CRISPR brugt til at bremse muskelsygdom i hvalpe
Forskere har haft held med at bruge CRISPR-teknologien til behandling af hunde med Duchennes muskeldystrofi.
CRISPR  Duchennes muskeldystrofi hvalpe respiration hjertefunktion teknologi gen genredigering menneske forskning gennembrud mutation arvemasse sygdom arvelig

Billedet illustrerer hundenes muskelceller før og efter behandlingen. (Illustration: UT Southwestern)

Billedet illustrerer hundenes muskelceller før og efter behandlingen. (Illustration: UT Southwestern)

I en slægtslinje af King Charles spaniel-hunde krydset med beagle, bliver han-hvalpene ramt af en nedbrydende sygdom kaldet Duchennes muskeldystrofi (DMD).

Hvalpene får hurtigt vanskeligheder med at løbe rundt og lege, og efterhånden får de også problemer med hjerte og åndedræt.

Nu er det lykkedes forskere fra USA og Storbritannien at gøre nogle af hvalpene raskere ved at redigere deres gener med CRISPR-teknologi.

Efter behandlingen kunne hvalpene løbe rundt igen, og symptomerne var stærkt reducerede.

I Norge er 1 ud af 3.500 drenge ramt af Duchennes muskeldystrofi; en jævnt fremadskridende sygdom, der skyldes en genmutation, som gør, at musklerne ikke udvikler sig, som de bør.

Evnen til at gå ophører som regel i 12-års-alderen, og muskelsvindet vil efterhånden også gå ud over hjertefunktion og respiration.

Forsker: »Lovende studie«

Ved hjælp af CRISPR-teknologi har forskerne på hundene klippet en del af det muterede gen væk, som er skyld i sygdommen. Resultaterne af forskningen blev for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Sigrid Bratlie, som er seniorrådgiver ved Bioteknologirådet, beskriver studiet som lovende for udviklingen af behandling for mennesker.

»Behandlingen gjorde hundene nogenlunde symptomfrie, og det er ganske enkelt noget af en revolution. Det er et vigtigt skridt mod at finde en løsning for mennesker, der lider af denne genetiske sygdom,« siger Sigrid Bratlie.

Vira er gode hjælpere

Duchennes muskeldystrofi skyldes en mutation i det gen, der koder for proteinet dystrofin.

Dystrofin er nødvendigt for normal muskeludvikling, men personer med den særlige mutation formår ikke at producere nok af proteinet.

Genredigering lader til at være en mulig behandling mod sygdommen. Hvis man kan bytte eller fjerne afgørende dele af det muterede gen, burde sygdomssymptomerne ophøre.

Eksperimenter med cellekulturer og mus har leveret gode resultater. Nu har forskere taget skridtet videre til hunde.

»Hunde er mere avancerede end mus. Jo nærmere beslægtede forsøgsdyret er med os, desto større er sandsynligheden for, at resultaterne kan reproduceres, når man forsøger på mennesker,« siger Sigrid Bratlie.

Hunde fodret med virus

Forskerne foretog genredigeringen uden at fjerne celler fra hundenes kroppe, og det gør eksperimentet til noget helt særligt.

Forskerne brugte en harmløs virus lastet med CRISPR-molekyler. Fire hunde blev fodret med millionvis af kopier af virussen enten intravenøst ​​eller med en sprøjte i bagbenet.

»Virus er en rigtig god måde at få ting ind i celler; det er jo dét, de er skabt til. Vi lånte denne egenskab til at snige CRISPR ind i cellerne,« forklarer Sigrid Bratlie.

CRISPR gør det muligt at 'klippe og klistre' i arvestoffet, og forskerne havde på forhånd bestemt præcist, hvor der skulle klippes i DNA'et, når CRISPR-molekylerne havde banet sig vej ind i muskelcellerne.

CRISPR  Duchennes muskeldystrofi hvalpe respiration hjertefunktion teknologi gen genredigering menneske forskning gennembrud mutation arvemasse sygdom arvelig

Hvalpene - King Charles spaniel-hunde krydset med beagle - var blot en måned gamle. Forskerne mangler stadig svar på, om effekten kan overføres til mennesker, og hvor tidligt behandlingen skal starte for at have god effekt. (Foto: Shutterstock)

Stor forbedring af hjertefunktionen

Få uger efter hundene var blevet behandlet, var det manglende dystrofin-protein vendt tilbage.

Hundenes muskelfunktion var mellem 3 og 92 procent bedre - afhængig af hvilke muskler forskerne så på.

To afgørende funktioner var væsentlig bedre efter behandlingen:

  • Hjertemusklerne fungerede 92 procent bedre.
  • Musklerne, som er vigtige for åndedrættet, var blevet 58 procent bedre.

Næste skridt for forskerne er at følge hundene igennem længere tid for at se, om dystrofin-niveauet forbliver stabilt, og om behandlingen har utilsigtede bivirkninger.

For eksempel har tidligere forsøg med cellekulturer vist, at kroppen reagerer med immunreaktioner.

»Vi mangler stadig svar på, om effekten kan overføres til mennesker, og hvor tidligt behandlingen skal starte for at have god effekt. Hundene var blot en måned gamle,« siger Sigrid Bratlie.

En stor del håb er knyttet til genterapi mod alvorlige, genetiske sygdomme.

Forskerne er blandt andet begyndt at afprøve genetisk behandling mod Huntingtons; en arvelig og fremadskridende hjernesygdom. 

»Foreløbig foregår forskningen på mus. Forskningen er endnu ikke nået langt, men man ser spændende resultater,« siger Sigrid Bratlie, som slutter:

»Det igangværende studie er et pionerstudie, og der vil komme flere studier om forskellige sygdomme i fremtiden.«

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.