Forskere fra Københavns Universitet er kommet et skridt nærmere forståelsen af, hvorfor skizofreni opstår. Dermed er de også kommet nærmere en potentiel kur mod lidelsen. 

Opdagelsen består i, at forskerne har identificeret en sammenhæng mellem skizofreni og skader på nogle helt specielle hjerneceller, som sikrer kommunikationen mellem neuronerne. Det drejer sig om de såkaldte gliaceller.

Når gliacellerne, på grund af forskellige genetiske defekter, ikke udvikler sig korrekt, kan det lede til skizofreni, viser det nye studie. Det er første gang, at forskere peger på netop gliacellerne som synderne bag lidelsen.

»Vi ved nu, at defekter i gliacellerne spiller en vigtig rolle i udviklingen af skizofreni. Der findes samtidig godkendte stoffer, som virker på de celledefekter, som vi har identificeret, og dem er vi netop nu i gang med at teste som mulige kandidater til en behandling mod sygdommen,« fortæller professor ved Center for Basic Translational Neuroscience ved Københavns Universitet Steven A. Goldman, der står bag det nye studie.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell.

Løser ikke skizofreniens gåde

Det nye studie er helt sikkert et skridt på vejen til bedre at kunne forstå skizofreni og lave medicin mod lidelsen.

Det vurderer speciallæge, ph.d. og postdoc Mette Ødegaard Nielsen fra Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning på Glostrup Hospital.

Hun har ikke deltaget i det nye studie, men hun har læst det.

»Studiet give håb for nye behandlingsmuligheder for vores patienter. Med den nye viden om gliacellernes rolle kan der udvikles nye behandlinger, der er målrettet denne defekt. Det kan jeg som kliniker kun bifalde, da en del af vores patienter kun har sparsom eller slet ingen gavn af vores nuværende medicinske behandlinger,« siger Mette Ødegaard Nielsen.  

Speciallægen påpeger dog også, at skizofreni som diagnose formentlig dækker over flere forskellige sygdomsmekanismer.

»Indtil videre definerer vi skizofreni ud fra symptomerne og ikke ud fra en biologisk definition. Derfor er denne defekt i gliacellerne nok kun ansvarlig for nogle af de tilfælde af sindslidelser, som vi i dag karakteriserer som skizofreni,« siger Mette Ødegaard Nielsen.

Gliacellerne i hjernen sikrer kommunikationen mellem neuronerne. Hvis de, på grund af forskellige genetiske defekter, ikke udvikler sig korrekt, kan det lede til skizofreni, viser det nye studie. (Foto: Shutterstock)

Skaderne i hjernen skyldes defekte gener, der har med kroppens kalium-pumper at gøre. Derfor leder de efter stoffer, der kan genoprette den tabte kalium-pumpefunktion i disse celler, og tester disse på mus. (Foto: Shutterstock)

Stoffer virker mod defekt pumpe

Da forskerne nu kender til forskellige genetiske defekter, som kan lede til dysfunktionelle gliaceller og dermed skizofreni, åbner det op for nye behandlingsmuligheder.

Forskerne kan blandt andet se, at de defekte gener har med gliacellernes kalium-pumper (små pumper, der pumper kalium ind og ud af cellerne) at gøre.

Det vil sige, at de kan lede efter stoffer, som kan genoprette den tabte kalium-pumpefunktion i disse celler.

Sådan nogle stoffer har forskerne faktisk allerede fundet, og de er i gang med at teste dem i mus.

Det er også en mulighed, at forskere på sigt kan erstatte de defekte gliaceller med raske gliaceller og på den måde udbedre sygdommen.

»Det er et spørgsmål om at skifte de defekte gliaceller ud med raske gliaceller via transplantation, hvor de raske celler kan overtage efter de syge. Det gør man allerede med andre sygdomme, eksempelvis knoglemarvstransplantationer ved kræft, så måske kan det også lade sig gøre med gliaceller ved skizofreni,« siger Steven A. Goldman.