CRISPR brugt i ny kræftbehandling: »Et af de mest avancerede lægemidler testet i mennesker«
Behandlingen er »banebrydende«, men viser indtil videre »skuffende resultater«, fortæller danske forskere.
Hånd indsætter DNA-sekvens crispr cas9

I et nyt studie har forskere taget T-celler, der indgår i menneskers immunsystem, og genmodificeret dem, så de bedre kan bekæmpe kræftceller. (Billede: Shutterstock) 

I et nyt studie har forskere taget T-celler, der indgår i menneskers immunsystem, og genmodificeret dem, så de bedre kan bekæmpe kræftceller. (Billede: Shutterstock) 

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Klinisk forsøg, hvor medicinen og dens effekter bliver undersøgt gennem en række forsøgsfaser. I fase 1 identificeres den korrekte dosis og eventuelle bivirkninger. Her vurderes det, hvor sikker den nye medicin er. 

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Mere: 

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

En ny behandling for kræft er netop blevet testet i mennesker for første gang.

Her har forskere brugt genteknologien CRISPR til at optimere kræftramtes eget immunsystem, så det bedre kan slå kræftceller ned.

Behandlingen er kun i fase 1 af de kliniske forsøg, hvor dosis og eventuelle bivirkninger bestemmes, og derfor kan det også tage flere år, før behandlingen potentielt kan udbredes.

Rasmus Bak, der er lektor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, fortæller, at der er god grobund for at videreudvikle på behandlingen, som han kalder for »banebrydende« og »et af de mest avancerede lægemidler nogensinde testet i mennesker.«

Dansk kræftforsker og overlæge, Camilla Qvortrup, kalder studiet »spændende og imponerende,« men er langt fra overbevist af den nye behandlings foreløbige resultater, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

 

 

Målrettet behandling

Kort fortalt følger den avancerede behandling tre trin, fortæller Rasmus Bak: 

  1. Forskerne identificerer nyopståede molekyler i den enkelte patients kræftceller, som ikke er til stede i raske celler. Disse kalder forskerne ‘mål-molekyler’, fordi de kan bruges til at genkende kræftceller fra almindelige, raske celler.
     
  2. Herefter skaber forskerne T-cellereceptorer, der genkender disse mål-molekyler. T-celler er en del af vores immunsystem, der gennem deres T-cellereceptor dræber blandt andet virusinficerede celler eller cancerceller.
     
  3. De forsker-skabte T-cellereceptorer bliver herefter kodet ind i patientens egne T-celler ved hjælp af CRISPR-genteknologien. Dette foregår i et laboratorium, hvor T-cellerne bliver taget ud af patientens krop og genetisk ændret. 

I denne proces får man altså skabt en ‘hel hær af dræberceller’, som Rasmus Bak beskriver dem. Dræbercellerne kan genkende og slå cancercellerne ihjel hos den specifikke patient, når de bliver sat ind i kroppen igen. 

»Ikke imponerende« resultater 

I studiet blev den nye behandling testet på i alt 16 kræftpatienter. Det er første gang nogensinde, laboratorie-genmodificerede immunceller er blevet brugt til behandling af kræft. 

For fem af forsøgspersonerne stabiliserede sygdommen sig efter behandlingen, mens de øvrige 11 oplevede, at sygdommen fortsatte med at udvikle sig.

To af patienterne fik tilbagegang i kræftudviklingen - altså en positiv respons på behandlingen. Ved én af patienterne kan tilbagegangen dog muligvis skyldes en forudgående kemoterapibehandling og kan altså ikke med sikkerhed tilskrives den nye behandling, påpeger forskerne i det nye studie. 

Det er ikke imponerende resultater, mener Camilla Qvortrup, der forsker i tarmkræft og er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling:

»I alt havde kun 5 ud af 16 gavn af behandlingen, og det er ikke mange,« konstaterer hun overfor Videnskab.dk.

»Og for én af dem, hvor behandlingen havde en positiv effekt, svandt kræftsvulsten kun ind med 17 procent. Normalt skal en kræftsvulst aftage med 30 procent, før vi kan sige, at det virker, så det er ikke overbevisende. Især fordi der er risiko for bivirkninger ved forløbet,« tilføjer hun.

I alt oplevede to patienter negative bivirkninger, der muligvis kan tilskrives behandlingen. Én af patienterne fik hjernebetændelse, der blandt andet gjorde det svært for personen at skrive og gå. Personen modtog behandling for dette og var kommet sig efter fire dage.

illustration af ny crispr t-celle metode fra studiet

Illustration af ny crispr t-celle-metode fra studiet. (Illustration: Susan P. Foy et al.) 

Behandling kan muligvis ikke bruges på alle

Camilla Qvortrup hæfter sig desuden ved, at forsøgsgruppen på 16 var skåret ned fra i alt 187 mulige forsøgspersoner. 

De resterende 171 var vurderet til ikke at kunne deltage - blandt andet på grund af, at det ikke var muligt at få en brugbar vævsprøve, og for andre var det ikke muligt at uddrage egnede ‘mål-molekyler’.

Alt i alt peger det på, at der for nu er tale om en hyper-kompliceret behandling, der langt fra kan bruges på alle kræftpatienter.

»Selv hvis behandlingen havde givet gode resultater, kunne det tyde på, at det alligevel var en ret lille del af befolkningen, der ville kunne modtage behandlingen,« siger Camilla Qvortrup.

Forsøgsgruppen havde i øvrigt en medianalder på 47 år, hvilket er en »exceptionelt lav alder« for kræftpatienter, og det kan have haft indvirkning på resultatet, påpeger Camilla Qvortrup.  

3D illustration af et immunsystem T-celle dræber en kræftcelle

3D-illustration af en T-celle, der dræber en kræftcelle. (Billede: Shutterstock) 

Ny behandling er »banebrydende«

Ideen med at bruge CRISPR i kræftbehandling er ikke ny, fortæller Rasmus Bak, der blandt andet forsker i netop genterapi og CRISPR. 

Tidligere forsøg har blandt andet benyttet CRISPR til at stoppe en mekanisme i immunceller, som kræftceller benytter til at undvige at blive genkendt og slået ned. 

Hvad er CRISPR?

CRISPR er en genteknologi, der gør det muligt at klippe og klistrer i gener på en billig og præcis måde. 

CRISPR består af to dele: 1) Cas9-proteinet, der kan skære i DNA-strengene.

Og 2) en RNA-streng, der kan genkende den DNA-sekvens, der skal klippes. 

CRISPR-saksen klipper der, hvor dens RNA-skevens finder et DNA-match. Forskerne kan så efterfølgende bestemme, om de vil ændre, slette eller erstatte det pågældende genmateriale. 

Teknologien kan bruges til at ændre generne hos mennesker - såvel som hos dyr, planter eller bakterier.

Du kan læse mere her: Sådan fungerer CRISPR

Andre forsøg har brugt CRISPR til at fjerne og gemme immunceller fra tidligere kræftpatienter, der nu er blevet raske. De tidligere patienters immunceller har nemlig ændret sig på en måde, så de bedre kan bekæmpe kræftceller.

Dermed kan man have de kampklare immunceller liggende til nydiagnosticerede kræftpatienter, som ikke skal vente på, at deres egne celler ændrer sig og bliver 'kampklare’.

Det nye i dette studie er selve metoden, og den meget komplicerede proces med at tilpasse T-cellerne til den enkelte patient, fortæller Rasmus Bak. 

Er dog stadig for langsom

Rasmus Bak fremhæver desuden, at forskerne benytter en ny CRISPR-metode til at lave de genetiske manipulationer. Den nye metode er både hurtigere og billigere end de nuværende metoder.

Trods en hurtigere CRISPR-metode er den samlede proces - hvor forskerne identificerer nye mål-molekyler i patienternes kræfttumorer og skaber genetisk omkodede T-celler - utrolig lang. For nogle patienter tog den samlede proces mere end et år.

»Denne proces skal optimeres, for vi ved alle, hvor særlig vigtig tiden er for cancer-patienter, hvor sygdommen kan udvikle sig hurtigt.«  

Lovende - trods skuffende resultater 

Rasmus Bak bemærker, at behandlingen i studiet - trods enkelte bivirkninger - er relativt sikker, hvilket netop er det, man tester for i fase 1 af kliniske forsøg. 

»Man kunne frygte, at CRISPR-værktøjet kunne påvirke immuncellernes arvemasse uønskede steder, der ville give anledning til ny sygdom. Det har man ikke observeret,« siger han.

»De bivirkninger, man observerede i patienterne, er før blevet set i immuncelleterapi, og disse blev effektivt behandlet.«

Rasmus Bak er dog enig med Camilla Qvortrup i, at det er skuffende, at behandlingen ikke viser nogen klar helbredende effekt. 

»Men i og med at metoden har vist sig sikker, er der grobund for at videreudvikle på den,« siger han og tilføjer: 

»De personligt tilpassede T-celler er et af de mest avancerede lægemidler nogensinde testet i mennesker, og det er måske ikke så overraskende, at det kommer til at kræve nogle justeringer, før det virker effektivt,« siger han.

Camilla Qvortrup medgiver, at kræftlæger som hende selv generelt har svært ved at få armene op over hovedet. Men hun håber og tror, at arbejdet med denne nye behandling fortsætter:

»Selvom de første resultater i dette studie ikke er lovende, er det spændende og godt tænkt. Og man skal jo starte et sted,« siger hun.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk