Dansk forsøg: Kan benhård træning forbedre behandling af lungekræft?
11 danskere er indtil videre del af et nyt studie, der skal afdække, om intens motion hjælper i kampen mod lungekræft – og i givet fald hvorfor.
Kræft, motion, lungekræft, forskning, forsøg, Herlev Hospital

6 kræftpatienter har indtil videre brugt motionscykel, skimaskine, romaskine og crosstrainer til at få pulsen op under opvarmningen i dansk forsøg. 5 andre er endt i en kontrolgruppe. (Modelfoto: Shutterstock)

6 kræftpatienter har indtil videre brugt motionscykel, skimaskine, romaskine og crosstrainer til at få pulsen op under opvarmningen i dansk forsøg. 5 andre er endt i en kontrolgruppe. (Modelfoto: Shutterstock)

Hvad siger du til at slynge din corona-ramte krop op på fire forskellige maskiner i træk for bagefter at lave øvelser, hvor du træder op på og ned fra en lille bænk i højt tempo?

Som afslutning på den hårde opvarmning tager du lige en vild tur på en motionscykel, hvor du i 20 sekunder træder tæt på så hårdt, du kan, holder 20 sekunders pause – og så gør det igen; 15 omgange i alt.

Hvis du synes, det lyder lidt hårdt, så forestil dig, at du oven i hatten har lungekræft og kan have svært ved at trække vejret. Måske har du endda aldrig trænet før.

Alligevel skal du gennemføre hele programmet igen og igen, i alt tre gange om ugen i halvanden måned.

Nu har du en fornemmelse af, hvilke strabadser 6 danskere går igennem i videnskabens navn.

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Meget motiverede og glade patienter

Træningsprogrammet er nemlig en opskrift, som danske forskere har sat sammen for at teste, om – og i givet fald hvorfor – hård træning gør behandlingen bedre for patienter med lungekræft, som har spredt sig; såkaldt metastatisk lungekræft.

»Det går rigtig godt med at få folk igennem. Flere af dem har været i meget dårlig form, men de er mødt op, har været meget motiverede og er meget glade for det,« melder Gitte Holmen Olofsson, der er leder af forsøget og postdoc på National Center for Cancer Immun Terapi (CCIT-DK) på Herlev og Gentofte Hospital.

De 6 seje lungekræftpatienter er sammen med 5 andre i en kontrolgruppe de første af i alt 70 danskere, der skal hjælpe forskerne med at finde ud af, om højintens træning kan bruges i kræftbehandling.

Hypotese: Sådan virker motion

Håbet er kort fortalt, at patienternes eget immunsystem får ekstra brændstof af motion, så den gængse kræftbehandling virker bedre.

Varme tumorer, kolde, kræft, lungekræft, træning, behandling, forskning

Nogle kræfttumorer bliver angrebet af mange af kroppens immunceller. Patienter med såkaldt varme tumorer har bedre chance for at få gavn af immunterapi. Andre patienter har få immunceller i kræftknuden. Såkaldte kolde tumorer har mindre sandsynlighed for gavn af behandlingen. Forskernes hypotese er, at motion kan 'varme tumorer op' ved at få immunsystemets celler til at finde kræftknuden, som de beskriver i tidsskriftet International Journal of Molecular Sciences, hvor grafikken er taget fra.

Mere konkret håber forskerne, at motion kan øge antallet af immunforsvarets dræberceller, og at flere dræberceller kan finde vej ind i selve kræftsvulsterne.

Jo flere dræberceller der er i kræftsvulsten, des bedre vil behandling med immunterapi i princippet virke. Immunterapi fyrer nemlig op under det naturlige immunforsvar ved at styrke dræbercellerne.

Mulige bivirkninger ved træning

Motion lyder jo sundt og ufarligt, men forsøg med hård træning kan faktisk give bivirkninger. Læs mere i boksen under artiklen.

Bedre behandling vil også være god økonomi

Immunterapi virker langt fra på alle. Men hvis motion kan gøre behandlingen med immunterapi bedre for dem, der i forvejen oplever en effekt, kan motion måske også få den »meget dyre« immunterapi til at virke i nogle af de patienter, som i dag ikke har gavn af immunterapi.

»Samfundsmæssigt er det rigtig fornuftigt at afdække metoder til at øge responsraten for immunterapi – ikke mindst, hvis der som her er tale om en indsats, som også er sund på andre måder og har en god chance for også at øge livskvaliteten hos patienterne,« forklarer Per thor Straten.

Per thor Straten er med til at lave studiet på Herlev og Gentofte Hospital og desuden professor ved Københavns Universitet.

Motion anbefales mod kræft

Motion er allerede en del af anbefalingerne til danske kræftpatienter af hensyn til både krop og sind.

Du bør motionere, så det passer til din dagsform, lyder ét af rådene i retningslinjerne hos Kræftens Bekæmpelse.

Tidligere studier giver håb

Forskernes forhåbning springer ud af et væld af studier, der de seneste år har peget på, at motion kan være et naturligt våben mod kræft.

Det ser ud til, at bevægelse som løb, cykling og styrketræning enten kan forebygge eller hjælpe med at behandle et væld af forskellige kræftformer. Og det ser ud til, at jo hårdere man træner, des bedre er effekten.

Du kan læse meget mere om de overordnede linjer i den generelle forskning i artiklen Professor: Motion kan både forebygge og bremse flere kræftformer.

Kodeordene, du skal bide mærke i her, er dog »ser ud til«.

Mange studier finder sammenfald mellem motion og evnen til at beskytte sig mod kræft. Men større studier, der undersøger en konkret årsagssammenhæng, er først nu ved at blive udført i lande som Canada og Australien, beretter Gitte Holmen Olofsson.

Videnskaben mangler også at finde forklaringen på, at motion skulle have en gavnlig effekt på kræft.

Det er her, det danske forsøg kommer ind i billedet.

Mere adrenalin, bedre kræftbehandling

Musestudiet viste, at motion gjorde kræftsvulster mindre.

Effekten kom, fordi motion satte gang i produktionen af adrenalin, som fik immunsystemets celler – NK- og T-celler for at være mere præcis – til at øge sig i antal og stille til kamp inde i selve kræfttumoren.

Adrenalin sætter gang i de samme grundlæggende mekanismer i mennesker. Spørgsmålet er derfor, om immunsystemets celler i mennesker også vil hjælpe med at nedkæmpe kræfttumorer, som det er set i mus.

Musestudiet blev lavet af forskere på Herlev Hospital sammen med blandt andre Pernille Højman og Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalets Center for Aktiv Sundhed og publiceret i det ansete tidsskrift Cell Metabolism i 2016.

Du kan læse mere om musestudiet i artiklen Intens træning hæmmer kræfttumorers vækst og et opfølgende studie i artiklen Dansk forskning: Derfor kan motion bremse kræft.

»Helt på sin plads« med menneske-forsøg

For fem år siden lykkedes det en række danske forskere – herunder Per thor Straten og Gitte Holmen Olofsson – at vise, hvorfor kræfttumorer i mus vokser langsommere, når musene motionerer.

Forskerne håber at kunne finde noget lignende i nogle af de 70 lungekræftpatienter, som skal gennem forsøget over det næste par år.

»Vi er stærke på det her område, og hvis vi kan bidrage til en bedre forståelse af, hvorfor motion måtte gavne patienterne, kunne det være helt fantastisk. Så har vi givet noget rigtig godt og nyt til feltet,« mener Gitte Holmen Olofsson.

Det er man helt enig i hos Kræftens Bekæmpelse.

Seniorforsker Anja Olsen har set på protokollen for studiet; en slags drejebog for, hvad forskerne vil gøre. En lignende beskrivelse er frit tilgængelig på Clinicaltrials.gov.

Anja Olsen synes, det lyder som et interessant studie, som det giver god mening at få udført.

»Der er allerede lavet dyreforsøg med interessante resultater indenfor feltet, og jeg synes, det er helt på sin plads at afprøve princippet hos kræftpatienter.«

»Jeg glæder mig til at se, hvad de finder,« lyder det i en mail til Videnskab.dk fra Anja Olsen, gruppeleder i forskningsenheden Kost, gener og miljø under Kræftens Bekæmpelse.

Stærk metode skal give gode svar

En stor styrke ved det danske studie er, at man sammenligner lungekræftpatienter, som motionerer, med en gruppe af patienter, der ikke motionerer.

I forsøget er deltagerne blevet delt i de to grupper ved lodtrækning, som det sig hør og bør inden for god forskning for at sikre, at resultaterne er retvisende.

Halvdelen af de 70 deltagere skal fungere som kontrolgruppe, som får den gængse kræftbehandling, ligesom de trænende 35 deltagere også gør, men må undvære timerne i træningslokalet. Det gør det muligt at aflæse effekten af motion ved at sammenligne målinger fra de to grupper.

Alle får gængs behandling

Forsøget er et interventionsstudie, hvor man udvælger deltagere efter særlige kriterier og tester dem over tid for at finde effekten af en indsats.

I et interventionsstudie sammenligner man en gruppe mennesker, der for eksempel får en særlig behandling – her motion – med en gruppe lignende patienter, der bliver behandlet som normalt.

Forsøget er randomiseret. Det betyder, at deltagerne bliver fordelt i de to grupper ved lodtrækning.

I studiet får begge grupper gængs kræftbehandling. Det dækker over enten:

  • Immunterapi
  • Immunterapi i kombination med kemoterapi eller
  • Rutinemæssige skanninger efter endt kræftbehandling

Vil kontrolgruppen træne af sig selv?

Indtil videre er 5 af de 11 lungekræftpatienter i forsøget havnet i kontrolgruppen.

Direkte adspugt fortæller Gitte Holmen Olofsson, at ikke alle er lige tilfredse med at havne i kontrolgruppen uden supplerende træning - selvom kontrolgruppen er lige så vigtig en del af studiet som alle andre.

»Indtil videre har de deltaget med opløftet pande, og det er vi meget taknemlige for,« bemærker hun.

Forskerne føler sig overbevist om, at kontrolgruppen trods lidt ærgrelse nok skal fungere som planlagt.

Det er nemlig usandsynligt, at lungekræftpatienter i kontrolgruppen tager hjem og bruger deres utilfredshed som motivation for at træne lige så vildt som deltagerne, der bliver sendt i træningslokalet og undervejs bliver overvåget og motiveret af fysioterapeuter.

»Vi anbefaler deltagerne at overholde de normale træningsråd og at træne, som de plejer – alt andet ville være uetisk. Men som ’fysserne’ påpeger, er det rigtig intens træning, vi laver med dem i træningsgruppen, så det er de færreste, der kan træne lige så vildt derhjemme, selvom de får lyst til at prøve,« forklarer Gitte Holmen Olofsson.

Begge grupper skal undervejs udfylde spørgeskemaer, blandt andet for at give overblik over, hvor meget patienterne bevæger sig i fritiden.

Alle patienter bliver desuden fulgt løbende og får målt deres kondital, samt taget blodprøver og biopsier af kræftsvulster.

Forskerne er efter en corona-pause gået i gang med at rekruttere de sidste 59 patienter, som skal indgå i forsøget.

Forsøgsdeltagerne bliver fundet blandt lungekræftpatienter på Herlev Hospital.

Hård træning gav blodpropper
Træning, motion, bivirkninger, kræft, videnskab

(Foto: Shutterstock)

Deltagerne i forsøget bliver helt tiden fulgt for at holde øje med, om de får det dårligere.

Hver eneste træningssession foregår på Herlev Hospital under overvågning af en fysioterapeut, som også får blandt andet blodprøver at støtte sig til.

Deltagerne risikerer selvfølgelig at få typiske træningsskader – men når man laver nye forsøg, risikerer man også at støde på nye bivirkninger.

Et norsk forsøg blev for nogle år siden standset, fordi patienter med testikelkræft uventet blev ramt af blodpropper under forsøg med højintens træning.

Forskerne vurderer dog, at risikoen for at få det dårligt eller for at opleve ulemper ved træningen på Herlev er ”begrænset”.

»Hvis der skulle opstå en alvorlig utilsigtet hændelse, vil forsøget øjeblikkeligt blive standset og vil først fortsætte efter grundig evaluering, diskussion og eventuelle ændringer er gennemført (hvis dette vurderes nødvendigt),« skriver forskerne i beskrivelsen af deres forsøg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.