forskelligt. Nogle gange er plakken stabil, og andre gange er den ustabil og bliver til en blodprop.«

»Måske kan vi finde nogle småmolekyler, som kun bliver dannet i den farlige type. Derefter skal vi se på, om vi så kan udnytte den forskel,« siger Jørn Bolstad Christensen, der er lektor ved Kemisk Institut på KU.

Infrarødt lys skal smadre plakken

Når nanopartiklen har sat sig på åreforkalkningen, skal den fungere lidt som en antenne i en mobiltelefon, sådan at den, når den belyses med infrarødt lys, ødelægger plakken i blodåren.

»Idéen er, at man fører et kateter med kikkert og laser ind i blodåren og lyser på plakken indefra. I stedet for at omsætte energien til tale eller sms’er, vil partiklen sætte nogle processer i gang, som får plakken til at gå i stykker,« siger han.

Han står dog over for nogle særlige udfordringer, fordi nanopartiklen skal kunne sprøjtes ind i mennesker. Her er både struktur og størrelse afgørende.

»Vores nanopartikel skal være stor nok til, at den ikke siver fra blodbanen ud i vævet, men også lille nok til, at immunforsvaret ikke tror, at den er skadelig. Derudover skal vi sandsynligvis undgå nogle bestemte strukturer, som også får immunforsvaret til at reagere. Og så må den selvfølgelig ikke være giftig,« forklarer Jørn Bolstad Christensen.

Både hjerte og hjerne bliver ramt af blodpropper

Fakta

Omkring hver fjerde ender med at miste livet på grund af en hjerte-kar-sygdom, hvoraf blodpropper i hjernen og hjertet har en stor del af skylden.

I 2011 døde 4.643 personer af blodpropper i hjertet og andre hjertesygdomme, som skyldes åreforkalkning, f.eks. hjertesvigt. Derudover kostede blodpropper og blødning i hjernen (apopleksi) 3.539 mennesker livet.

Plakken i blodårene består ikke af kun af kalk, men også af fedt og kolesterol. Derfor bruges ordet ”åreforsnævring” ofte frem for det lidt misvisende ”åreforkalkning”.

En blodprop i hjertet opstår ved, at der går hul på den ustabile plak, så bl.a. blodplader let kan sætte sig fast ved bristen og danne en prop.

Hjerte-kar-sygdomme er den største dræber i Danmark. De rammer oftere mænd end kvinder og skyldes udover arvelige forhold bl.a.:

  • Rygning
  • For lidt motion
  • Forhøjet kolesterol og blodtryk
  • Sukkersyge
  • Stress
  • Overvægt

Hvis det lykkes forskerne at udvikle nanomedicinen, vil den formentlig kunne mindske antallet af blodpropper både i hjernen og hjertet.

I hjertet kan svær åreforkalkning og klumper af størknet blod lukke af for blodtilførslen. Når ilten forvinder fra en del af hjertet, begynder vævet at dø, en proces, som behandlingen vil kunne standse, inden det går så galt. Det infrarøde lys vil desuden kunne pulverisere plakken i så små bidder, at den ikke kan sætte sig fast f.eks. i hjernen og danne en blodprop.

Steen Dalby Kristensen er overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og er ikke med i forskningsprojektet. Ifølge ham er et af de store problemer netop at finde frem til dem, der er i farezonen for at få en blodprop.

»Nogle kan have en hel masse plak uden at blive syge, mens andre pludselig får en blodprop i hjertet. Derfor ville det være et stort skridt, hvis man kunne skelne den ustabile plak fra den stabile,« siger han.

Forebyggende behandling mod åreforkalkning

Et andet problem er, at patienterne ofte først får behandling, efter blodproppen er opstået, typisk med akut ballonudvidelse og blodfortyndende medicin.

»Det ville være fantastisk, hvis man kunne behandle både forebyggende og lokalt. Selvom vi har fået bedre behandlingsmuligheder, er dødeligheden for dem, der kommer ind, stadig 8-10 procent over 30 dage. Derudover får en del af de overlevende alvorlige følgevirkninger som f.eks. hjertesvigt,« siger han.

Foreløbig er Jørn Bolstad Christensen og hans forskerteam på KU i den indledende del af eksperimenterne med nanopartiklerne. Om fem år skal medicinen dog kunne afprøves på frivillige.

»Behandling med nanopartikler er stadig meget nyt. Der er kun ét firma fra Australien, som har haft succes med at udvikle medicin med nanoteknologi. Men jeg er sikker på, at vi kan lave de partikler, vi har lovet. Vi har allerede alle værktøjerne,« siger Jørn Bolstad Christensen.

EU-projektets første fase er støttet med over 65 mio. kr. fra det europæiske forskningsstøtteprogram FP7. Ud over kemikere inddrager det bl.a. molekylærbiologer, toksikologer og kardiologer.

Blodpropper i hjernen – presset af tiden

Tiden er den væsentligste faktor i behandlingen blodpropper i hjernen. Allerede få timer efter en blodprop er opstået, begynder hjernevævet at dø, men ofte kommer patienterne for sent på hospitalet.

Det fortæller Helle Iversen, der er overlæge på apopleksienheden på Glostrup Hospital og til daglig arbejder med patienter blodpropper i hjernen.

»Ved blodprop i hjernen kan patienterne få føleforstyrrelser, lammelser eller talebesvær, men næsten aldrig smerter. Derfor søger de ikke hjælp,« siger hun.

Et vindue på 4,5 time

Behandlingen kaldes trombolyse og opløser blodproppen ved at nedbryde de stoffer, der binder blodproppen sammen.

»Det er meget vigtigt, at man sætter hurtigt ind. Dels for at få blodtilførslen i gang igen, så hjernevævet nedbrydes mindst muligt, og dels fordi medicin givet efter 4,5 time øger risikoen for at få en hjerneblødning, som også kan give hjerneskader,« forklarer hun.

Trombolysen kan desuden give blødninger andre steder i kroppen, hvis man eksempelvis har mavesår eller en tarmsygdom. Hvis ikke behandlingen virker, kan man forsøge at fjerne blodproppen ved hjælp af et kateter, der føres hen til blodproppen i åren.

Risiko for usynlige mén

En del af dem, der overlever en blodprop i hjernen får alvorlige mén. Nogle mister evnen til at bruge f.eks. en arm eller et ben.

»Og så er der de skjulte handicap. Man kan ændre personlighed og miste noget af bevidstheden f.eks. retningsopfattelsen, hvilket gør, at man måske ikke kan vende tilbage på arbejde. Tit rammes folk også af massiv træthed og depression,« siger Helle Iversen.

Omkring 10 procent af patienter indlagt med apopleksi, den samlede betegnelse for hjerneblødning og blodpropper, mister livet. Der dør dog også patienter derhjemme eller på skadestuen. Gennemsnitsalderen for folk, der bliver ramt af apopleksi er 72 år, mens omkring 10 procent er under 60 år.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.