700 danske liv. Det er, hvad der hvert år er blevet sparet, siden Danmark i 2004 vedtog et forbud mod at bruge transfedt i fødevarer. Sådan lyder vurderingen fra Steen Stender, som er overlæge ved Herlev og Gentofte Hospitals Klinisk-Biokemiske Afdeling.

Vurderingen kommer efter, at overlægen har gennemgået et nyt hollandsk-amerikansk studie, som peger på, at forbuddet mod transfedt har haft en gavnlig effekt på dødeligheden af hjertesygdomme i Danmark.

»700 om året i Danmark er temmelig meget. Det er to om dagen, som ellers ville dø af en hjertesygdom, og som ikke gør det. De fund her støtter, at der bør indføres et tilsvarende forbud, som vi har i Danmark, i EU,« siger Steen Stender, som fik tilsendt det nye studie af forfatterne, men ikke selv har været med til at lave det.

Forskere konstruerede et Danmark uden forbud

Danmark har førstepladsen i Norden i at være det land, der har færrest dødsfald grundet hjertesygdom, og vi har i de seneste 10 år oplevet det største fald i død af hjertesygdom i hele EU.

Steen Stender har sammen med andre danske forskere tidligere peget på, at en del af dette fald skyldes forbuddet mod transfedt i maden. Det bakker det nye studie nu op om.

Forskerne, som står bag det nye studie, er fra henholdsvis Institute of Social Studies på Erasmus University i Holland og Center for Food Safety and Applied Nutrition i USA. De ville gerne undersøge om det danske forbud mod industriel transfedt i maden havde mindsket dødeligheden af hjertesygdomme, som det var hensigten.

Derfor lavede de en hypotetisk graf, som viser, hvad der ville være sket, hvis der ikke var blevet indført et forbud mod transfedt i Danmark i 2004 - et såkaldt 'syntetisk Danmark'. Den sammenlignede forskerne med et reelt Danmark, som viser, hvad der rent faktisk skete.

Det 'syntetiske Danmark' blev konstrueret ud fra en algoritme, som kombinerede 10 OECD-landes data, så kurven for Danmark og den hypotetiske kurve var så ens som mulig frem til 2004.

Kurven for det syntetiske Danmark passede med den reelle hjertedødelighed i perioden 1990 til 2004, men efter 2004 faldt det reelle Danmark mere end det syntetiske.

Statistiker: Regnestykket er korrekt

Forskerne fandt, at dødeligheden af hjertesygdomme i Danmark er lavere, end den ville have været, hvis ikke der havde været en lov om transfedt. Mere konkret viser studiet, at det drejer sig om 14,2 sparede dødsfald pr. 100.000 indbyggere pr. år, hvilket, ifølge Steen Stender, betyder, at 700 danske liv er blevet sparet om året.

Videnskab.dk har fået statistiker og professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Annette Kjær Ersbøll til at kigge nærmere på undersøgelsen og Steen Stenders regnestykke.

»Det, at man ser et fald i den danske dødelighed, mens den syntetiske fortsætter på et højere niveau, synes jeg, ser fornuftigt ud. Metodemæssigt ser det fornuftigt ud. Steen Stenders omsætning af de 14,2 sparede liv pr. 100.000 til cirka 700 danskere om året er også helt korrekt,« siger Annette Kjær Ersbøll.

500.000 europæere kunne have været reddet

Steen Stender ser gerne, at resten af EU indfører et lignende forbud mod transfedt.

EU overvejer for tiden, om resten af EU-landene skal have et lignende forbud, eller om der skal indføres en regel om mærkning af transfedt i fødevarerne. En ordning som USA har haft siden 2006.

»EU erkendte allerede i 2007, at der var tiltagende holdepunkter for en sundhedsskadelig effekt af industrielt transfedt. De opgav af samme grund at få erklæret det danske forbud fjernet. Hvis vi siger, at transfedtsituationen i EU med 500 millioner indbyggere i dag er den samme, som den var i Danmark for 10 år siden, før vi fik et forbud, så skal du gange de 700 om året med 100, og det er 70.000 om året. Havde EU dengang for 8 år siden fulgt Danmarks eksempel havde mere end 500.000 EU-borgere undgået en for tidlig hjertedød,« siger Steen Stender.

Forbud har udlignet skævhed i sundhed

Herhjemme i Danmark har forbuddet mod brug af transfedt i maden særligt haft betydning for de befolkningsgrupper, som ikke bruger megen tid på at læse på varedeklarationerne, vurderer Steen Stender.

Der var nemlig allerede i 1990'erne mange sundhedsbevidste, som gik uden om transfedtet og ikke købte varer, hvor der i ingredienslisten stod 'delvis hydrogeneret fedt', siger han.

»Transfedtforbuddet har været med til at udjævne uligheden i hjertesygdommene. Og død af hjertesygdomme er socialt skævt på den måde, at det er de laveste socialgrupper, som har den højeste dødelighed af hjertesygdomme, så en af fordelene er, at forbuddet beskytter dem, der har mest behov for beskyttelse,« siger Steen Stender.

Transfedtstudie er et stærkt holdepunkt

Undersøgelsen af forbuddets effekt er hovedsageligt baseret på såkaldte observationelle studier. Det betyder, at sammenhængen ikke er fuldstændig sikker. Det kunne for eksempel også være, at de, der spiser meget transfedt, samtidig spiser noget andet, eller i det hele taget har en livsstil, som er farlig for hjertet. Det ville betyde, at det ikke er transfedtet i sig selv, som er skadeligt.

Samtidig kunne Annette Kjær Ersbøll godt tænke sig, at forfatterne af studiet i højere grad diskuterede sammensætningen af det 'syntetiske Danmark', som er blevet konstrueret ud fra 10 OECD-lande, men hvor fem af dem ikke vægter noget i den hypotetiske kurve.

»Problemet er, at der er langt flere OECD-lande end dem, de har inkluderet. De har ekskluderet de lande, som enten indfører en transfedtlovgivning eller har en rygelovgivning, fordi begge dele har indflydelse på hjerte-kar-dødelighed. Så det er fornuftigt nok, men så er man ladt tilbage med relativt få lande. For eksempel tæller Tyskland, Sverige og Norge ikke med. Man kunne måske godt have ønsket sig en diskussion af det,« siger Annette Kjær Ersbøll.

Der er dog talrige undersøgelser, der viser, at transfedt øger det skadelige LDL-kolesterol i blodet og nedsætter det gode HDL-kolesterol, og det er en virkning, der sætter ind allerede ved barndommens første indtag af transfedtholdigt mad, siger Steen Stender.

»Den artikel er det bedst mulige, man kan lave på nuværende tidspunkt. Der er ret gode holdepunkter for, at forbuddet har haft en virkning. Og der er jo ikke noget, der hedder beviser i videnskaben, men der kan være svage holdepunkter og stærke holdepunkter, og det her er et ret stærkt holdepunkt for, at det har haft en effekt at indføre den lovgivning i Danmark,« siger Steen Stender.

Også Annette Kjær Ersbøll mener, at undersøgelsen statistisk set lader til at være stærk.

»Det er store populationer, vi snakker om. Selvfølgelig er der noget usikkerhed, men der er en pæn tendens til et fald, så det vil jeg mene er validt,« siger Annette Kjær Ersbøll.

Fjernelse af transfedt kan ikke skade

Selvom sammenhængen mellem forbud og forebyggelse ikke er fuldstændig sikker, så er der alligevel gode argumenter for at indføre lignende transfedtlove i andre lande, mener Steen Stender.

»Der er nogle få forskere i verden, som mener, at vi skal have interventionsstudier. Altså bede alle på Møn spise transfedt og alle på Falster lade være og følge forekomsten af hjertesygdom over fem år. Men der er ingen studier, der viser, at industrielt transfedt har en gavnlig virkning på helbredet. Der er rigtig mange holdepunkter for, at det er skadeligt. Så ved at fjerne det, ødelægger man ikke noget helbredsmæssigt for folk, og det er en billig forebyggelse,« siger Steen Stender.

Dansk gevinst bør inspirere andre lande

Danmark er ikke længere det eneste land med en lov for transfedt i maden. Siden har lande som Norge, Ungarn, Schweiz, Island, Østrig og for nyligt også Letland tilsluttet sig, og fra 2018 er det også forbudt i USA at bruge transfedt i maden.

På Gentofte Hospital mener Steen Stender, at undersøgelsen er endnu et argument for, at flere lande bør lade sig inspirere af Danmark og de andre lande, som har indført lignende forbud.

»Det danske eksempel kan bruges i andre lande, og det bliver det også i den grad. I Kroatien, Serbien og Slovenien er der rigtig meget transfedt i en række populære fødevarer. Disse lande ser jo med stor interesse på, at man i Danmark har fået den gevinst ved at fjerne en farlig komponent i maden ved lovgivning. Og de har meget højere forekomster af hjertesygdomme, end vi har i Danmark,« siger Steen Stender.

Studiet er publiceret i onlineudgaven af American Journal of Preventive Medicine.