Dansk forsker filmede afdøds organer under hjertemassage
Hjertemassage virker, men lægerne er uenige om hvorfor. Nu giver en ny teknik ny viden, der potentielt kan lede til bedre livreddende hjertemassage, siger forsker.
Hjertemassage hvad sker i kroppen organer rykker rundt

På førstehjælpskursus lærer man at trykke hårdt nok til, at dukken giver et klik. Det er faktisk et ret hårdt tryk, som kan brække ribben. I forsøget var det en maskine, der lavede hjertemassage på en afdød person. Se videoen længere nede. (Foto: Aarhus Universitet)

På førstehjælpskursus lærer man at trykke hårdt nok til, at dukken giver et klik. Det er faktisk et ret hårdt tryk, som kan brække ribben. I forsøget var det en maskine, der lavede hjertemassage på en afdød person. Se videoen længere nede. (Foto: Aarhus Universitet)

Du er måske blandt de danskere, der har taget et førstehjælpskursus og fået at vide af instruktøren, at du skal nynne sangen 'Staying Alive' med Bee Gees, mens du i takt med musikkens slag trykker ned på brystkassen.

Hjertemassage har været en fast del af den livreddende førstehjælp siden 1959, men faktisk ved læger og forskere meget lidt om, hvad der rent fysisk sker inde i kroppen, når der bliver trykket hårdt ned på brystet – de ved blot, at det hjælper på chancerne for at overleve.

Den uvished kan dog snart forsvinde, efter forskere fra Aarhus Universitet og University of Leicester har udviklet en skanningsmetode til at se ind i kroppen, mens der bliver simuleret hjertemassage.

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk fokuserer i et tema på forskning, der skal gavne velfærdssamfundet. Følg med i temaet her.

Temaet støttes af TrygFonden, som dog ikke har indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs om aftalen her.

Her kan de blandt andet se, hvordan det ydre pres på brystkassen bliver til et indre pres på hjertet og leveren, samt hvordan de øvrige organer i brystet og bughulen flytter sig rundt i kroppen under hjertemassage.

»Effekten af hjertemassage er faktisk ret kontroversiel, og der er stor uenighed om, hvad der sker i kroppen under hjertemassage. Hvis man skal komme med nogle udtalelser til den debat, skal man have data af høj kvalitet, og vi har udviklet en metode til at indsamle netop de data,« fortæller adjunkt Kasper Hansen fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet.

Kasper Hansen er førsteforfatter på studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Resuscitation.

Hjertelæge er begejstret

Studiet er utroligt visionært og åbner op for et større potentiale for at gøre hjertemassage bedre.

Sådan lyder en kommentar til studiet fra forskningschef i Hjerteforeningen og overlæge og professor ved Herlev-Gentofte Hospital, Gunnar Gislason.

Gunnar Gislason har ikke noget med det nye studie at gøre, men han har læst det og er meget begejstret.

»Det er meget elegant. Hidtil har vi måttet udvikle hjertemassage på baggrund af dyremodeller, men nu kan vi udvikle det på baggrund af, hvad i ser inde i et menneske. Det kan bruges til at optimere hjertemassage på en videnskabelig måde. Vi ved, at hjertemassage hjælper, og nu kan vi se, om vi kan gøre det endnu bedre ved blandt andet at evaluere den optimale trykgrad,« siger Gunnar Gislason til Videnskab.dk.

Læger har længe undret sig over, at hjertemassage tit fører til skader på nyrerne, som ligger langt væk fra det sted, hvor der bliver presset på brystkassen. Her afslører de nye skanninger imidlertid, at nyrerne bevæger sig enormt meget under hjertemassage, og at det muligvis kan være forklaringen på, at der ofte også opstår skader på dem. (Video: Aarhus Universitet)

Forskere debatterer, hvad hjertemassage egentlig gør godt for

Når hjertet stopper med at pumpe, kommer blodet ikke rundt i kroppen og giver ilt og næringsstoffer til cellerne, og det holder man ikke til i lang tid ad gangen.

Derfor er hjertemassage essentielt for at øge chancerne for overlevelse – og det virker.

Der findes i den sammenhæng to teorier for, hvordan hjertemassage kan redde liv, men læger er alt andet end enige på det område:

  • Den ene går ud på, at man ved at trykke på brystet presser hjertet sammen mellem brystbenet og rygsøjlen, og at det derfor fortsætter med at pumpe blod, selvom det ikke slår af sig selv.

  • Den anden teori involverer faktisk ikke så meget hjertet, fordi her spekulerer hjertelæger i, at trykket på brystkassen laver trykstigninger i hele overkroppen, og at det flytter blodet rundt.

»Der er faktisk ingen afklaring på det område endnu, og en af årsagerne er, at man indtil nu ikke har haft gode metoder til at studere, hvad der sker inde i kroppen under hjertemassage. Nogle forskere har forsøgt sig med ultralydsskanninger eller trykmålere i enden på katetre, men det har ikke givet endegyldige resultater,« siger Kasper Hansen.

Kun 16 procent overlever hjertestop

Ifølge Hjerteforeningen falder 5.400 personer danskere årligt om med hjertestop udenfor hospitalerne.

Kun cirka 16 procent overlever.

Selv om flere end tidligere overlever takket være en styrket indsats indenfor almen genoplivningsundervisning og forbedret rehabilitering (i 2016 var overlevelsen kun på 10,4 procent), kan teknikkerne og procedurerne omkring genoplivning og livreddende hjertemassage stadig blive bedre.

De fleste personer får varige skader eller dør, hvis ikke de får hjælp indenfor cirka 10 minutter.

Efter cirka 6 minutter kan hjernen begynde at tage skade, og for hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med cirka 10 procent.

Kilde: Hjerteforeningen

Maskine gav hjertemassage til afdød

I sin egen forskning har Kasper Hansen i samarbejde med kollegaer fra Retspatologisk Enhed ved University of Leicester i Storbritannien nu udviklet en skanningsmetode til at se ind i kroppen under hjertemassage.

Teknikken går meget simpelt ud på, at forskerne spænder en bøjle på brystkassen af en forsøgsperson (forskerne har indtil videre kun afprøvet teknikken på én afdød person.)

Bøjlen kan kontrolleres meget præcist med en mekanisk arm, der trykker brystkassen ned et bestemt antal centimeter.

På den måde kan forskerne simulere en let, en moderat eller en hård hjertemassage.

Samtidig med trykket på brystet skanner forskerne forsøgspersonen i en CT-skanner, der giver et billede af, hvad der sker inde i kroppen.

»Det er blevet gjort før, hvor man har taget billeder af brystkassen under tryk, men i det her forskningsarbejde har vi sat billederne sammen til en slags stop-motion-video, der dynamisk viser, hvordan brystbenet, hjertet og de andre organer bevæger sig under hjertemassage,« forklarer Kasper Hansen.

Med skanningerne kan Kasper Hansen ikke bare se effekten af hjertemassage i fire dimensioner (tiden er den fjerde dimension). Han kan også zoome ind på eksempelvis nyrerne, leveren eller selve hjertet og se det fra forskellige vinkler og dybder, mens der bliver givet hjertemassage.

Ingen konkluderende data endnu

Kasper Hansen tror på, at den nye teknik kan gøre læger klogere på, hvad der sker under hjertemassage.

Kombinerer man billedteknikken med eksempelvis radiologiske undersøgelser til at studere blodets bevægelser, vil det stå meget klart, hvordan blodet flyder fra hjertet og rundt i kroppen, når der bliver trykket rytmisk på brystkassen.

Han slår dog også fast, at studiet kun har kigget på udviklingen af teknikken og set, at den kan bruges på en afdød person. Det nye studie kommer ikke med nogen data, der kan understøtte hverken den ene eller den anden af de to førnævnte teorier.

»Vi er meget bevidste om, at vi endnu ikke kan sige noget som helst om effekten af hjertemassage. Det her drejer sig kun om, at vi kan vise, at det er muligt at studere, hvad der sker inde i kroppen. Så er det op til fremtidige studier at belyse de andre spørgsmål,« siger Kasper Hansen.

»Det ligger heller ikke lige for, at man kan komme til at afprøve den på en person, som rent faktisk oplever et hjertestop. I det tilfælde skal man selvfølgelig altid prioritere livreddende hjertemassage over forskning.«

Derfor kan hjertemassage kan skade nyrerne

Der er dog nogle ting i den enkelte skanning, der bliver præsenteret i det nye studie, som belyser noget ret interessant.

Det er velkendt, at hjertemassage kan gå ud over de indre organer, hvis der bliver trykket rigtig hårdt på brystet.

Det er ifølge Kasper Hansen ikke svært at forestille sig, hvordan kraftige tryk på brystet kan skade hjertet og leveren, men læger har længe undret sig over, at de også tit finder skader på nyrerne, som alt andet lige ligger langt væk fra det sted, hvor der typisk bliver presset på brystkassen.

Her viser skanninger imidlertid, at nyrerne bevæger sig enormt meget under hjertemassage, og at det muligvis kan være forklaringen på, at der ofte også opstår skader på dem.

»Vi var meget overraskede over at se, at nyrerne bevæger sig så meget, som de gør. Man har tidligere troet, at de skader, som man ofte ser på nyrerne, skyldes, at de ikke har fået blod og ilt nok, men vores undersøgelse indikerer, at det rent faktisk godt kan skyldes mekaniske skader,« siger Kasper Hansen.

Kan lede til bedre hjertemassageteknik i fremtiden

Kasper Hansen fortæller, at han med den nye teknik føler, at han sidder på et metodisk guldæg til at gøre læger klogere på effekten af hjertemassage.

Derfor er det også planen, at han sammen med sine kollegaer skal lave den næste række forsøg, hvor de vil indsamle mere og mere data af både de brede billeder og de små detaljer.

De små detaljer kan eksempelvis være, hvordan de fire hjertekamre bliver presset sammen eller ikke presset sammen under hjertemassage.

Den samlede mængde data kan fremadrettet udnyttes til at videreudvikle hjertemassage på et mere databaseret grundlag og på den baggrund redde endnu flere menneskeliv.

»Nu har vi et solidt proof of concept på vores metode, og den metode skal vi selvfølgelig forfine, så den bliver endnu bedre til at generere data på, hvad der sker i kroppen under hjertemassage,« siger Kasper Hansen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.