Dansk migræneforskning vinder verdens største hjerneforskningspris
Forskningen har betydet, at migræne er gået fra at blive set som 'kvindeligt hysteri' til i dag at være anerkendt som en hjernesygdom, der kan behandles effektivt med medicin.

Lars Edvinsson (tv) og Jes Olesen har været pionerer i at forstå sygdommen, der tidligere blev set som 'kvindeligt hysteri'. Det modtager de verdens største hjerneforskningspris for. (Foto: Mikkel Andreas Beck / Rigshospitalet)

Lars Edvinsson (tv) og Jes Olesen har været pionerer i at forstå sygdommen, der tidligere blev set som 'kvindeligt hysteri'. Det modtager de verdens største hjerneforskningspris for. (Foto: Mikkel Andreas Beck / Rigshospitalet)

»Jeg kan huske det første forsøg, jeg lavede med en kvindelig patient, som sikkert havde fået en hysteri-diagnose. Vi målte blodgennemstrømningen under et migræneanfald, og der var gevinst med det samme.«

Sådan fortæller overlæge på Dansk Hovedpinecenter Jes Olesen til Videnskab.dk. Sammen med tre andre forskere modtager han i dag Lundbeckfondens Brain Prize på 10 millioner kroner.

Professor Jes Olesens forskning var med til at danne grundlag for, at vi i dag forstår mekanismerne bag den invaliderende hovedpinelidelse, som rammer cirka 15 procent af befolkningen, og som hvert år koster samfundet milliarder af kroner.

Han er glad for prisen, og han sender en særlig tak til alle de tusindvis af migrænepatienter, der har deltaget i hans forsøg. 

»Der har jo været patienter, som har meldt sig til forsøg, hvor vi har udløst migræneanfald for at blive sikre på signalstoffet CGRP’s rolle. Jeg tror, rigtig mange har mødt læger, som ikke tog dem alvorligt. Når de så møder nogen, som gør, så vil de godt stille op, selv om det er smertefuldt,« siger han.

Migræne

Omtrent 640.000 danskere lider af migræne

Personer med migræne har årligt 1,7 mio. flere besøg hos deres egen læge læge end personer uden migræne.

Et migræneanfald kan indebære kraftig hovedpine ledsaget af kvalme, opkastninger, flimren for øjnene og overfølsomhed overfor lyd og lys

Anfaldet kan vare i helt op til tre døgn

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark, oktober 2015

En svensker i Glostrup

En af de tre andre prismodtagere er den svenske farmakolog og professor på Rigshospitalet i Glostrup Lars Edvinsson. 

Gennem laboratorieforsøg og dyreforsøg var han den første til at spore sig ind på, at netop signalstoffet CGRP har en nøglerolle i migræneanfald.

CGRP registreres af nerveceller omkring hjernen, og det får blodkarrene til at udvide sig og øge blodgennemstrømningen i hjernen. Lars Edvinssons forskning påviste, at mængden af CGRP er forhøjet under et migræneanfald.

»Den største glæde ved denne her pris er, at migræne og hovedpineforskning kommer ind i det fine rum og opnår mere anerkendelse. Der findes jo mindst en milliard mennesker i hele verden, som lider af det. Jeg tror, denne her pris får stor betydning for patienterne,« siger Lars Edvinsson.

Du kan læse mere om Jes Olesen og Lars Edvinssons forskningsgennembrud i dette portræt af deres karrierer: 'Tidligere troede man, migræne skyldtes kvindeligt hysteri'.

Samspil mellem nerver, hinder og blodkar

Det er første gang, skandinaviske forskere modtager Brain Prize. De deler den med den amerikanske professor i neurologi på Harvard University Michael Moskowitz og den britiske neurologiprofessor Peter Goadsby.

Michael Moskowitz påviste i 1979, at migræneanfald opstår i et samspil mellem hjernehinden, hjernens blodkar og den nerve, som forbinder ansigt og hjerne og styrer ansigtsmimik – den såkaldte trigenimus-nerve.

Anfaldet blev udløst af trigenimus-nerven, som afgav signalstoffer, der fik blodkarrene til at udvide sig. Det påvirker hinden omkring hjernen, og det er det, der giver de voldsomme og uudholdelige hovedsmerter.

Michael Moskowitz var den første til at foreslå, at blokering af signalerne fra trigenimus-nerven kunne være en vej til at lindre migræne. Den hypotese arbejdede Lars Edvinsson videre med i samarbejde med den fjerde prismodtager Peter Goadsby.

De fandt frem til, at trigenimus-nerven frigiver signalstoffet CGRP under et migræneanfald, og at den øgede mængde af CGRP får blodårerne til at udvide sig.

I dag kan migræne behandles med lægemidler, som hæmmer virkningen af CGRP og på den måde normaliserer blodgennemstrømningen i hjernen og fjerner smerterne.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk