Danmark i bund med kræftbehandling
Australien, Canada, Sverige og Norge er langt foran Danmark og Storbritannien, når det kommer til kræftbehandling. En ny international undersøgelse viser, at danskere har de dårligste chancer for at overleve en kræftsygdom.

Det er nedslående at blive ramt af kræft, men kun endnu mere nedslående, at det sker i Danmark i forhold til f.eks. Australien. (Foto: Colourbox)

Det er nedslående at blive ramt af kræft, men kun endnu mere nedslående, at det sker i Danmark i forhold til f.eks. Australien. (Foto: Colourbox)

På trods af landsdækkende planer, som skulle gøre os bedre til at behandle forskellige kræftformer, er Danmark stadig ét af de velstående lande, hvor der er størst risiko for at dø af en kræftsygdom.

Det viser en international undersøgelse af dødsrater i Danmark, Sverige, Norge, Storbritannien, Canada og Australien.

Undersøgelsen fokuserer på overlevelsen af kræft i tarm, bryst, lunger og æggestokke, der er skyld i halvdelen af alle kræftdødsfald. I alle kategorier ligger Danmark i bund sammen med Storbritannien (England, Wales og Nordirland) i perioden 1995-2007. (Se tal i bunden af artiklen.)

Flere overlever, men Danmark halser efter

De mere end 80 forskere bag det grundige arbejde pointerer, at der ganske vist er flere, som overlever deres kræftsygdomme i 2007 end i 1995, og at de dårligste lande er kommet tættere på de bedste, f.eks. i behandlingen af brystkræft.

»Men årsagen kan være, at andre lande har ramt - eller næsten ramt - maksimumloftet for, hvor mange der kan overleve, mens Storbritannien og Danmark forsøger at komme på omgangshøjde,« skriver forskerne i den videnskabelige artikel, som bliver offentliggjort i næste udgave af ét af verdens mest ansete sundhedstidsskrifter, The Lancet.

Vi er dårlige til både at opdage og behandle

Forskerne mener, at årsagen til dårligere behandling i Danmark og Storbritannien er, at vi er for lang tid om at opdage - diagnosticere - kræftsygdomme, og at vi behandler anderledes end i lande, vi ellers gerne vil sammenligne os med.

»Data-kvaliteten og ændringer i klassifikationer er ikke sandsynlige forklaringer på forskellene. Mønstrene stemmer overens med sene diagnoser og forskelle i behandlingen, især når man kigger på Danmark og Storbritannien og på patienter på 65 og derover,« skriver forskerne.

Ny undersøgelse fokuserer på årsager

The International Benchmarking Partnership - en stor gruppe af kræftforskere - er i gang med at se nærmere på årsagerne til forskellene.

De undersøger bl.a., på hvilket stadie i sygdommen læger kommer i kontakt med patienten, hvordan de behandler, hvor stor bevågenhed kræftsymptomer har i befolkningen og hvordan både almindelige mennesker og læger tænker på kræftsygdomme - samt om der går lang tid fra de første symptomer opstår til patienten får en diagnose.

Ser man på korttidsoverlevelse frem til 2006, ser det ud til, at der er nogle fordele i Danmark, mest for kirurgisk behandlede kræftformer. Men generelle betragtninger af kræftplaner i Danmark og Norge indikerer, at de stadig mangler at vise en udtalt effekt på chancen for at overleve.

Forskergruppen i The Lancet

»De oplysninger er afgørende for at hjælpe alle parter til at forbedre deres kræftbehandling,« siger talsmand, professor Mike Richards, der står i spidsen for kræftbekæmpelse i det engelske sundhedsministerium som National Cancer Director.

Danmark vedtog i september 2010 den tredje handlingsplan, som skal gøre kræftbehandlingen herhjemme bedre.

Chancen for at overleve 5 år efter diagnose var:
9-11% i Storbritannien og Danmark
15-20% i de øvrige fire lande

Brystkræft:

Overlevelse i perioden 2005-2007 (senest opgjorte periode i undersøgelsen):

Efter 1 år:Danmark: 95,0%

(Siden perioden 1995-1999 er Danmark steget 2 procentpoint)

Efter 5 år:Danmark: 82,4%

Et udpluk af konklusioner og tal fra undersøgelsen

Tarmkræft:

Forskellen på overlevelse efter 1 år og 5 år på de seks lande var den samme i perioden 1995-2007 - med Danmark i bund sammen med Storbritannien.

Chancen for at overleve i Storbritannien og Danmark var 8-10% lavere end de tre højest rangerende lande, Australien, Canada og Sverige - både efter 1 og 5 år.

Lungekræft:

I 2005-2007 (den sidst undersøgte periode i undersøgelsen) var chancen for at overleve 1 år efter diagnosen:
Omkring 30% i England, Wales og Nordirland
35% i Danmark
39-44% i Australien, Canada, Norge og Sverige

Når det kommer til at overleve 1 år efter diagnosen af cancer i tarm, lunger og æggestokke, ligger Danmark og de tre nationer i Storbritannien lavere. Det antyder, at sene dianoser stadig er et problem i landene - selvom 1-års-overlevelsen i 2000-02 er steget mere i Danmark end i Storbritannien

Forskergruppen i The Lancet

(Siden 1995-99 er Danmark steget 5,5 procentpoint)

Kræft i æggestokkene:

Overlevelse i perioden 2005-7 (senest opgjorte periode i undersøgelsen)

Efter 1 år:Danmark: 70,6%

(Siden perioden 1995-99 er Danmark steget 7,2 procentpoint)

Efter 5 år:Danmark: 36,1%

(Siden 1995-99 er Danmark steget 4,6 procentpoint)

Danmark i sammenligning med Sverige, eksempler

Overlevelse med tarmkræft i perioden 2005-2007 (seneste opgjorte periode i undersøgelsen):

Efter 1 år:

Danmark: 77,7 %
Sverige: 83,8 %

(Sverige steget 2 procentpoint siden perioden 1995-1999, Danmark steget 6 procentpoint)

Efter 5 år:

Danmark: 55,8 %
Sverige: 62,6 %

(Sverige steget 4,1 procentpoint, DK steget 7,6)

Lungekræft, efter 1 år: 

Danmark: 34,9 %
Sverige: 43,6 %

(Sverige steget 3,6 procentpoint siden perioden 1995-1999, DK steget 1,1 procentpoint)

Efter 5 år:

DK: 10,9 %
S: 16,3 %

(Sverige steget 4,1, DK steget 7,6)

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker