650.000 mennesker dør hvert år af malaria. Yderligere 200 millioner bliver smittet.
Malaria er så dødbringende blandt andet på grund af ’protein-kroge’, som malariaparasitten hægter sig fast med på indersiden af menneskers blodårer. På den måde kan kroppen ikke slippe af med den igen.
Nu har danske forskere identificeret, hvilke proteiner på indersiden af vores blodårer, malariaparasitten har et godt greb i.
Opdagelsen er et stort skridt i retning af at kunne udvikle en vaccine mod den farlige sygdom.
»Sidste år identificerede vi de stærkeste af malariaparasittens protein-kroge. Nu har vi så fundet den receptor på blodårernes inderside, hvor protein-krogene hægter sig fast. Derved har vi begge sider af historien og kan begynde arbejdet med at lave en vaccine, der kan forhindre malariaparasitten i at sætte sig fast og forårsage malaria,« fortæller adjunkt Thomas Lavstsen fra Center for Medicinsk Parasitologi ved Københavns Universitet.
Opdagelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Stærke kroge giver dødsfald
Når malariaparasitten kommer ind i blodet, hægter den sig fast på indersiden af blodårene med nogle proteiner, der sidder på overfladen af parasitten.
Disse proteiner har forskellig bindingsstyrke, og malariaparasitter med de stærkeste bindinger forårsager de mest alvorlige former for malaria, eksempelvis hjernemalaria, der er en af hovedårsagerne til dødsfald blandt børn i Afrika.
Men hidtil har forskere ikke vidst, hvilke overfladeproteiner i karvæggenes celler, som malariaparasittens proteiner binder til.
Det viser de nye resultater.
Ét protein til mange kroge
For at finde ud af, hvordan malariaparasitten binder til indersiden af blodårerne, tog Thomas Lavstsens kollega, adjunkt Louise Turner, kontakt til et firma i England, der har specialiseret sig i at få celler til at lave proteiner på overfladen af cellemembranen.
Med deres hjælp kunne forskerne teste, hvilke af karvæggenes flere tusinde proteiner, som en oprenset version af malariaparasittens stærkeste protein-kroge bandt til.
\ Fakta
Forskergruppen har også testet virkelige malariaparasitters evne til at binde på receptoren. Her viste det sig, at malariaparasitter fra mindre syge børn bandt svagere til receptoren end malariaparasitter fra meget syge børn.
Her viste det sig, at det kun var ét overfladeprotein, som protein-krogene hægtede sig på.
»Når vi testede andre af de stærkeste protein-kroge, bandt de også alle sammen til overfladeproteinet EPCR. Vi har altså fundet netop dét sted i blodårerne, hvor alle de malariaparasitter, der forårsager de dødeligste former for malaria, sætter sig fast,« siger Louise Turner.
Det hele giver bedre mening
At malaria binder til EPCR (endothelial protein C receptor) er yderst interessant.
EPCR er en utrolig vigtig receptor i kroppen, idet den sidder cetralt i den signalvej, der kontrollerer både blodkoaguleringen (når blodet størkner), kroppens immunrespons og cellevæggenes integritet.
Ifølge Thomas Lavstsen gør opdagelsen det lettere at forstå, hvorfor malariasygdommen forløber, som den gør, og hvorfor den kan være så dødbringende.
Tre af de klassiske symptomer på malaria er:
-
Øget blodkoagulation. Hvis det sker i hjernen, er der stor risiko for blodpropper, der er en af hovedårsagerne til, at folk dør af hjernemalaria.
-
Immunforsvaret overreagerer på betændelsestilstande i kroppen.
- Hævelser som effekt af ødelagte cellevægge. Igen er det rigtigt slemt, hvis det opstår i hjernen.
»Vi har ikke bevist det her i vores studie, men det hele er så indlysende klart nu. Mange af de klassiske symptomer på malaria er koblet til netop funktionen af EPCR. Når den bliver sat ud af spil, ser vi de klassiske tegn. Deri ligger perspektiverne til at forstå malaria og begynde at lave en vaccine mod sygdommen,« forklarer Thomas Lavstsen.
Overlæge: Et epokegørende studie
Thomas Lavstsen forventer, at det kan tage op til 10 år, før en vaccine mod malaria kan været på markedet.
Overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling ved Skejby Sygehus Eskild Petersen er begejstret for det nye studie.
»Det er et epokegørende studie, der åbner op for ny forskning i retning mod at lave en vaccine mod malaria. Studiet præsenterer os for en mekanisme i malariaparasitten, der ikke er beskrevet tidligere, og som kan gøre os klogere på malaria.«
»Men det er vigtigt også at sige, at vi endnu ikke ved, om opdagelsen kan føre til en vaccine, da det er uvidst, om et andet overfladeprotein kan udgøre det for EPCR, hvis vi finder ud af at blokere for parasittens mulighed for at hægte sig fast her,« kommenterer Eskild Petersen på det nye studie.