Dansk studie: HPV-vaccinerede piger har ikke haft mere fravær i skolen
Det er en anden måde at vise, at der ikke er grund til at mistænke bivirkninger ved HPV-vaccinen, siger dansk forsker.
hpv vaccine studier skepsis kontrovers forskning fake news misinformation vaccinationsskeptikere vaccineskepsis modstand

HPV-vaccinen har været genstand for en del skepsis, men et nyt studie kan være med til at skabe mere tillid til vaccinen. (Foto: Shutterstock)

HPV-vaccinen har været genstand for en del skepsis, men et nyt studie kan være med til at skabe mere tillid til vaccinen. (Foto: Shutterstock)

Er piger, som er blevet vaccineret mod HPV, oftere end deres jævnaldrende så syge, at de bliver hjemme fra skole?

Nej, konkluderer et dansk studie, der netop er publiceret: HPV-vaccinerede piger har ikke mere fravær end de piger, der ikke er vaccineret. Med andre ord: HPV-vaccinen øger ikke risikoen for sygdom, der viser sig som fravær i skolen.

»Vi kan ikke se nogen forskel. Der er lige så meget sygefravær,« siger Andres Peter Hviid, der er seniorforsker på Statens Serum Institut og professor ved Københavns Universitet.

Sagen kort: HPV-skepsis

I 2014-2015 blev der i en række danske medier, herunder i en dokumentarfilm på TV2, rejst mistanke om, at HPV-vaccinen giver piger alvorlige bivirkninger.

Sundhedsmyndigheder og forskere forsikrede, at vaccinen er sikker. 

Desuden blev dokumentaren beskyldt for at spille på følelserne og mangle evidens. Videnskab.dk bragte i den sammenhæng  artiklen Sådan undgår du at blive snydt, når du ser dokumentarfilm.

I 2016 afsatte Folketinget syv millioner kroner fra SATS-puljen til at undersøge, om der kunne være noget om snakken. Studiet, som denne artikel handler om, er et af dem, der blev til med SATS-midlerne.

Studiets resultater blev allerede præsenteret i 2019, men de er først nu blevet publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Du kan læse mere om, hvad forskerne fik ud af SATS-midlerne i artiklen hér

»Det betyder, at det ikke ser ud til, at HPV-vaccinen har haft negative effekter, der har givet sig udslag i sygdom, der gjorde, at pigerne ikke kom i skole efterfølgende,« tilføjer forskeren, som er hovedforfatter på studiet, der netop er blevet publiceret i International Journal of Epidemiology.

HPV-vaccinen blev for år tilbage mistænkt for at give bivirkninger, da en række piger stod frem i medierne og fortalte, at de oplevede en række uspecifikke symptomer - som ekstrem træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær - efter de var blevet vaccineret.

Mistanken har dog vist sig at være ubegrundet: Det nye studie føjer sig til en række andre, som heller ikke kan finde tegn på, at piger, der har fået en HPV-vaccine, er mere syge end andre. Det kan du blandt andet læse om i artiklen: Dansk HPV-skandale afblæst: Piger blev ikke syge af vaccinen.

Simpel metode bekræfter tidligere forskning

Selv om det nye studie altså bekræfter tidligere forskning, er det ikke nytteløst, at Anders Peter Hviid og hans kolleger nu har fået det publiceret, mener Jan Blaakær, som forsker i HPV-vacciner.

For der bliver ved med at være snak om bivirkninger ved vaccinen, selv om stort set ingen piger bliver henvist til de fem regionale HPV-klinikker, der blev oprettet i 2015 for at behandle piger, der mente, at de havde bivirkninger efter vaccinen, fortæller Jan Blaakær.

Han finder egentlig det nye studie ret simpelt: Forskerne har simpelthen bare kigget på, hvor meget sygefravær 14.068 vaccinerede og ikke-vaccinerede piger havde, fra de gik i 5. klasse i 2013, til de gik i 9. klasse i 2018.

»Det gør det mere overskueligt - og gennemskueligt - at de bare har set på den ene parameter: Er de gået i skole, eller er de ikke gået i skole? Ved at gøre det på denne måde udelukker de fejldiagnosticering af eventuelle sygdomme. Hvis de var i skole, var de nok ikke syge,« siger Jan Blaakær, der er klinisk professor i gynækologi og obstetrik.

»Det er en anden måde at vise, at der ikke er gode grunde til at mistænke bivirkninger til HPV-vaccinen,« tilføjer han.

Studier kritiseres for at lede efter det forkerte

Siden 2009 er unge piger blevet tilbudt HPV-vaccinen som en del af det danske børnevaccinationsprogram for at beskytte piger mod smitte med human papillomavirus (HPV) og dermed livmoderhalskæft senere i livet.

Og selvom flere studier har slået fast, at HPV-vaccinen er sikker, bliver den stadig mødt med en vis skepsis. 

Det skyldes formentlig de mange historier, der har floreret på de sociale medier om piger, der har oplevet uspecifikke symptomer og sygdomme, efter de har fået et stik, mener Anders Hviid.

»Vi har lavet mange HPV-sikkerhedsstudier efterhånden. Hver gang, vi laver et nyt, kommer der kritik. Meget af den handler om, at vi ikke har kigget på de, i kritikkernes øjne, rigtige sygdomme/diagnoser,« siger Anders Peter Hviid og tilføjer:

»Derfor har vi hele tiden været på jagt efter nye måder at adressere det på. Vores nye studie er ikke afhængigt af en specifik diagnose. Vi måler alt sygefraværet hos skolepiger og fanger det hele. Det gør studiet genialt.«

Kritikernes hypotese er, at mange HPV-vaccinerede piger har fået invaliderende uspecifikke symptomer, som i lange perioder gjorde, at de ikke kunne gå i skole.

»Noget, vi ville kunne se her, hvis det var tilfældet. Men det gjorde vi ikke,« siger Anders Peter Hviid.

Flere danske piger bliver vaccineret mod HPV


På grund af frygt for bivirkninger ved HPV-vaccinen var antallet af vaccinerede danske piger i flere år meget lavere i Danmark end i eksempelvis Norge og Sverige, hvor næsten alle bliver vaccineret.

I Danmark nåede vi bunden i 2016, hvor kun omkring 25 procent af piger tog imod tilbuddet om vaccination.

Tallet er dog kommet op igen, og den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at 78 procent af piger født i 2006 modtog vaccinen sidste år. Det samme gjaldt kun 28 procent af drengene, der dermed halter efter.

Kilde: Statens Serum Institut

Skolefravær ville afsløre eventuelle skjulte lidelser

Forskerne har altså set på skolefravær som en måde at fange sygdom, der måske ellers ikke ville blive registreret i sundhedssektoren.

Det har de gjort, netop for at imødekomme den kritik, de er blevet mødt med ved tidligere studier, for eksempel et fra 2020, hvor forskerne konkluderede, at vaccinerede piger ikke havde været oftere på hospitalet med symptomer som invaliderende træthed, uspecifikke smerter, svimmelhed eller lavt blodtryk end ikke-vaccinerede piger.

»I Danmark har vi gode muligheder for registerstudier. Vi har fået fat i et register, vi ikke har brugt før: Registrering af fravær i skolen i de københavnske kommuneskoler,« siger Anders Peter Hviid.

Og det er en unik måde at kigge på sygdom på, mener Anders Peter Hviid.

Forskerne har i registreret set på, hvor meget skolefravær de over 14.000 piger havde.

»Vi har fulgt dem fra dag til dag. Hvornår har de været i skole? Hvornår har de været fraværende? Hvis de har været fraværende, kan vi i registret se, om det var på grund af sygdom,« forklarer Anders Peter Hviid.

På den måde har det været muligt at sammenligne fraværet hos de piger, der blev vaccineret i 2013 med dem, der ikke blev.

»Det korte af det lange er, at de har præcis lige meget sygdomsfravær: de HPV-vaccinerede og ikke HPV-vaccinerede piger,« slår Anders Peter Hviid fast.

Styr på sikkerheden

HPV-vaccinen er blevet tilbudt unge piger siden 2009. Der er nu kommet en ny udgave af vaccinen, der beskytter mod flere HPV-typer. Også drenge bliver nu tilbudt at få en HPV-vaccine som en del af vaccinationsprogrammet. 

»Det er vigtigt, at vi har styr på sikkerheden, når en vaccine indgår i børnevaccinationsprogrammet. Der har været mange anklager mod HPV-vaccinen - både herhjemme og i udlandet. Det er derfor, vi laver de her studier for at være sikre på, det er en sikker vaccine,« siger Anders Peter Hviid.

»Vi ved, den er effektiv. Den beskytter mod livmoderhalskræft, som man kan dø af. Men vi skal overveje eventuelle ulemper, hvis de findes.«

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.