Dansk coronavaccine bliver testet som mulig boostervaccine
corona vaccine kanyle Bavarian Nordic boostervaccine

Bavarian Nordics vaccine bliver i øjeblikket undersøgt som en mulig boostervaccine, og ifølge virksomheden selv vil vi allerede kunne finde vaccinen på markedet til næste år. (Foto: Shutterstock)

Bavarian Nordics vaccine bliver i øjeblikket undersøgt som en mulig boostervaccine, og ifølge virksomheden selv vil vi allerede kunne finde vaccinen på markedet til næste år. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
23 august 2021

De første studier af en mulig dansk coronavaccine viser gode tegn på beskyttelse. Derfor bliver det nu undersøgt, om den kan bruges som en såkaldt boostervaccine. Det vil sige en ekstradosis af vaccinen, der kan øge immuniteten.

Det skriver Ritzau.

Når man udvikler en vaccine, skal den testet på mennesker i tre faser. Undersøgelsen af den danske vaccine, der er produceret af Bavarian Nordic, er nu nået til fase to. 

 

I første fase lavede man forsøg med 45 personer. Her blev der påvist et 12 gange højere niveau af antistoffer hos vaccinerede end hos tidligere smittede. I fase to vil man undersøge 210 personer, hvoraf 150 af dem skal være voksne, der vurderes at være immune.

Resultaterne fra undersøgelsen forventes at ligge klar i fjerde kvartal af 2021. Samtidig vil man forberede forsøgets fase tre.

Ifølge Paul Chaplin, der er topchef Bavarian Nordic, peger de foreløbige undersøgelse på, at man kan bekræfte de høje niveauer af antistoffer, og at man derfor tager et skridt i retning af at kunne bruge vaccinen som boostervaccine.

»Der er en stigende forventning om, at boostervaccinationer vil være nødvendige for at kunne håndtere pandemien og for at kunne yde bredere beskyttelse mod nyopståede varianter«, siger han i en meddelelse til fondsbørsen.

Bavarian Nordic har tidligere meldt ud, at selskabet forventer, at vaccinen kan være på markedet i 2022.

jso

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.