Dans kan være fremtidens terapiform
Dans og bevægelse kan åbne dørene til vores følelser. Det viser en nytænkende afhandling fra Københavns Universitet om kroppens betydning for undervisning, fremtræden og personlig udvikling.

Dans kan gøre os mere fri og løsslupne. Det viser en dansk afhandling, og det demonstrerer statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen hver fredag, når hun boltrer sig på gulvet med sin dansepartner Thomas Evers Poulsen. (Foto: Gudmund Thai/TV 2)

Det er måske ikke så mærkeligt, at deltagerne i »Vild med dans« altid smiler lystigt. Dans kan nemlig være med til at fjerne hæmninger og åbne for følelser og kræfter, der ellers ligger 'spærret inde' i kroppen.

Sådan er grundfilosofien i en bølge inden for alternativ terapi, der er i gang med at skylle fra den store verden ind over Danmark.

Danseterapi i form af blandt andet retningen Dansergia er netop blevet analyseret grundigt af studielektor og ph.d.-studerende Helle Winther fra Institut for Idræt på Københavns Universitet.

Bedre balanceTrods det alternativt klingende navn er der ifølge Helle Winther ikke den store hokuspokus ved danseterapi.

»Mange oplever jo, at hvis man er stresset og løber en tur, så kommer man bedre i balance. I denne form for terapi handler det om at komme ned i kroppen og få kontakt til følelserne og bearbejde dem ved hjælp af bevægelse,« fortæller Helle Winther.

Hendes nyskabende forskning har vakt international opsigt, siden den i juni måned blev offentliggjort i et særnummer af tidsskriftet FQS om eksperimenterende forskning, der bygger bro mellem kunst og videnskab.

Stort potentiale Helle Winther selv ser vide perspektiver i sit arbejde.

»Jeg har fundet ud af, at der er en masse potentiale i at arbejde mere helhedsorienteret med kroppen, end man er vant til i Danmark. Måske betyder det, at vi skal uddanne folk til at arbejde med kroppen på en anden måde, end vi gør i dag,« siger hun.

Studerende prøver kræfter med bevægelsespsykologi i undervisningen på Københavns Universitet. (Foto: Kenneth Pingel)

Helle Winther har blandt andet forsøgt at finde ud af, om hun kunne finde konkrete metoder til personlig udvikling og terapi ved at arbejde indgående med krop og dans. Hun har indsamlet erfaringer fra blandt andet sin egen praksis som terapeut og underviser. Efterhånden udviklede hun desuden begrebet 'bevægelsespsykologi', som er en slags samlet teori for bevægelsers betydning for sammenhængen mellem krop og psyke.

Tre rum med danseudviklingForskeren har fundet ud af, at bevægelsespsykologi især kan bruges af enkeltpersoner inden for tre områder:

På arbejde (»det professionspersonlige rum«)

Dans og bevægelse kan bruges som en slags efteruddannelse for folk, som for eksempel har svært ved at være centrum for opmærksomheden fra en stor gruppe mennesker og kommer til at tænke meget over deres kropssprog, når de kommer i fokus som autoritet. Det kan være læger, lærere, pædagoger og fysioterapeuter. De er professionelle, men kan stadig have svært ved at slappe af ved tavlen, slippe kontrollen eller »indtage rummet«, som Helle Winther kalder det. Andre kan ifølge Helle Winther lære at læse kroppens sprog bedre.

I undervisning (»det bevægelsespædagogiske rum«)

Mange kender følelsen af at være hæmmet og føle sig begrænset eller indelukket, når de bliver undervist i en stor klasse. Sådan lyder beskrivelsen også fra studerende på Institut for Idræt, der ligesom de arbejdende folk er en del af Helle Winthers forskning.

Erfaringerne viser, at arbejde med dans og kampinspirerede bevægelser giver de studerende en følelse af, at der bliver »åbnet for andre kommunikationskanaler«, og at de føler større åbenhed over for andre. Det er med til at nedbryde fordomme og forventninger og gør det langt lettere for de studerende at få noget ud af undervisningen.

»Mange af de studerende her er fodboldspillere eller elitesportsudøvere - nogle af dem endda OL-deltagere - og nogle af dem har sagt, at de aldrig havde prøvet at være så meget til stede i deres egen krop, som da de skulle lave en personlig dans for deres eget hold. Og aldrig havde de været så nervøse, selvom de har deltaget i både OL og VM. Der var ikke længere nogen at gemme sig bag; ingen stang som i stangspring. Det er både personligt og socialt udviklende,« fortæller Helle Winther.

»Kroppens sprog kan nå mennesker i situationer, hvor ordene ikke længere slår til. Jeg går meget ind i øjeblikssituationer og ser på, hvad der foregår, og hvordan det opleves, og hvorfor det er udviklende,« fortæller Helle Winther om sin afhandling. (Foto: Kenneth Pingel)

I privatlivet (»det danseterapeutiske rum«)

Til sidst er der det private område, som Helle Winther har brugt de fleste kræfter på i sin afhandling. Det er her, decideret danseterapi kommer ind i billedet. Helle Winther har fokuseret på en særlig terapiform, der hedder Dansergia.

Hjælper mod spiseforstyrrelserI lande som Tyskland, USA, England og Australien bruger man med succes danseterapi på psykiatriske afdelinger med traumeramte børn, på flygtninge, på demente ældre og på unge med spiseforstyrrelser.

»Det er især effektivt i arbejdet med folk, som ikke kan nås gennem sproget, fordi der sidder følelsesmæssige ting i vejen, eller fordi de ikke kan eller vil tale. Der kan dans være én vej til at åbne op,« fortæller Helle Winther.

Helle Winther understreger, at danseterapi kræver en ordentlig uddannelse og baggrund, så man ved, præcis hvad man gør. Selv har hun taget en seks år lang uddannelse.

»Det er ikke bare sådan lige at åbne folk. De fleste mennesker har ret gode forsvarsmekanismer af gode grunde. Sådan nogen er jo også sunde. For rigtigt mange er det vigtigt at markere sine grænser og lære at sige nej og stå ved det, så man skal ikke bare åbne-åbne. Det handler om, at den enkelte selv skal definere, hvor noget blokerer i forhold til, hvor man er nu. Og så bruger man terapeutiske redskaber,« forklarer Helle Winther.

Følelserne skal gøres fysiskeHelt konkret kan det terapeutiske arbejde foregå individuelt eller i grupper. Terapeuten og klienten tager en samtale om, hvad der er vigtigt at arbejde med. Derefter går man i gang med at bevæge sig - for at få følelserne til at komme fysisk til udtryk, som Helle Winther beskriver det.

I modsætning til hvad man kender fra »Vild med dans«, bruger Helle Winther sjældent vals, salsa og andre kendte former inden for danseterapi. I stedet gælder det om at finde ind til et mere personligt udtryk for hver enkelt klient.

Studielektor Helle Winther. (Foto: Privat)

Den tilhørende musik kan være alt fra simpel klassisk musik til heavy rock.

»Det kan sagtens være, at man bare skal slå ud i luften, men det er vigtigt, at det ikke bare er en energiudladning, men at man er i kontakt til, hvad det handler om. Så kan det være meget udviklende eller forløsende,« forklarer Helle Winther.

Bevidst om reaktionsmønstreNår en session er overstået, taler terapeut og klient om, hvad man fundet ud af, og hvad man skal stille op med det.

»Man kigger på reaktionsmønstre og måder, man lever på, arbejder på og er i relationer på. Sådan nogle dynamikker bliver forstørret op i et rum, hvor man arbejder kropsligt, og på den måde kan vi blive bevidste om noget, vi ikke var bevidste om før,« mener Helle Winther.

Bevægelsespsykologi og danseterapi lyder på mange måder som helt normal terapi, blot tilsat lidt vildskab, og det er det sådan set også, siger Helle Winther.

»Men det vigtigste er, at det kropslige ikke bare er noget, man tilfører, for den største del af arbejdet foregår gennem kroppen. Nogle oplever i verbale terapiformer, at de forsøger at tale udenom. Det kan være svært at komme bagom og ind til følelserne, fordi man gerne vil styre det sprogligt. Det er langt sværere at gemme sig bag de kropslige signaler,« siger Helle Winther.

Kontakt med professionelle lægerForskeren understreger, at danseterapi ikke er nogen mirakelkur. Det kan været et langstrakt arbejde, som kræver tålmodighed, men så skulle man til gengæld også kunne bruge terapien til stort set alle former for problemer.

I mere alvorlige tilfælde kræver det dog, at terapeuten har kontakt til læger, psykiatere og andre professionelle i det etablerede system.

Det er tankevækkende, at danseterapi først nu for alvor kommer til Danmark. Men det er godt, for kroppens sprog kan nå mennesker i situationer, hvor ord ikke længere slår til

Helle Winther

»Der sker det, at psykisk syge mennesker trækker sig væk fra kontakten til deres egen krop, og det er der en grund til. Dans kan være en indgang til dem, men den skal selvfølgelig findes i samarbejde med andre professionelle,« siger Helle Winther.

Interesse fra hele verdenDa hendes artikel blev publiceret lige før sommerferien, udløste det på den nærmeste en storm af international interesse. Allerede i løbet af fem dage var resultaterne via en europæisk sammenslutning inden for danseterapi blevet spredt ud til forskere i 19 lande. Helle Winther har også fået meldinger om, at materialet allerede indgår i undervisning på blandt andet et danseinstitut i Australien.

Forskeren håber, at de mange kontakter fra interesserede i ind- og udland vil skabe ringe i vandet, så man generelt får øjnene op for, at krop og sjæl skal betragtes som en helhed.

»Jeg håber, at det giver ansats til, at uanset om man arbejder på det lettere niveau med læring eller på det dybere med terapi, så skal bevægelse ses flerdimensionelt, og kroppen skal ses mere som en helhed, som der er brug for i mange uddannelser og i mange skolesammenhænge. På den måde kunne det give en effekt mange steder,« mener Helle Winther.

Om afhandlingen

Studielektor og ph.d.-studerende Helle Winther er uddannet danse- og kropspsykoterapeut.

Helle Winthers afhandling hedder »Bevægelsespsykologi - kroppens sprog og bevægelsens psykologi med udgangspunkt i danseterapiformen Dansergia.« I den har hun kombineret private sessioner med danseterapi - på omkring 30 klienter - med erfaringer fra blandt andre professionelle idrætsudøvere på Institut for Idræt på Københavns Universitet.

Hun har blandt andet formuleret området »bevægelsespsykologi«; en teori, som stadig er under udvikling. Teorien er inspireret af kropspsykologi, fænomenologi og energipsykologi.

Mange teorier i dag arbejder med, at krop og psyke er en helhed. Én af pointerne i afhandlingen er at bygge bro fra teori til praksis.

Formålet med afhandlingen er ikke at bevise, hvad dans kan gøre, men i stedet at belyse, hvad folk føler, de får ud af det. Afhandlingen bliver afleveret i september 2008.

Om danseterapi

Danseterapi opstod i USA efter Anden Verdenskrig, hvor metoden blev brugt på hjemvendte soldater, som havde svært ved at fortælle om deres oplevelser.

Inden for retningen Dansergia betragter man kroppen som ét stort energisystem, som indeholder både fysik, følelser, kultur og psyke. Det betyder blandt andet, at man arbejder ud fra, at alle ubearbejdede følelser sætter sig som spændinger i kroppen. Det centrale center i kroppen ligger lige under navlen og er tæt knyttet til åndedrættet. Det skulle blandt andet være derfor, at stressede mennesker tit oplever, at de har svært ved at trække vejret, eller at de trækker vejret hurtigt, hedder det.

I Danmark kan man fra sidst i 2008 blive uddannet som danseterapeut. Til sammenligning har man i Sverige haft en uddannelse siden 1996.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.