Daglig gåtur på blot 11 minutter sænker risikoen for tidlig død

Der er mange ting, du kan gøre for at leve længere og sundere. Men det måske nemmeste, du kan gøre, er at bevæge dig bare en smule mere. Særligt hvis du bevæger dig meget lidt i forvejen.

I et nyt, stort studie, konkluderer forskere, at hvis du dyrker blot 75 minutters ugentlig moderat fysisk aktivitet, svarende til en daglig rask gåtur på omkring 11 minutter, nedsættes din risiko for at dø for tidligt med hele 23 procent – sammenlignet med dem, der er helt inaktive.

Forskerne trak på data fra over 30 millioner mennesker for at blive klogere på, hvordan fysisk aktivitet hænger sammen med dødelighed, hjertekarsygdomme og forskellige typer kræft.

På et bredere samfundsplan ville hele ét ud af ti for tidlige dødsfald kunne undgås, hvis alle bevægede sig de 75 minutter om ugen, skriver forskerne.

Og hvis alle bevægede sig 150 minutter om ugen, hvilket er Verdenssundhedsorganisationens (WHO) minimumsanbefaling for voksne, ville 16 ud af 100 for tidlige dødsfald kunne undgås. I Danmark er det kun 42 procent, der opfylder minimumsanbefalingen.

»Al fysisk er aktivitet er formentligt godt, hvilket også viser sig tydeligt i vores analyse,« fortæller Søren Brage, medforfatter på studiet og forsker på Cambridge Universitet til Videnskab.dk.

»Men vores studie viser også, at forskellen mellem at gøre intet og at gøre ganske lidt er særlig markant.«

Bente Klarlund: Dybt imponerende

Studiet er enormt i sit omfang. Søren Brage forklarer, at det er en såkaldt ‘metaanalyse’, hvor forskerne udvalgte 196 videnskabelige artikler fra 94 oprindelige kohortestudier, som de hentede data fra.

Hvert af de udvalgte studier havde mindst 10.000 deltagere, og i alt svarer det til over 30 millioner mennesker.

Bente Klarlund, klinisk professor ved Københavns Universitet og direktør ved TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, har kun rosende ord om det nye studie:

»Det er et kæmpe projekt, og det er dybt imponerende,« fortæller hun efter at have læst studiet for Videnskab.dk.

»Det er det største af slagsen, jeg kender til, og jeg tror, det er ét, der vil blive brugt og henvist til rigtig meget i fremtiden.«

Bente Klarlund gør dog opmærksom på, at studier som disse, der fokuserer på forekomsten af sygdomme, ikke direkte peger på, hvorfor og hvordan, de undersøgte ting hænger sammen.

Altså i dette tilfælde om der er en kausalitet, det vil sige en direkte årsagssammenhæng, mellem motion og sygdom eller dødsfald.

»Man kan sige, der er en association,« fortæller hun til Videnskab.dk.

»Men at manglende motion alene forårsager for eksempel kræft, kan man ikke konkludere, da der kan være andre ting, der spiller ind. Som for eksempel hvis man allerede har tendenser til sygdomme, hvilket så kunne betyde, at man dyrker mindre motion.«

\ Læs mere

Overraskende studie: Tre minutters øget puls kan forlænge dit liv

Retvisende billede af større sammenhænge

Studiets største udfordring var, at få de mange videnskabelige artikler til at tale sammen, beretter Søren Brage, der også er adjungeret professor ved Syddansk Universitet.

»Hvert studie har jo deres egne målemetoder og analysemetoder, så langt det største arbejde var at få dem puttet under samme paraply, hvilket har taget utrolig lang tid.«

Fordelene er dog til at tage og føle på, uddyber han.

For selvom man ved metaanalyser giver afkast på noget fleksibilitet, giver de et mere retvisende billede af større sammenhænge, end enkelte studier gør.

»Pointen ved studier som disse er, at de retter ud i de enkelte studiers fejlkilder og målefejl,« fortæller Søren Brage.

Generelt fandt forskerne, at mængden af fysisk aktivitet følger risikoen for dødelighed, hjertekarsygdomme og forskellige typer kræft.

Skellet var mest markant i starten af kurven og fladede langsomt ud.

Eksempelvis er forskellen mellem 0 og 75 minutters ugentlig motion som sagt 26 procent mindsket risiko for for tidlig død. Men springet fra 75 minutters til 150 minutters ugentlig moderat fysisk aktivitet lægger blot 6 procentpoint oven i og sænker risikoen for for tidlig død med 31 procent sammenlignet med dem, der er fuldstændig inaktive.

For hjertekarsygdomme faldt risikoen i øvrigt med 27 procent, og risikoen for kræft faldt med 12 procent ved 150 minutters ugentlig moderat fysisk aktivitet.

Bente Klarlund understreger dog, at selvom studiet viser, at de positive effekter er størst mellem 0 og 75 minutters motion om ugen, er al motion over 75 minutter selvfølgelig ikke spildt.

»For langt de fleste gælder det, at desto mere motion, man kan få, desto bedre,« tilføjer Bente Klarlund.

Forskerne kunne i øvrigt levere en mavepuster til en sejlivet myte om, at fysisk aktivitet faktisk øger risikoen for prostatakræft. Der blev nemlig ikke fundet nogen sammenhæng mellem disse.

Studiet er netop udgivet i tidsskriftet British Journal of Sports Medicine.

\ Læs mere

Studie anerkender Monty Pythons videnskabelige genialitet: Gakkede gangarter er sunde

\ Læs mere

Hvor meget kan du bænke? Træn som en verdensmester, og bliv hurtigere