Dansk studie: Tidligt fødte klarer sig overraskende godt
En alt for tidlig fødsel kan potentielt påvirke børns intelligens. Nyt studie finder dog en mindre effekt på karakterer og IQ blandt danske børn end ventet.

»Vores studie siger ikke, at dine kognitive evner er fastlåst fra fødslen. Men hvis du er født meget for tidligt, har du højere risiko for kognitive indlæringsvanskeligheder,« siger læge Anders Husby. (Foto: Shutterstock)

»Vores studie siger ikke, at dine kognitive evner er fastlåst fra fødslen. Men hvis du er født meget for tidligt, har du højere risiko for kognitive indlæringsvanskeligheder,« siger læge Anders Husby. (Foto: Shutterstock)

I gennemsnit ligger et foster gemt i sin mors lune mave igennem 40 uger. Men omkring seks procent af alle børn bliver født for tidligt – det vil sige før 37 ugers graviditet.

En række tidligere studier indikerer, at for tidligt fødte børn gennemsnitligt klarer sig dårligere end andre børn, når man senere i livet måler på deres intelligens.

Nu bringer et nyt, dansk studie imidlertid positivt nyt på banen for de tidligt fødte børn og deres forældre.

»Tidligere studier har fundet en lille smule nedsatte boglige evner allerede hos børn, som er født to-tre uger for tidligt. Men hovedbudskabet i vores studie er, at der ikke noget, der tyder på nedsatte kognitive evner, hverken når vi ser på skolekarakterer eller IQ-test, hos børn, som er født op til seks uger for tidligt,« siger Anders Husby, som er læge og førsteforfatter på det nye studie, som er publiceret i det anerkendte tidsskrift BMJ.

Lavere IQ hos børn født før uge 34

Hos børn, som er født mere end seks uger for tidligt, finder det nye danske studie gennemsnitligt lavere karakterer og færre point i intelligens-test end blandt børn, som er født efter fulde 40 ugers graviditet.

For tidligt født

I gennemsnit varer en graviditet 40 uger beregnet fra sidste menstruations første dag. 

En fødsel defineres som for tidlig, når den finder sted, før der er gået fulde 37 uger af graviditeten. 

Det estimeres, at omkring 12 millioner børn hvert år fødes for tidligt – altså før 37 ugers graviditet.

Den nedre grænse for, hvornår et nyfødt barn er levedygtigt, er ca. 23-24 ugers graviditet eller en fødselsvægt på ca. 4-500 gram.

Der er oftere komplikationer hos for tidligt fødte. Eksempler på komplikationer kan være iltmangel ved fødslen, hjerneblødning, dårlig modning af lungerne eller hyppigere infektioner.

Kilde: Patienthåndbogen

Men selv om den negative effekt på karakterer og IQ bliver mere markant, jo tidligere barnet er født, er den alligevel mindre end i andre internationale studier.

»Vi finder en negativ påvirkning af karakterer og IQ blandt børn, som er født før uge 34 (før 34 ugers graviditet, red.). Men anden forskning tyder på, at man kan gøre rigtig meget ved at stimulere børnene, så vores studie siger ikke, at dine kognitive evner er fastlåst fra fødslen. Men hvis du er født meget for tidligt, har du højere risiko for kognitive indlæringsvanskeligheder,« siger Anders Husby, som er forsker ved Statens Serum Institut.

Generelt antager man, at en mulig årsag til den forhøjede risiko for indlæringsvanskeligheder blandt for tidligt fødte kan være, at fostrets hjerne gennemgår en betydelig udvikling i de sidste uger af graviditeten.

Sådan gjorde forskerne

Det nye studie bygger på analyser af 792.724 danske børn, som blev født i årene mellem 1986 og 2003, og som alle havde én eller flere søskende (helsøskende).

Forskerne har indhentet data om børnenes karakterer i matematik og dansk i folkeskolens afgangseksamen, ligesom de fik data fra en intelligens-test ved forsvarets session for 227.403 af drengenes vedkommende.

»Vores fremgangsmåde er lidt anderledes end andre studier, fordi vi ikke sammenligner over hele befolkningen, men sammenligner helsøskende, hvor den ene måske er født for tidligt, mens den anden ikke er,« siger Anders Husby.

Dermed mener han, at andre studier ikke formår at tage tilstrækkeligt højde for, at genetik og sociale forhold i en familie kan påvirke børns intelligens.

Søskende-design gør forskellen

Ideen ved, at studiet sammenligner søskende er dermed, at forskerne antager, at hvis eksempelvis moderens alkoholindtag eller faderens lave intelligens påvirker børnenes intelligens, vil det påvirke begge søskende nogenlunde lige meget – uanset om de er født for tidligt eller ej.

»Grunden til, at vores studie får et andet resultat end andre studier, tror jeg helt bestemt er, at andre studier har en mere grov måde at sammenligne børnene på, som ikke kan tage højde for genetiske og sociale forskelle indenfor familien,« siger Anders Husby.

Spørger man børnelæge Gorm Greisen, som også forsker i, hvordan det går for tidligt fødte børn, er han imidlertid ikke overbevist om den konklusion.

Mere hjerneskade i internationale studier?

Gorm Greisen mener, at der kan være andre årsager til, at det danske studie finder mindre markant nedsatte kognitive evner blandt tidligt fødte børn end andre studier.  

»Deres resultat tyder på, at det går lidt bedre for tidligt fødte børn i Danmark end i andre lande. Det kan i mine øjne have to forklaringer. Det ene er, at vi i Danmark måske er lidt mindre villige til at forsøge at få de allermindste børn til at overleve end i andre lande,« siger professor Gorm Greisen, som ikke har været en del af det nye studie.

»Det betyder givetvis, at der i internationale studier indgår flere meget tidligt fødte børn og dermed en større grad af hjerneskade,« tilføjer han.

Sådan gjorde forskerne

Forskerne har analyseret data for børn, som blev født i Danmark i perioden mellem januar 1986 og december 2003 – i alt 1,2 millioner børn.

Heraf havde 792.724 børn én eller flere helsøskende – det er disse børn, som indgår i studiet.

Ud af de 792.724 børn var 5,6 procent blevet født for tidligt (før 37 ugers graviditet).

Forskerne har indhentet data om børnenes karakterer i folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse i dansk og matematik.

Herudover har de benyttet resultatet af drengenes intelligens-test ved session hos forsvaret (i alt 227.403 drenge)

Forældres deltagelse har betydning 

En anden forklaring på, at de danske resultater er mere positive end udenlandske studier, kan ifølge Gorm Greisen være, at danske børnelæger allerede »for mange år siden fik øjnene op for«, at det har betydning for de tidligt fødte børn at inddrage forældrene i deres behandling – læs mere i denne artikel på Videnskab.dk.

»Meget tyder efterhånden på, at det faktisk hjælper hjernen til at udvikle sig normalt, hvis forældrene bliver inddraget og opmuntres til at ligge med børnene hud-mod-hud og tale og synge for barnet i det omfang, man kan komme til for kuvøse, slanger og lignende,« siger Gorm Greisen, som er professor på Rigshospitalets neonatalafdeling for tidligt fødte.

Endelig mener han, at det er en mulig fejlkilde ved studiet, at det kun inddrager børn, som har mindst én søskende:

»Deres studie omfatter kun børn, som har en eller flere søskende. Men et af de store problemer er, at forældre til meget tidligt fødte børn nogle gange vælger ikke at få flere børn senere, fordi det tager så mange kræfter for dem at have et tidligt født barn,« mener Gorm Greisen.

Et tidligere studie indikerer, at kærlige ord og hudkontakt kan få for tidligt fødte børns hjerner til at udvikle sig - læs mere i denne artikel. (Foto: Shutterstock)

Resultater på tidligt fødtes karakterer

Gorm Greisen roser imidlertid studiet for at udnytte, at vi har nogle »utroligt gode og detaljerede registre« over befolkningen i Danmark.

Studiet inddrager som nævnt børnenes karakterer fra 9. klasses afgangseksamen i folkeskolen. Resultatet var, at:

  • Blandt børn, som blev født mere end seks uger for tidligt, fandt forskerne en signifikant lavere gennemsnitskarakterer i matematik end blandt børn født til tiden (efter 40 ugers graviditet).
  • Når det gjaldt dansk-karakterer fandt forskerne først signifikant lavere karakterer, hvis børnene var født mere end 13 uger for tidligt.

Resultater fra IQ-test i forsvaret

Herudover inddrog forskerne også en intelligens-test, som drenge skal gennemgå, når de er til session. Her fandt forskerne følgende resultat:

  • Børn født efter 32-33 ugers graviditet fik gennemsnitligt 2,4 færre IQ-point i testen end børn, som var født ved 40 ugers graviditet.
  • For børn født efter 28-31 ugers graviditet var reduktionen i IQ-testen på gennemsnitligt 3,8 point, mens tallet var 4,2 points reduktion i IQ for børn født før 27 uger.

»Hvis man er født i uge 33 eller tidligere, kan vi se det på både skolekaraktererne og på drengenes IQ til session,« siger Anders Husby.

»Men det betyder ikke nødvendigvis, at dine kognitive evner er fuldstændig fastlagt ved fødslen. Det taler bare for, at tidligt fødte børn kan have behov for ekstra stimuli, som kan hjælpe deres kognitive evner på vej,« tilføjer han.

Større forskel på IQ i udenlandske studier

Gorm Greisen påpeger, at reduktionen i IQ i det danske studie er markant mindre end i andre undersøgelser. Han henviser blandt andet til en metaanalyse, som samler resultaterne af syv udenlandske studier af IQ blandt tidligt fødte børn.

»I metastudiet finder de, at de meget tidligt fødte børn gennemsnitligt får 12 IQ point færre end andre børn. I det danske studie får de kun 4 IQ point mindre. Det er en meget markant forskel,« siger Gorm Greisen.

Han vurderer, at der kan være flere årsager til den markante forskel, blandt andet, at det danske studie kun har IQ-test på dem, som kommer til session. Men »nogle meget tidligt fødte er måske så syge og dårlige, at de slet ikke kommer til session,« påpeger han.

Ingen forskel mellem uge 34-39 og uge 40

Når det gjaldt drenge, som kun var født meget lidt for tidligt - efter 34 ugers graviditet eller mere - fandt forskerne mindre end 1 points forskel i IQ-testen sammenlignet med børn født ved 40 uger.

Dermed konkluderer studiet, at der ikke er forskel i de kognitive evner blandt børn, som er født op til seks uger for tidligt (efter 34-39 ugers graviditet) og børn, som er født til tiden efter 40 ugers graviditet.

Børnelæge Gorm Greisen »køber bare ikke studiets konklusion« om, at der ikke er forskel på børn født efter 34-39 ugers graviditet og børn født til tiden efter 40 uger, påpeger han.

»Al anden forskning peger på, at der er en klar sammenhæng, sådan at jo tidligere børnene er født, des mere nedsat er IQ’en i gennemsnit. Effekten er bare meget, meget lille, når børnene kun er få uger for tidligt født. Rent biologisk giver det heller ikke mening, at kurven skulle have et knæk ved 34 uger,« siger Gorm Greisen.

Beroligende melding til forældre

Første-forfatter Anders Husby tager dog til genmæle:

»Stort set alle tidligere studier brugte ikke et ’søskende-design’, hvilket kan have skævvredet tidligere fund i en betydelig grad, hvad vores studie også indikerer,« påpeger Anders Husby og fortsætter:

»Desuden forsøgte vi at tage højde for, at færre, der er født meget for tidligt, kommer til afgangseksamen eller session, men disse analyser cementerede kun vores hovedfund.«

Overordnet set er Gorm Greisen da også enig i budskabet om, at forældre til børn, som kun er født få uger for tidligt ikke behøver bekymre sig om nedsatte kognitive evner og intelligens.  

»Forældre til børn, som ikke er født meget for tidligt, bringer deres børn ud i livet med en forhåbning om, at de er helt normale, og det budskab støtter studiet her. At der så måske i virkeligheden er en lillebitte forskel, som betyder, at lille Peter kunne have scoret 2 point højere i en IQ-test, når han fylder 18, det betyder jo slet ingenting i praksis« mener Gorm Greisen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk