Dansk forsker afliver hjernemyte: Mænd bruger også begge hjernehalvdele
Studie peger på, at mænd og kvinder stort set lige ofte får sprogforstyrrelser efter en blodprop i hjernen.
myter om hjernen mænd bruger kun en hjernehalvdel ad gange

Videnskab.dk's nye podcast om hjernen, ‘Brainstorm’, har undersøgt, om der virkelig findes noget, der kan kaldes mande- og kvindehjerner. (Foto: Shutterstock)

»Kvinder er bedre til at multi-taske. Mænd er bedre til at finde vej.«

Der findes masser af den slags stereotyper, når det kommer til mænd og kvinders hjerner. 

En sejlivet myte lyder blandt andet, at kvinder bruger begge hjernehalvdele samtidigt, mens mænd kun bruger én ad gangen.

Brainstorm: Ny podcast på Videnskab.dk


‘Brainstorm’ er Videnskab.dk’s nyeste podcast-satsning,.

‘Brainstorm’ kommer til at bestå af 45 episoder om hjernen, der udkommer på mandage i hele 2019.

Værterne er podcastredaktør, Jais Baggestrøm Koch, og journalist Asbjørn Mølgaard Sørensen.

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden, men Videnskab.dk bestemmer indholdet og har fuld redaktionel frihed.

Men det passer altså ikke, fortæller dansk forsker.

»Hvis det passede, ville vi se flere mandlige patienter, der fik sprogvanskeligheder efter en blodprop. Det er nemlig sådan, at vi har to pulsårer til hjernen, der leverer ilt til hver sin hjernehalvdel. Som regel sætter der sig kun en prop i den ene side, og hvis mænd i højere grad havde sprogcentret i den ene side, burde de blive hårdere ramt af sprogproblemer end kvinder, der ifølge myten gør brug af begge hjernehalvdele,« siger Mikkel Wallentin til Videnskab.dk. 

Han er hjerneforsker og lektor på Aarhus Universitet og har netop udgivet et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift PLOS One, som undersøger hvor ofte, mænd og kvinder får sprogvanskeligheder, også kaldet afasi, efter en blodprop i hjernen.

I dagens episode af Brainstorm, Videnskab.dk's nye podcastserie om hjernen, dykker vi ned i, om der findes mande- og kvindehjerner. Lyt til afsnittet i afspilleren ovenfor - eller læs mere om, hvad podcasten handler om, i artiklen her.

Flest kvinder fik afasi

Studiet er et såkaldt metastudie, som har set nærmere på 25 tidligere studier af slagtilfælde, hvor informationer om afasi, patientens køn og alder oplyses. 

De 25 studier inkluderer 48.362 personer, og Mikkel Wallentin har desuden benyttet sig af en amerikansk database med data om næsten 2 millioner patienter med slagtilfælde. 

Stik imod fordommen finder det nye studie faktisk en lille overvægt af kvinder, der får afasi, altså sprogvanskeligheder, efter et slagtilfælde: 

  • 29,6 procent af kvinderne fik således afasi,
  • mens 26 procent af mændene fik afasi.

Ifølge Mikkel Wallentin kan disse tal dog skyldes, at kvinder generelt får slagtilfælde i en højere alder, end mænd.

»Vi ved, at alder har en betydning for, om man bliver ramt af afasi efter et slagtilfælde, og når vi tager højde for det, så forsvinder forskellen også,« siger Mikkel Wallentin.

LÆS OGSÅ: Danske hjerneforskere: Så forskellige er mænd og kvinder heller ikke

Hvad er afasi?

Afasi er problemer med at udtrykke sine tanker i ord og/eller at forstå tale.

Man deler afasi op i ikke-flydende afasi, hvor det kan være vanskeligt at finde de rigtige ord (de kommer i 'brokker') og i flydende afasi, hvor talen er hurtig, men uforståelig ('sorttalen').

Der kan samtidig være problemer med at forstå, hvad der bliver sagt. Det kan også være vanskeligt at forstå det læste sprog

Både sprog- og taleforstyrrelser er relativt almindelige ved blodprop eller blødning i hjernen

Sprogfunktionen er som regel knyttet til venstre halvdel af hjernen (hos højrehåndede) - læs mere i boksen under artiklen.

(Kilde: Sundhed.dk, Lægehåndbogen)

Professor i neurovidenskab: Der eksisterer mange myter om hjernen

Jesper Mogensen, der er professor i neurovidenskab ved Københavns Universitet, mener, studiet ser fornuftigt ud, men er ikke overrasket over resultaterne.

»Det er et fint stykke arbejde. Men jeg kan ikke påstå, at jeg er meget overrasket over resultaterne. Aldersforskellen lyder også som en fornuftig forklaring på, at kvinderne havde lidt flere tilfælde af afasi,« siger han til Videnskab.dk.

Han har dog hørt teorien om, at mænd kun bruger én hjernehalvdel ad gangen, og fortæller, at det er en af den slags myter, der generelt eksisterer mange af i mediernes dækning af hjerneforskning.

»Jeg har hørt stort set alle tænkelige fordomme. Overordnet set er det her endnu en skrøne. Vi anvender allesammen hele tiden en meget stor del af hjernen og dermed også begge hemisfærer (hjernehalvdele, red.),« siger han.

LÆS OGSÅ: Det ved vi (ikke) om kønsforskelle i hjernen

Forsker: Forskelle mellem mænd og kvinder overdrives

Når det er sagt, er der ifølge Jesper Mogensen flere studier, som peger på, at mænd generelt er lidt bedre til at finde vej, mens kvinder er lidt bedre sprogligt. 

LÆS OGSÅ: Forskere overdriver forskelle mellem mænd og kvinder

De konklusioner skal dog tages med et gran salt, da der både indenfor forskning og mediernes dækning af den er et stort fokus på forskelle mellem mænd og kvinders hjerner, fortæller Jesper Mogensen.

»I forhold til pressen må du nok hellere kigge på din egen stand, men jeg har et bud på, hvorfor det gør sig gældende i forhold til forskningen,« siger han:

»Det er generelt interessant for forskere at finde uligheder, men der opstår også det, vi kalder publication bias (udgivelses-partiskhed på dansk, red.). Undersøgelser, der finder forskelle, har ganske enkelt lettere ved at blive udgivet end undersøgelser, der ikke gør - hvis de sidstnævnte overhovedet bliver forsøgt udgivet.«

Mange forskere og redaktører på tidsskrifter vil nemlig se studiet som mindre interessant, hvis man ikke finder den forskel, man leder efter, lyder Jesper Mogensens bud, hvilket vi blandt andet har skrevet om i artiklen Forskning bliver farlig, når de negative resultater glemmes.

Arv og miljø fylder meget mere end kønsforskelle i sig selv

Både Jesper Mogensen og Mikkel Wallentin er enige om, at der er forskelle på mænd og kvinders hjerner. Men de er meget små og overskygges af meget større individuelle forskelle, der også forekommer inden for kønnene.

»Generelt siger man, at kønnet står for mellem 1-2 procent af de her forskelle, mens anden arv og miljø fylder resten,« siger Mikkel Wallentin.

»Hvis du vil finde ud af, om en person er god til at køre bil eller tale fransk, så skal du kigge på, hvor meget de har kørt bil, og hvor meget fransk, de har talt - ikke på deres køn,« tilføjer han. 

LÆS OGSÅ: Kan man putte mænd og kvinder i kasser?

Mikkel Wallentin fremhæver dog, at man bedre kan se kønsforskellene, når man kigger på de personer, der har problemer med at udføre noget bestemt.

»Kvinder har f.eks. en lille generel fordel, når det kommer til sprog. Den er så lille, at man ikke ser det i den generelle befolkning, men hvis man kigger på specialklasser (i skolen red.) bliver det pludselig meget tydeligt, at der er en overvægt af drenge med sproglige vanskeligheder. Det er nok den slags effekter, som vi overfortolker,« siger Mikkel Wallentin.

myter om hjernen mænd bruger kun en hjernehalvdel ad gange

Talecenteret findes nederst i frontallappen - her markeret med en rød cirkel. Er du højrehåndet, sidder talecenteret højst sandsynligt i venstre side. Læs mere i boksen under artiklen. (Illustration: Henry Gray/Wikimedia Commons)

Med de ord slutter artiklen her, men kan du slet ikke få nok af hjernen, så sus ind og hør mere i vores nye hjernepodcast, ‘Brainstorm’. I dagens afsnit diskuterer vi, om der findes mande- og kvindehjerner.  

LÆS OGSÅ: Har vi brug for både mænd og kvinder?

LÆS OGSÅ: Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget

LÆS OGSÅ: Alle mænd har engang været kvinder

Om sprogcenteret i hjernen og afasi

Hos langt de fleste mennesker sidder det såkaldte 'talecenter'i den bagerste del af frontallapperne i venstre side af hjernen.  Det er her, forskerne ser aktivitet, når vi taler. 

»Evnen til at tale findes i talecenteret i den bagerste del af frontallapperne i nærheden af de områder, der styrer kroppens øvrige bevægelser, Men sprogforståelsen findes i hele hjernen,« siger Mikkel Wallentin.

Sprogfunktionen er som regel knyttet til venstre halvdel af hjernen (hos højrehåndede), for om vi har talecentret i venstre eller højre side afhænger ofte af, om vi er højre- eller venstrehåndede.

Forsøg har vist, at cirka 95 procent af højrehåndede stopper med at tale, når man bedøver venstre hjernehalvdel.

Hos venstrehåndede er det derimod 70 procent, der stopper med at tale, når højre hjernehalvdel bedøves.

Den sidste rest fordeler sig på personer, som forskerne slet ikke kunne få til at stoppe med at tale.

Derfor kan hjernen genvinde sproget efter afasi

Når patienter bliver ramt af afasi, kan de gennem genoptræning genvinde sproget, fordi vores hjerner er plastiske - hvilket vil sige, at nerveforbindelserne i hjernen i høj grad styres af, hvad vi bruger dem til.

»Der sker en omrokering i hjernen, og der opstår nye netværk, som gør det muligt at opnå samme resultat ad andre veje,« siger Jesper Mogensen.

Det vil sige, at selvom et område i hjernen er dødt, er det muligt, at andre områder i hjernen gennem træning kan overtage opgaven. Men sproget bliver sjældent helt det samme igen, ifølge Jesper Mogensen.

»Når vi undersøger sproget efter genoptræning i tilstrækkelige detaljer, så ser vi, at sproget er lidt anderledes. Det skal altså ikke forstås sådan, at hjernen har en slags backup-område, når vi mister sproget. At vi kan genvinde sproget skyldes i højere grad, at hjernen kan løse samme opgave på forskellige måder,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.





Det sker