Danske alkoholgrænser er for høje
De danske alkoholgrænser på 14 og 21 genstande er som nogle af de højeste i verden direkte misvisende. Forskning viser, at et mindre forbrug også kan være sundhedsskadeligt. Nye grænser er på vej.

De nuværende alkoholgrænser er baseret på et forkert grundlag. Sundhedsstyrelsen er derfor på vej med en ny alkoholgrænse. Den skal sættes ved grænsen mellem et sundt og et usundt forbrug.

De nuværende alkoholgrænser er baseret på et forkert grundlag. Sundhedsstyrelsen er derfor på vej med en ny alkoholgrænse. Den skal sættes ved grænsen mellem et sundt og et usundt forbrug.

En bajer efter arbejde, vin til maden og masser af sprut i weekenden. Vi danskere er lidt for glade for alkohol. Så glade, at Sundhedsstyrelsen i 1990 prøvede at få sat en prop i forbruget.

Det resulterede i de berømte genstandsgrænser på 14 for kvinder og 21 for mænd om ugen.

Men grænserne er direkte misvisende. Selvom man drikker mindre, end anbefalingerne siger, kan man have en alvorlig sundhedsrisiko, viser forskning, som Videnskab.dk har gennemgået (se graf og boks i bunden af artiklen).

Det ses også, når man sammenligner alkoholgrænser i forskellige lande. Her ligger Danmark i den absolutte top med en af de højeste grænser for anbefalet ugentligt forbrug (se tabel).

Sundhedsstyrelsen er derfor også på vej med en såkaldt 'lavrisiko-grænse'. En grænse for, hvor meget du kan drikke uden at sætte helbredet over styr.

»De grænser, vi har i dag, er absolut maks-grænser. Drikker du derover, er du i højrisiko-gruppen for at få alkoholrelaterede lidelser. Nu vil vi supplere med en grænse for, hvor meget du kan drikke og samtidig bevare en minimal risiko for sundhedsskade,« siger Else Smith, leder af Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.

'De tror, man helst skal runde de 21'

Danmarks høje genstandsgrænser skyldes ifølge Sundhedsstyrelsen, at mange andre lande har sat grænsen ved et acceptabelt forbrug - og ikke som en grænse lige før alkoholisme. Den nuanceforskel er dog glippet fra Sundhedsstyrelsen til danskerne, mener flere eksperter, fordi danskere netop ser de 14 og 21 som et acceptabelt forbrug.

En af dem er Morten Grønbæk, forskningschef ved Statens Institut for Folkesundhed:

»Alle kender genstandsgrænserne, men ikke mange kender konsekvenserne. Selv ved 21 genstande er der for eksempel stor risiko for skrumpelever. Der er jo også den gruppe, der siger, 'jeg er ikke nået op på de 21 genstande endnu, så kan jeg godt tillade mig at drikke noget mere'. Derfor vil det ikke være spor tosset med et mere nuanceret budskab.«

Fakta

ALKOHOLGRÆNSER

Anbefalet ugentligt forbrug i antal gram alkohol (m/k):

Frankrig: 420/252g

Italien: 280/210g

Portugal: 259/129,5g

Danmark: 252/168g

Irland: 210/140g

New Zealand: 210/140g

Spanien: 210/140g

Holland: 207,9/138,6g

USA: 196/98g

Canada: 190/122,4g

Østrig: 168/112g

Tjekkiet: 168/112g

Storbritannien: 168/112g

Finland: 165/110g

Schweiz: 140-168g (begge køn)

Sverige 140g (begge køn)

Australien: 140g (begge køn)

Japan: 138,25 - 276,5g (begge køn)

Kilde: International Drinking Guidelines, International Center for Alcohol Policies og Wikipedia

Ifølge ham er folk generelt for uvidende om de sundhedsskadelige virkninger ved alkohol, selv hvis man har et forbrug under 14 og 21 genstande.

Èn genstand om dagen er godt for hjertet

Præcis, hvor den nye grænse skal ligge, har Sundhedsstyrelsen ikke taget stilling til endnu, men et godt bud er én genstand om dagen.

Internationale forskningsstudier viser nemlig, at folk med et moderat alkoholforbrug har lavere dødelighed end afholdsmænd.

»Kurven for dødelighed ved alkoholindtagelse er U-formet, og det er rigtigt, at folk der indtager én genstand pr. dag har nedsat risiko for åreforkalkninger og hjertekar-sygdomme,« siger Ulrik Becker, ledende Overlæge ved Alkoenheden, Hvidovre Hospital, og alkoholforsker.

Både han og Else Smith understreger dog, at der ikke er bevis for, at alkohol ligefrem har en sundhedsfremmende effekt.

»Der er også nye undersøgelser, som viser, at selv et lille alkoholindtag er sundhedsskadeligt. For eksempel stiger risikoen for brystkræft næsten med det samme,« supplerer Ulrik Becker.

Genstandsgrænser har ikke nedsat forbrug

Sundhedsstyrelsen indrømmer også, at kommunikationen omkring grænserne på 14 og 21 har været for dårlig.

Kurven for sammenhængen mellem dødelighed og alkoholindtagelse er U-formet. Kurven her er baseret på en undersøgelse af 85.000 amerikanske kvinder. Den laveste dødelighed ses ved 1/4 til én genstand om ugen. (Illustration: Sundhedsstyrelsen)

»Vi skal blive bedre til at informere om alkohols egentlige skadesvirkninger. Vi ved, at det er danskerne generelt ret uvidende om i dag,« siger Else Smith.

Samtidig har genstandsgrænserne i deres 20-årige levetid ikke ændret på danskernes alkoholvaner. I 2003 drak vi i gennemsnit 10,6 liter alkohol om året. I 2008 var tallet beskedent faldet til 9,7 liter. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Senest anslog Statens Institut for Folkesundhed i notatet 'Alkoholforbrug i Danmark' fra 2008, at 860.000 danskere drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Grænserne er til for at sætte dagsordenen

Ifølge eksperterne er der kun svag forskningsmæssig dokumentation for, at landsdækkende kampagner som Sundhedsstyrelsens virker. Det er Else Smith enig i.

»Kampagnen kan ikke umiddelbart ændre folks adfærd, men den kan sætte en dagsorden. Den effekt, tror jeg helt bestemt, genstandsgrænserne har haft,« mener hun.

Ulrik Becker påpeger samtidig, at skal danskerne nedsætte forbruget, så handler det først og fremmest om at få politikerne i tale.

»Pris, aldersgrænse og tilgængelighed er hvad der skal til for at ændre folks alkoholvaner. Derfor skal der rent alkoholpolitisk helt andre tiltag til end i dag,« siger han.

Der er altid en sundhedsrisiko ved at indtage alkohol. Risikoen for brystkræft for eksempel stiger med 7,1 procent ved hver ekstra genstand ugentlig.

Else Smith vil ikke sætte dato på de nye anbefalinger, men understreger at det som minimum bliver i løbet af 2010.

Forskning om alkohol

0 genstande dagligt:

Sundhedsstyrelsen skriver i rapporten 'Genstandsgrænser for voksne' fra 2005: »Der er derfor ikke sundhedsfagligt grundlag for at anbefale alle totalt afholdenhed«. Begrundelsen er, at afholdsmænd har en lidt højere dødelighed, end dem der drikker omkring én genstand om dagen. Unge under 16 år og gravide opfordres dog stadig til at holde sig fra alkohol.

1 genstand dagligt:

Personer med et minimalt til moderat alkoholforbrug har den laveste dødelighed. Et lavt alkoholforbrug har i sær vist sig at nedsætte risikoen for åreforkalkninger og hjertekar-sygdomme. Læs for eksempel den amerikanske undersøgelse 'Alcohol and cardiovascular health' fra 2009

Der er dog alligevel helbredsrisikoer ved selv et minimalt forbrug. Risikoen for kræft stiger for eksempel lineært i forhold til alkoholindtaget og risikoen for brystkræft øges med 7,1 procent for hver genstand ekstra ugentlig. Læs mere i European Code Against Cancer and scientific justification fra 2003.

2 genstande dagligt:

Over to genstande om dagen udgør en betydelig sundhedsrisiko for kvinder. Læs mere i 'Alcohol Consumption and Mortality among Women' fra 1995.

Ved to genstande dagligt øger man desuden risikoen for leversygdomme med 50 procent.

3 genstande dagligt:

For mænd stiger sundhedsrisikoen markant ved tre genstande om dagen. Læs blandt andet 'Alcohol Drinking and Mortality among Men Enrolled in an American Cancer Society Prospective Study' fra 1990.

Både dansk og international forskning dokumenterer, at et alkoholindtag på to genstande ugentlig for kvinder og tre for mænd er den absolutte maksimale grænse for, hvad man kan drikke, før man udsætter kroppen for en alvorlig sundhedsrisiko.

De australske sundhedsmyndigheder udgav i 2009 en sammenfattende rapport om risikoen ved alkoholindtagelse: 'Australian Guidelines: To reduce heath risks from drinking alcohol'

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk