Dansk studie lægges frem: Kviktest ser ud til at fange 7 ud af 10 positive
Kviktest PCR-test strategi  Danmark

De danske kviktest tages dybt i næseboret på den testede og bruges som et 'supplement' i den danske teststrategi. Spørgsmålet er nu, om kviktest skal spille en endnu større rolle. (Foto: Shutterstock)

De danske kviktest tages dybt i næseboret på den testede og bruges som et 'supplement' i den danske teststrategi. Spørgsmålet er nu, om kviktest skal spille en endnu større rolle. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
26 januar 2021

Nu har et forskerhold fra Rigshospitalet og Statens Serum Institut lagt resultaterne fra en omdiskuteret dansk undersøgelse af kvaliteten af kviktest frem.

Resultaterne viser indtil videre, at kviktest fanger 7 ud af 10 af de personer, som er inficerede ifølge den meget pålidelige PCR-test, skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.

Blandt de reelt inficerede personer, som oplevede symptomer, fik 79 procent et positivt testsvar. Blandt asymptomatiske smittede blev 49 procent fanget i kviktesten.

Forskerne har kun testet 1 af de 3 kviktest, der bruges i Danmark. Det drejer sig om en sydkoreansk test, der er udviklet af SD Biosensor. De to andre test kommer fra schweiziske Roche og franske BioSynex.

Resultaterne er lagt frem som et preprint, hvilket vil sige, at de ikke har været læst kritisk af uafhængige forskere i en såkaldt peer review-proces. De skal derfor læses med forbehold, som du kan læse i artiklen Peer review: Sådan foregår tidsskrifters kvalitetstjek.

Preprint og peer review

Preprint betyder, at studiet ikke er blevet læst kritisk af andre forskere, og studiet skal derfor læses med forbehold - læs mere om peer review her.

Preprint-servere er til for at forskere kan få vigtige resultater ud hurtigere, og så de kan give hinanden feedback på studier, inden de sender dem ind til videnskabelige tidsskrifter i håb om at få dem publiceret. 

Ulempen er, at de upublicerede studier ligger frit tilgængeligt og kan indeholde vigtige fejl eller blive misbrugt eller misforstået af folk, som ikke ved, at forskningsresultater skal igennem en peer review-proces, før man kan tage dem for gode varer.

Det danske studie, der stadig venter på at blive publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, blev gennemført mellem jul og nytår, fordi der herskede en del forvirring om kvaliteten af kviktest. 

Da Sundhedsstyrelsen i november 2020 tilføjede kviktest til den danske teststrategi mod corona, var det nemlig med en advarsel om, at de kun gav korrekte svar i 50 procent af tilfældene.

Den generelle viden om kviktest, der kan give et testsvar med det samme, pegede ellers i en anden retning, og flere danske forskere stillede spørgsmålstegn ved, om kviktest var så dårlige, som Sundhedsstyrelsen lagde op til. 

Derfor kritiserede medier og andre forskere de danske kviktest-forskere for ikke at lægge deres resultater frem med det samme, da de havde dem klar i begyndelsen af januar 2021. 

Først tøvede de danske forskere, men nu har de altså lagt deres resultater frem, og de er på linje med, hvad en opgørelse fra EU's sygdomsagentur ECDC om anden forskning om kviktest viser.

I opgørelsen fra ECDC har de set nærmere på ni kviktest, der er sammenlignet med PCR-test. Kviktest fanger typisk 70-80 procent af de positive. ECDC konkluderer, at kviktest bør bruges som et supplement, når kapaciteten af PCR-test er presset. 

Ifølge Peter Kamp Busk, lektor i medicinalbiologi ved Roskilde Universitet, understreger de danske resultater, at kviktest bør spille en større rolle i den danske corona-strategi:

»Det koster penge, og det koster sundhed, at man ikke udbreder kviktests i større omfang. Kritikken af lyntests har været baseret på noget akademisk fikumdik, som ikke burde have betydet noget i praksis i epidemikontrollen. PCR-testen (den 'langsomme', men mest nøjagtige test, red.) hører til i 2020, 2021 er lyntestens år,« siger han til Politiken. 

I Rigshospitalets pressemeddelelse fremgår det også, at man har lagt resultaterne frem, da »der er meget fokus på hurtigtest som et vigtigt redskab i smitteopsporingen, og resultatet af studiet kan være relevant for den danske strategi mod corona.«

Den projektansvarlige forsker bag det danske studie, Christian von Buchwald, professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Afdeling for Øre- Næse- Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet, tilføjer dog, at resultaterne skal læses med forbehold:

»Vi tager forbehold for eventuelle oversete metode- og regnefejl i pre-print-udgaven, som vil kunne påvirke brugbarheden af resultatet. Vores ambition er fortsat, at vi hurtigst muligt kan få resultaterne kigget efter i sømmene af uvildige forskere, så myndighederne har valide data at navigere ud fra,« siger han til Politiken.

fghs

Opdatering 26. janauar 2020 kl. 19:55: Rubrikken er ændret til at fokusere på, hvor mange positive testen fanger, hvor den før beskrev den overordnede præcision. Flere detaljer om resultaterne af dette og andre studier er desuden tilføjet.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.