Danske forskere finder vigtig årsag til skizofreni
Ny dansk forskning viser, at skizofreni skyldes skader på nogle specifikke hjerneceller, som man ikke tidligere har forbundet med sygdommen. Forskere er i gang med at teste stoffer, der kan bruges som medicin mod lidelsen.
Skizofreni sygdom invaliderende skader hjernen

Skizofreni er en voldsomt invaliderende sygdom. Danske forskere er nu kommet et skridt nærmere på at forstå årsagen til, at lidelsen opstår. (Foto: Shutterstock)

Forskere fra Københavns Universitet er kommet et skridt nærmere forståelsen af, hvorfor skizofreni opstår. Dermed er de også kommet nærmere en potentiel kur mod lidelsen. 

Historien kort
  • Forskere har fundet en vigtig årsag til skizofreni, nemlig skader på nogle helt specielle hjerneceller.
  • Der findes godkendte stoffer, som virker på den slags celledefekter.
  • Opdagelsen kan på sigt bruges til at udvikle en behandling mod sygdommen. 

Opdagelsen består i, at forskerne har identificeret en sammenhæng mellem skizofreni og skader på nogle helt specielle hjerneceller, som sikrer kommunikationen mellem neuronerne. Det drejer sig om de såkaldte gliaceller.

Når gliacellerne, på grund af forskellige genetiske defekter, ikke udvikler sig korrekt, kan det lede til skizofreni, viser det nye studie. Det er første gang, at forskere peger på netop gliacellerne som synderne bag lidelsen.

»Vi ved nu, at defekter i gliacellerne spiller en vigtig rolle i udviklingen af skizofreni. Der findes samtidig godkendte stoffer, som virker på de celledefekter, som vi har identificeret, og dem er vi netop nu i gang med at teste som mulige kandidater til en behandling mod sygdommen,« fortæller professor ved Center for Basic Translational Neuroscience ved Københavns Universitet Steven A. Goldman, der står bag det nye studie.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell.

Løser ikke skizofreniens gåde

Det nye studie er helt sikkert et skridt på vejen til bedre at kunne forstå skizofreni og lave medicin mod lidelsen.

Det vurderer speciallæge, ph.d. og postdoc Mette Ødegaard Nielsen fra Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning på Glostrup Hospital.

Hun har ikke deltaget i det nye studie, men hun har læst det.

»Studiet give håb for nye behandlingsmuligheder for vores patienter. Med den nye viden om gliacellernes rolle kan der udvikles nye behandlinger, der er målrettet denne defekt. Det kan jeg som kliniker kun bifalde, da en del af vores patienter kun har sparsom eller slet ingen gavn af vores nuværende medicinske behandlinger,« siger Mette Ødegaard Nielsen.  

Speciallægen påpeger dog også, at skizofreni som diagnose formentlig dækker over flere forskellige sygdomsmekanismer.

»Indtil videre definerer vi skizofreni ud fra symptomerne og ikke ud fra en biologisk definition. Derfor er denne defekt i gliacellerne nok kun ansvarlig for nogle af de tilfælde af sindslidelser, som vi i dag karakteriserer som skizofreni,« siger Mette Ødegaard Nielsen.

gliaceller hjernen skizofreni skanning defekter sygdom

Gliacellerne i hjernen sikrer kommunikationen mellem neuronerne. Hvis de, på grund af forskellige genetiske defekter, ikke udvikler sig korrekt, kan det lede til skizofreni, viser det nye studie. (Foto: Shutterstock)

Anden type celle er ansvarlig for skizofreni

I det nye studie har forskerne undersøgt gliacellernes rolle ved udviklingen af skizofreni. Læs mere i boksen under artiklen.

Gliacellernes funktioner:
  • Holder neuronerne på plads
  • Sikrer ilt og næringsstoffer til neuronerne
  • Isolerer neuronerne fra hinanden
  • Ødelægger skadelige fremmedlegemer og fjerne døde neuroner

Gliacellerne er interessante i den sammenhæng, da deres opgave blandt andet er at opretholde hjernens funktion gennem livet. Det gør de ved at støtte og beskytte hjernens neuroner, så de forskellige dele af hjernen kan snakke sammen.

Gliacellerne danner blandt andet et beskyttende fedtlag, kaldet myelin, rundt om neuronerne.

Genetiske defekter kan dog betyde, at gliacellerne ikke danner nok myelin, og det er en af de vigtigste årsager til udviklingen af skizofreni, viser det nye studie.

Med de defekte gliaceller bliver der ikke dannet nok myelin omkring neuronerne, og derfor bliver det neurale netværk, der er ansvarlig for neuronernes kommunikation med hinanden, heller ikke udviklet korrekt.

»Genetiske mutationer gør, at gliacellerne er længere om at udvikle sig. Vi mener, at det er årsagen til udviklingen af skizofreni. Tidligere har man troet, at årsagen til skizofreni skulle findes i selve neuronerne, men vores studie viser noget andet. Det ser vi både i vores forsøg på mus og i patienter med skizofreni, som også har mindre myelin i hjernen,« forklarer Steven. A. Goldman.

»Fascinerende« og »imponerende« studie

Mette Ødegaard Nielsen er imponeret over forskningsarbejdet.

»Det meget interessante ved det aktuelle studie er, at det viser, hvorledes myelindefekten kan opstå. Dermed peger studiet på en primær mekanisme, der leder til specifikke forandringer, som vi kan se hos nogle patienter med skizofreni,« siger Mette Ødegaard Nielsen.

Hun er også begejstret for den måde, forskerne forbinder patienternes arvemateriale med specifikke forandringer i hjernens struktur og konkrete symptomer, som læger har dokumentation for i voksne mennesker med skizofreni.

»Det er fascinerende og utroligt imponerende at linke på tværs af så mange områder, der normalvis kræver individuelle studier,« siger Mette Ødegaard Nielsen.

laboratorie mus forsøg kaliumpumpe defekte celler forsøgsdyr skizofreni

Skaderne i hjernen skyldes defekte gener, der har med kroppens kalium-pumper at gøre. Derfor leder de efter stoffer, der kan genoprette den tabte kalium-pumpefunktion i disse celler, og tester disse på mus. (Foto: Shutterstock)

Stoffer virker mod defekt pumpe

Da forskerne nu kender til forskellige genetiske defekter, som kan lede til dysfunktionelle gliaceller og dermed skizofreni, åbner det op for nye behandlingsmuligheder.

Forskerne kan blandt andet se, at de defekte gener har med gliacellernes kalium-pumper (små pumper, der pumper kalium ind og ud af cellerne) at gøre.

Det vil sige, at de kan lede efter stoffer, som kan genoprette den tabte kalium-pumpefunktion i disse celler.

Sådan nogle stoffer har forskerne faktisk allerede fundet, og de er i gang med at teste dem i mus.

Det er også en mulighed, at forskere på sigt kan erstatte de defekte gliaceller med raske gliaceller og på den måde udbedre sygdommen.

»Det er et spørgsmål om at skifte de defekte gliaceller ud med raske gliaceller via transplantation, hvor de raske celler kan overtage efter de syge. Det gør man allerede med andre sygdomme, eksempelvis knoglemarvstransplantationer ved kræft, så måske kan det også lade sig gøre med gliaceller ved skizofreni,« siger Steven A. Goldman.

Gav mus hjerneceller fra personer med skizofreni

I studiet har forskerne udviklet nogle helt specielle mus, der har neuroner fra mus, men gliaceller fra mennesker. Gliacellerne transplanterede forskerne ind i musenes hjerner, da de var babyer.

Nogle af musene fik transplanteret gliaceller fra personer med skizofreni med forskellige genetiske defekter, mens andre fik transplanteret gliaceller fra mennesker, der ikke lider af skizofreni.

I deres undersøgelse fandt forskerne, at musene, som havde gliaceller fra personer med skizofreni, var meget mere nervøse, asociale og angste end de mus, der havde gliaceller fra raske personer.

Nervøsitet, asocial adfærd og angst vurderer forskerne som tegn på samme dysfunktionaliteter i hjernen, som giver skizofreni i mennesker.

Skizofreni-mus mangler myelin

Forskerne studerede også mængden af det beskyttende fedtlag, myelin, rundt om neuronerne i de to typer mus og fandt, at musene med gliaceller fra personer med skizofreni havde meget mindre myelin i hjernen end de andre mus.

Personer med skizofreni har ligeledes mindre af det beskyttende fedtlag i hjernen end raske mennesker.