Måske kan der være gode grunde til at holde af jernhesten, hvis man er diabetes-patient.

Danske forskere har for første gang undersøgt, hvad cykling mere præcist kan betyde for de flere hundredetusinde danskere, der lider af diabetes. Og det ser lovende ud.

I studiet forbindes en tur på den tohjulede med en nedsat risiko for både tidlig død og død af hjertekarsygdomme for personer med diabetes, sammenlignet med personer med diabetes, der ikke cykler.

Jo længere de cykler, des lavere er risikoen.

De positive effekter ser ud til at blive opnået allerede ved blot én times cykling om ugen. Og så ser effekten ud til at være uafhængig af andre fysiske aktiviteter.

Det fortæller Mathias Ried-Larsen, seniorforsker og gruppeleder ved Trygfondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet. Han er én af hovedforfatterne på studiet, der er publiceret i tidsskriftet JAMA Internal Medicine.

Mange studier slår fast, at cykling er forbundet med en lavere risiko for tidlig død blandt befolkningen. Men det er ifølge Mathias Ried-Larsen ikke blevet undersøgt hos personer med diabetes, og det var netop forskernes motivation.

»Personer med diabetes har svært ved at være fysisk aktive - især med høj intensitet. Cykling kan implementeres i hverdagen, også med relativt høj intensitet. Og det kan altså have en gavnlig effekt for personer med diabetes i forhold til prognose og diabeteskontrol,« siger Mathias Ried-Larsen.

Ifølge Diabetesforeningen har mindst 280.000 danskere diabetes. 252.000 har type 2-diabetes, mens 28.000 har type 1-diabetes.

En halv million deltagere

Studiet er baseret på data fra 492.763 deltagere i en undersøgelse af europæiske lande, der har været i gang siden starten af 1990'erne.

Datasættet var stort nok til, at Mathias Ried-Larsen og de andre forskere fandt en stor gruppe af personer med diabetes (i alt 7.459), som de fulgte over tid, for at se hvordan det gik dem, i forhold til om de cyklede eller ej - og hvor meget.

Forskerne 'fulgte' deltagerne, indtil de døde – eller indtil 2015, hvor de sidste data blev trukket ud.

Forskerne har taget højde for andre faktorer som adfærd, kost og motionsvaner, der kunne spille ind på resultaterne, forklarer Mathias Ried-Larsen.

»Vi har taget højde for mange kendte faktorer i vores analyse. De justeringer, vi lavede, ændrede ikke vores fortolkning af hovedresultatet. Cykling var stadig en aktivitet forbundet med gavnligt helbred over tid for personer med diabetes,« siger han.

Forskningschef er skeptisk

Ifølge Peter Vestergaard, forskningschef ved Steno Diabetes Center Nordjylland, er det et 'fint studie' med mange deltagere. Han er dog lidt påpasselig med at konkludere for meget ud fra det, efter han har læst det igennem for Videnskab.dk.

»Der er flere betydende forbehold,« siger Peter Vestergaard og uddyber:

»Man skal jo have et vist helbred for at kunne cykle, så selv om man justerer, vil de, der kan cykle, have et andet helbred eller en anden sundhedsprofil - for eksempel at have tid til at cykle - end dem, der ikke cykler. Så det er én af de væsentligste.«

Peter Vestergaard påpeger også, at studiet ikke skelner mellem type 1- og type 2-diabetes.

Type 1-diabetes opstår typisk hos yngre, slanke personer, mens type 2-diabetes typisk opstår hos ældre og ofte overvægtige personer.

Og så ser det heller ikke ud til, at forskerne har set på hyppigheden af lavt blodsukker, der jo kan opstå ved diabetes og fysisk aktivitet, hvis der ikke justeres i for eksempel insulinbrug.

»Det er et udmærket studie til at generere hypoteser. Vi kan bruge studiet til at gå ud fra, at de, der cykler, ser ud til at have en lavere dødelighed. Men vi kan ikke med sikkerhed sige, at det netop er cyklingen, der er årsagen,« siger han og tilføjer:

»Men studiet kan bruges til at designe videre studier, for eksempel et interventionsstudie.«

Fysisk aktivitet har nøglerolle i behandling

Forskerne tager dog allerede forbehold for nogle af faldgruberne, påpeger Mathias Ried-Larsen.

»Det er et observationsstudie, så vi kan ikke 100 procent sige noget om årsager og virkningsforhold. Vi kan ikke 100 procent sige, at cykling er hovedårsagen. Men vi har gjort et stort arbejde for at udelukke andre årsager. Vi har set på ændringer over tid, og det styrker vores tro på, det kan være det (cykling, red.). Men vi kan aldrig udelukke, der kan være andre faktorer,« siger han.

Også Niels Jessen, klinisk professor og forskningschef ved Steno Diabetes Center Aarhus, mener, studiet har sine begrænsninger. Men vi kan godt bruge resultaterne alligevel, mener han.

»Trods disse forbehold har studiet klar værdi, når behandlingen af diabetes skal optimeres,« siger han og uddyber:

»For det første understøtter studiet, at fysisk aktivitet har en nøglerolle i en optimal behandling af diabetes, og det videnskabelige grundlag for de eksisterende behandlingsretningslinjer understøttes.«

Han påpeger også, at studiet tyder på, at selv en smule cykling gør en forskel.

»Den måske mest nyskabende opdagelse er, at der kan være motionsformer, der er mere gavnlige end andre. Studiet peger på en gavnlig effekt specifikt af cykling, men her er det vigtigt at være opmærksom på studiets begrænsninger, og der skal andre forskningsdesigns til, før man vil ændre anbefalinger,« siger Niels Jessen.

Men det er heller ikke forskernes hensigt, påpeger Mathias Ried-Larsen.

»Der skal noget mere til, før vi skal snakke ændring af anbefalinger. Vores fund skal reproduceres,« siger han.

Opfordring til personer med diabetes

Alligevel mener Mathias Ried-Larsen, at der er en god grund til at opfordre personer med diabetes til at cykle.

»Vi kan bruge resultaterne til at tage en dialog med personer med diabetes, der ønsker at være mere fysisk aktive og opnå anbefalinger om fysisk aktivitet. Personer med diabetes behøver ikke gå ned i fitnesscenter eller gå ud og træne. De kan opnå det ved dagligdagsaktivitet. Det kan være nemmere at ændre livsstil, når man kan implementere det i hverdagen.«