Dansk forsker skal bekæmpe Parkinson med befrugtede æg
Stamceller fra befrugtede æg skal implanteres i Parkinson-patienters hjerner. Hvis det virker, kan det revolutionere behandlingen.
nerveceller der producerer dopamin farvelag

Billedet viser nerveceller, der producerer dopamin. Farverne på billedet bruges til at skelne mellem celler, der producerer dopamin, og andre celler. (Foto: Agnete Kirkeby)

Billedet viser nerveceller, der producerer dopamin. Farverne på billedet bruges til at skelne mellem celler, der producerer dopamin, og andre celler. (Foto: Agnete Kirkeby)

Lige nu ligger de i en fryser i London. Men det bliver de ikke ved med. For snart bliver de fløjet til Lund i Sverige, hvor de bliver hevet op af fryseren og gjort klar til transplantation. Præcis ligesom man ville gøre med et hjerte, en lever eller nyre.

Der er tale om en stamcellebehandling, som er udviklet fra et befrugtet æg af et skotsk par, der ikke skulle bruge det efter fertilitetsbehandling. 

Forskere i Edinburgh har hevet stamceller ud af det befrugtede æg, og derefter har forskere i Lund styret stamcellerne til at blive nerveceller, der kan producere dopamin.

Otte Parkinson-patienter fra Sverige og England står klar til at modtage implantaterne, som placeres dybt i deres hjerner med en lang tynd nål. 

Håbet er, at de umodne nerveceller i løbet af 1-3 år bliver til modne nerveceller med langtrækkende nervefibre, der kan producere det dopamin, som Parkinson-patienters egen hjerne ikke længere kan. Det er manglen på dopamin, der gør det svært for patienterne at sætte gang i bevægelser og får dem til at blive stive i leddene eller ryste.

»Det er et utroligt spændende klinisk forsøg, lavet af nogle dygtige og velfunderede forskere, som med solidt afsæt i basalforskning går helt rigtigt til arbejdet,« siger professor Morten Meyer fra Neurobiologisk Forskning på Institut for Molekylær Medicin ved Syddansk Universitet til Videnskab.dk. 

Han har ikke haft noget med forsøget at gøre, men forsker selv i stamceller og Parkinsons sygdom.

Han roser universitet i Lund, som har været pionerer på området, siden de tilbage i 1980’erne som de første transplanterede menneskeligt abortvæv ind i Parkinson-patienter. 

»Så det er de helt rigtige, der nu gør det med stamceller,« fastslår Morten Meyer.

Den danske forsker Agnete Kirkeby står i spidsen for udviklingen af behandlingen for det europæiske forskerhold, der består af forskere fra Lunds Universitet i Sverige og University of Cambridge i England, og som altså nu har fået grønt lys til at afprøve teknikken med at implantere nerveceller fra befrugtede æg i hjernen på Parkinson-patienter.

Behandlingen kan vise sig revolutionerende for Parkinson-patienter, som hidtil har taget livslang medicin, der ikke virker særligt godt og har mange bivirkninger.

»Målet er, at cellerne i stedet skal overleve i patienterne resten af livet«, forklarer Agnete Kirkeby, der er tilknyttet Lunds universitet i Sverige.

Testes på mennesker

Forsøget er et såkaldt fase 1/fase 2-studie, som betyder, at det er et klinisk forsøg på mennesker.

Fordi det er et ’first in human’-forsøg (FIH), altså den første afprøvning af behandlingen på mennesker, er det et lille forsøg, som kun involverer otte patienter. Senere følger fase 2-4, som afprøver forsøgsbehandlingen på stadig flere patienter.

Studiet, der hedder ’STEM-PD Clinical Trial’ er udviklet og finansieret i partnerskab med Novo Nordisk.

Læs mere på: Stem-pd.org.

Erstatter medicin

I Danmark lever op til 12.000 mennesker med Parkinsons sygdom, og mellem 7 og 10 millioner mennesker over hele Jorden lever med sygdommen ifølge Parkinsonforeningen. Det, der gør sygdommen invaliderende, er motoriske symptomer, hvor rysten er det mest kendte, men også langsomme bevægelser og muskelstivhed.

Det er netop de motoriske symptomer, som de implanterede celler fra befrugtede æg skal afhjælpe. Vi mennesker er nemlig udstyret med nerveceller i hjernen, der producerer dopamin, som vi blandt andet skal bruge til at formidle de signaler, der går fra tanken ’nu vil jeg rejse mig’ eller ’række ud efter kaffen’ til de ben eller den arm, der rent faktisk udfører handlingen.

De nerveceller dør hos patienter med Parkinsons sygdom, og derfor får de simpelthen sværere ved at sætte gang i deres bevægelser. 

I starten af sygdomsforløbet hjælper det at give dopaminboostende medicin, så de resterende nerveceller virker bedre. Men før eller siden dør de også. 

Alligevel fortsætter behandlingen resten af livet, selvom den virker dårligere og dårligere. Imens skal man stadig leve med bivirkningerne, som blandt andet tæller kvalme og opkast, ufrivillige bevægelser, grimasser, hallucinationer og søvnforstyrrelser.

»Det er især et problem, hvis man bliver diagnosticeret tidligt med Parkinson, for så skal man leve mange år med sygdommen, men også med medicinens bivirkninger, uden at effekten er særligt god. Formålet med vores stamcellebehandling er, at medicinen kan skiftes ud med nye dopaminproducerende nerveceller«, forklarer Agnete Kirkeby til Videnskab.dk.

Andre forsøger også

Teknikken, der ligger bag forsøget med at implantere celler i hjernen, er ikke ny. Det lavede man forsøg med allerede i 1980-90’erne, hvor man i Lund transplanterede fostervæv fra aborter til hjernen på Parkinson-patienter.

Man fik altså allerede for 30-40 år siden bevist, at det kan lade sig gøre, men selve fostervævet, man brugte, var svært teknisk at håndtere og også at få adgang til. Derfor har en række forskerteams verden over arbejdet videre med teknikken. Bl.a. findes der forskerhold i Japan og i New York, der ligesom i Lund arbejder på behandlinger, der kan bruges til hundrede tusindvis af patienter.

De embryonale stamceller, som bruges i Lund, har den fordel, at de deler sig uendeligt. Dermed har man i princippet nok stamceller til at behandle alle Parkinson-patienter ud fra ét befrugtet æg. Det vil formentlig også påvirke prisen på behandlingen positivt, hvis den en dag bliver godkendt.

Ingen helbredelse

Dét vil af åbenlyse årsager kunne revolutionere behandlingen af Parkinsons sygdom, men det vil ikke helbrede sygdommen, påpeger professor Morten Meyer fra Syddansk Universitet. 

»Nogle gange bliver celletransplantation omtalt som en helbredelse. Det er det ikke«, understreger han.

Det er en behandling, som, man forventer, vil afhjælpe bestemte symptomer, specielt bevægelsesforstyrrelser. Sygdommen vil fortsat skride frem, og de andre symptomer forbundet med Parkinson vil behandlingen ikke hjælpe på.

Derfor bruger Agnete Kirkeby heller ikke udtrykket »helbredende«. Trods mange års forskning i Parkinsons sygdom er der ikke fundet en behandling, der kan stoppe celledøden i hjernen.

»Det vil absolut være det bedste, hvis vi kan finde en metode til at stoppe celledøden. Men det kan vores behandling ikke,« bekræfter Agnete Kirkeby.

»Netop fordi vi ikke har noget, som kan forhindre eller stoppe sygdommen, er vores mål at udvikle en behandling, som i stedet reparerer på hjernen«, forklarer hun.

Derfor kalder forskergruppen det for en regenerativ behandling - som reparerer de skader, der er sket på hjernen - men som ikke fjerner den underliggende sygdom. 

Selv hvis Agnete Kirkeby og hendes forskerteam får held med at behandle Parkinson-syges motoriske vanskeligheder, er der altså stadig andre komplikationer, som patienterne kan blive ramt af, herunder smerter og demens. Patienter med Parkinson har 4-6 gange højere risiko for at udvikle demens ifølge Videnscenter for Demens.

Dur til andre sygdomme

De embryonale stamceller, som bruges i forsøget, har potentialet til at blive til alle typer af celler i kroppen, både hjerte-, lunge-, lever-, nyre-, muskel- og blodceller foruden dopaminproducerende nerveceller.

Derfor kan teknikken i princippet også bruges til en lang række andre sygdomme og tilstande, hvor man har behov for en regenerativ – altså reparerende – behandling.

Der er eksempelvis for nyligt kommet data fra et forsøg i Californien, hvor forskere har transplanteret en type nerveceller, som dæmper hjerneimpulser, der ikke er hensigtsmæssige, og som bl.a. giver epilepsi. Forsøgspatienten gik fra ca. 30 epileptiske anfald om måneden til under to.

Kilde: Neurona Therapeutics

Hjernen afstøder ikke

Men er der risiko ved selve transplantationen? 

Det er der altid ved sådan et indgreb, forklarer professor Morten Meyer, men han er ikke bekymret i forhold til forsøget i Lund. Selvom man i princippet kan forestille sig flere scenarier, hvor det kunne gå galt, for eksempel hvis: 

  • Stamcellerne, som i forvejen har evnen til at dele sig uendeligt, fortsætter med at gøre det. 
  • Uønskede celler kommer ind i hjernen med de tilsigtede celler. 
  • Modtagerhjernens immunforsvar afstøder donorcellerne, præcis som man kan opleve det ved organtransplantationer.

»Det er klart, at der ved en hjerneoperation er potentiel risiko for blødning eller infektion. Men de andre ting har man løst. Det er mest et spørgsmål om, hvorvidt de implanterede celler dør eller overlever og integrerer hensigtsmæssigt i hjernen. Jeg har ingen bekymringer for de andre ting. Det har forskerne helt styr på«, siger professor Morten Meyer.

Agnete Kirkeby forklarer i den sammenhæng, at der ligger lange og mange forsøg bag sikringen af, at de umodne nerveceller netop ikke deler sig uhæmmet i modtagerhjernen (123).

Og hvad afstødning angår, er hjernen faktisk et taknemmeligt organ at transplantere til, forklarer hun. Ved organtransplantation skal patienterne have immundæmpende medicin resten af livet. Agnete Kirkeby vurderer, at patienterne i hendes forsøg kan nøjes med 12 måneder efter transplantationen, baseret på erfaringer fra tidligere forsøg med transplantation af fostervæv til hjernen på Parkinson-patienter (1, 2).

»Derefter regner vi med, at de ikke behøver det mere, fordi hjernen er et organ med lav immun-aktivitet, så den kan udvikle tolerance overfor transplantatet,« forklarer hun.

Forskerne har sat det kliniske forsøg i gang og er ved at rekruttere patienter. Derefter går transplantationerne i gang, formentlig i starten af 2023, melder Agnete Kirkeby.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk