Danske forsøgspersoner skal have psykedeliske stoffer
Danske forskere skal for første gang lave et forskningsprojekt, hvor en række forsøgspersoner testes med det psykedeliske stof psilocybin. Projektet har til hensigt at undersøge stoffets påvirkning af hjernen.

Til foråret skal danske hjerner testes med det psykedeliske stof psilocybin. Det sker som led i et dansk forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan stoffet påvirker hjernen.
(Foto: Shutterstock)

Til foråret skal danske hjerner testes med det psykedeliske stof psilocybin. Det sker som led i et dansk forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan stoffet påvirker hjernen. (Foto: Shutterstock)

Hippierne var berygtede for at trippe på svampe, men til foråret er det helt almindelige danskere, der stiller deres hjerner til rådighed og i videnskabens navn skal tage det psykedeliske stof psilocybin.

Forsøgene er de første af deres slags i Danmark, og de er en del af et nyt dansk forskningsprojekt, hvor et hold forskere fra Neurocentret på Rigshospitalet skal undersøge, hvilke effekter stoffet har på hjernen. 

De danske forskere vil i samarbejde med engelske forskere også undersøge, om psilocybin kan have en positiv effekt på psykiske lidelser som depression. Og det er en god idé, lyder det fra kollegaen Sebastian Leth-Petersen, som er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og ikke selv har været en del af studiet.

»Det kan kun gå for langsomt med at finde ud af, hvordan psilocybin virker. Det ser så lovende ud, og stoffet i sig selv virker til at være så sikkert, fordi vi har kendt til det i årtusinder. Så jeg kan næsten ikke se nogen grund til ikke at undersøge, om det skulle kunne behandle psykiske lidelser,« siger Sebastian Leth-Petersen, som selv forsker i stoffers påvirkning af hjernen.

Psykedeliske stoffer mod psykiske lidelser

Det er ikke første gang, at forskere tester det psykedeliske stof på mennesker. I udlandet har forskere allerede lavet flere menneskeforsøg med psilocybin. Blandt andet testede forskere i USA stoffet til behandling mod angst og depression hos døende kræftpatienter i 2011.

Forsøgene viste, at stoffet gjorde patienterne bedre i stand til at håndtere deres dødsangst og samtidig havde en antidepressiv effekt hos patienterne.

Fakta

Psilocybin er et stof, som findes i psilocybinsvampen.

Psilocybinsvampen vokser frit i naturen, og en af dens familiemedlemmer, nemlig Spids Nøgenhat, vokser i Danmark.

Psilocybinsvampen var i 70’erne populær blandt hippierne, som tog svampene for at få et trip lignende det trip, man får med LSD.

Den er og har også været brugt i religiøse sammenhænge som et led i den religiøse ceremoni til at sætte sig ud over sig selv og jeg’et og opnå en højere kontakt til gud.

Psilocybin er ikke vanedannende, og har ifølge Gitte Moos Knudsen intet misbrugspotentiale.

Engelske forskere undersøgte sidste år psilocybins påvirkning af hjernen på raske unge mænd. De fandt ud af, at forsøgsdeltagernes humør blev forbedret efter at have haft den psykedeliske oplevelse. De observerede endda, at psilocybinen havde sænket aktiviteten i de dele af hjernen, som er overaktive, når man er deprimeret.

Dermed håber forskere, at psilocybin i fremtiden kan bruges til behandling af depression.

»Depression er en frygtelig sygdom, som vi ikke er særligt godt i stand til at behandle. Der er for mange, som ikke bliver hjulpet, og derfor skal man finde nogle behandlinger, som virker. Der er helt klart et potentielt behandlingssigte i det her,« siger professor på Neurocentret på Rigshospitalet Gitte Moos Knudsen.

LÆS OGSÅ: Depression skal kureres med psykedeliske stoffer

Behov for dansk forskning i psilocybin

Sebastian Leth-Petersen påpeger, at selvom andre lande har testet psilocybin, er der fortsat behov for mere forskning på området - også fra danske forskere.

»Hvis man skal kunne sige noget definitivt om, hvordan stoffet virker, skal det testes på tusindvis af mennesker og i forskellige populationer. En ting er, at man har lavet terapi mod angst og depression i USA, men det er med amerikanske terapeuter og patienter på den anden side af Jorden. Og bare fordi det virker for nogle patienter der, så er det ikke ensbetydende med, at det virker her,« siger han.

Undersøgelse umiddelbart ufarlig

Fakta

Mange har spurgt, hvordan man bliver forsøgsperson i projektet.

Man kan tilmelde sig som forsøgsperson her, og tilmelding er ikke bindende.

Psilocybinsvampen er ulovlig i Danmark, men de danske forsøgspersoner behøver alligevel ikke at være bange for ubehagelige virkninger, når forsøget går i gang til foråret, siger Sebastian Leth-Petersen.

Han påpeger, at stoffet allerede er testet på hundredvis af forsøgspersoner i kliniske forsøg, hvor der ikke er fundet bivirkninger.

Heller ikke Gitte Moos Knudsen ser grund til bekymring.

»Der er altid en vis skepsis over for kemi, der påvirker hjernen, og det skal der vel også være. Men det er et ret velafprøvet stof, det er ugiftigt og der er ikke noget misbrugspotentiale. Egentlig er der jo ikke noget at være så frygteligt bekymret for. Hvis vi kan lære noget og hjælpe nogle mennesker, ville det jo være fantastisk. Det er jo det, der er målet,« siger Gitte Moos Knudsen. 

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker