Dansk studie: Abort øger ikke risikoen for selvmordsforsøg blandt kvinder
Flere kvinder, som fik en abort, havde psykiske problemer i året forud for aborten.
Abort selvmordsforsøg selvmordstanker abortpolitik psykologi psykisk fysisk sundhed helbred selvskade adfærd graviditet svangerskab kvinder forældre socioøkonomiske faktorer korrelation sammenhæng

Et nyt dansk studie indikerer, at kvinder, som er selvskadende i tiden efter en abort, også havde psykiske problemer, før de blev gravide. (Foto: Shutterstock)

Et nyt dansk studie indikerer, at kvinder, som er selvskadende i tiden efter en abort, også havde psykiske problemer, før de blev gravide. (Foto: Shutterstock)

Kvinder er igennem mange år blevet advaret om, at en abort kan medføre voldsomme psykiske eftervirkninger som samvittighedsnag og anger.

Tidligere studier indikerer endda, at en abort kan føre til selvmordstanker og selvmordsforsøg.

Det har politikerne i blandt andet USA brugt som argument for at retfærdiggøre en restriktiv abortpolitik. 

I andre lande har sundhedsmyndighederne rutinemæssigt informeret kvinder, som ønsker en abort, om risikoen for psykiske reaktioner.

Men nu afviser et dansk studie, at en abort er årsag til efterfølgende psykisk sammenbrud.

Studiet er publiceret i The Lancet Psychiatry.

Forudgående psykisk tilstand er afgørende

Forskerne fandt ikke, at aborten i sig selv øger risikoen for selvmordsforsøg, når man tager højde for selvmordsrisikoen og det psykiske helbred i året op til aborten.

»Studiet forekommer solidt. Det er baseret på danske registerdata af høj kvalitet,« kommenterer seniorforsker Kim Stene-Larsen, som forsker i psykisk sundhed og selvmord ved Folkehelseinstituttet i Oslo til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Ifølge Kim Stene-Larsen kom de danske resultater ikke bag på forskerne ved Folkehelseinstituttet, som svarer til den danske Sundhedsstyrelse.

De fleste relevante studier peger nemlig i samme retning.

LÆS OGSÅ: Ufrivillig barnløshed fordobler risikoen for selvmord

Svagheder ved tidligere forskning

Enkelte studier har tidligere vist en korrelation (statistisk sammenfald) mellem abort og risikoen for selvmordsforsøg.

»Men de tog ikke højde for, om kvinden som udgangspunkt havde en højere selvmordsrisiko,« påpeger Kim Stene-Larsen.

De tidligere studier har desuden kun haft ganske få deltagere samt været baseret på selvrapportering af både aborter og selvmordstanker.

Forskerne spurgte heller ikke om deltagernes psykiske tilstand før aborten, og de har heller ikke evalueret andre bagvedliggende risikofaktorer blandt kvinderne.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Mere end en halv million danske kvinder deltog i studiet

Studiet er udført på grundlag af data og statistik over en halv million danske kvinder, som forskerne fulgte i 17 år.

Kvinderne var mellem 18 og 36 år gamle.

Desuden benyttede forskerne registerdata, og som de første har de set på risikoen for selvmordsforsøg både før og efter førstegangsaborter.

I Danmark har kvinder ret til at få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge.

»Udformningen af studiet er af høj kvalitet, fordi forskerne har taget højde for psykiske lidelser, både hos kvinden og hendes forældre, en række socioøkonomiske variabler og selvmordsrisikoen et år før aborten,« forklarer Kim Stene-Larsen.

LÆS OGSÅ: Fri abort: Derfor holder vi fast i 12 ugers-grænsen

Kvinder, som fik abort, havde større risiko for selvskade og selvmordsforsøg

Studiet viste, at:

  • 9 procent af kvinderne fik en abort inden udløbet af den 12. svangerskabsuge i løbet af studiet.
  • Af de i alt 523.300 kvinder, som deltog i studiet, forsøgte 10.200 at begå selvmord. Det er 2 procent. 

Forskerne sammenlignede kvinder, som fik en abort, med de øvrige kvinder. Kvinder, som havde fået en abort, havde ganske vist efterfølgende en større risiko for selvskade eller selvmordsforsøg end kvinder, som ikke havde fået en abort.

Men den selvskadende adfærd kan næppe tilskrives aborten, indikerer et nærmere blik på kvindernes helbredsoplysninger både før og efter aborten.

Psykiske problemer mere udbredte 

For det første var psykiske problemer mere udbredte blandt kvinder, som fik foretaget en abort, end blandt andre kvinder.

Kvinder, som havde fået en abort, havde også større risiko for at forsøge at begå selvmord i året forud for aborten. Faktisk var forekomsten lidt højere i tiden før aborten.

  • Der var 8,9 selvmordsforsøg per 1.000 kvinder 1 år før aborten.
  • Der var 8,6 selvmordsforsøg per 1.000 kvinder 1 år efter aborten.
  • Blandt kvinder, som ikke havde fået en abort, var forekomsten 2 selvmordsforsøg per 1.000 kvinder.

Men denne risikoforskel aftog, da forskerne justerede for andre forhold som kvindens alder, tidligere fødsler samt kvindens psykiske og fysiske helbred.  

Forskerne tog også højde for forældrenes psykiske helbred og socioøkonomiske status, og så blev forskellen i risikoen for selvmordsforsøg blandt kvinder, som havde fået en abort, i forhold til andre kvinder reduceret.

LÆS OGSÅ: Kvinder begår flere selvmord, efter de begynder at tage p-piller

Psykiske problemer forklarer selvmordsforsøgene

Et dårligt psykisk helbred, før kvinderne fik foretaget en abort samt andre risikofaktorer, forklarer selvmordsforsøgene i højere grad, end om kvinden fik en abort eller ej.

De største risikofaktorer for selvmordsforsøg var:

  • Hvis kvinden tidligere havde været i kontakt med den psykiske sundhedstjeneste. 
  • Hvis hun anvendte angstreducerende eller antipsykotisk medicin.

Risikoen for selvmordsforsøg aftog med tiden efter aborten. Forekomsten faldt til 4,6 forsøg per 1.000 kvinder efter det første år efter aborten.

5 år efter aborten var risikoen den samme som for kvinder, der ikke havde fået en abort.

De fleste er lettede efter en abort

Kim Stene-Larsen tror ikke, at studiet vil ændre på den rådgivning, som man giver til gravide kvinder i Norge, som overvejer at få en abort.

»I dag informeres kvinden om, at de fleste føler sig lettede efter aborten, men at det ikke er usædvanligt at føle tristhed eller en kombination af forskellige følelser efter aborten.«

Kim Stene-Larsen mener, at det muligvis er en svaghed ved studiet, at forskerne har set på alle kvinder samlet.

»Vi kan ikke udelukke, at man kan finde andre sammenhænge i enkelte undergrupper af sårbare kvinder,« påpeger Kim Stene-Larsen.

»Vores fund tyder på, at man bør undersøge om kvinder, som henvender sig angående en abort, tidligere har haft episoder med psykisk sygdom, så man kan forebgge fremtidige problemer,« siger forsker Trine Munk-Olsen ved Universitetet i Aarhus i en pressemeddelse.

Forskerne medtog kun selvmordsforsøg uden dødelig udgang samt første abort udført i første trimester af svangerskabet i studiet.

De inkluderede ikke kvinder, som havde fået en abort sent i svangerskabet, eller som havde fået flere aborter i perioden.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Gravide med natarbejde får oftere spontane aborter

LÆS OGSÅ: Derfor står danske abortmodstandere svagt

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk