COVID-19: Forskere fra Rigshospitalet på sporet af medicin til de hårdest ramte
Velkendt stof viser lovende resultater i et nyt studie.

Intensivpatienter, der fik stoffet prostacyclin, fik færre skader på kroppens vigtigste organer under indlæggelse og ser ud til at have bedre chance for at overleve. Fundet er dog ikke statistisk signifikant. (Foto: Shutterstock)

Intensivpatienter, der fik stoffet prostacyclin, fik færre skader på kroppens vigtigste organer under indlæggelse og ser ud til at have bedre chance for at overleve. Fundet er dog ikke statistisk signifikant. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret. 

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Lægemidlet prostacyclin, der bruges til behandling af forhøjet blodtryk i lungerne, ser ud til at hjælpe de hårdest ramte intensivpatienter med COVID-19.

Det konkluderer et nyt studie, som forskere fra Rigshospitalet netop har publiceret i tidsskriftet American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine.

»Jeg synes, vi har gjort et fantastisk fund,« fortæller studiets førsteforfatter Pär I. Johansson fra Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet. 

Stoffet prostacyclin kan hjælpe patienter, der har skader i cellerne, som sidder på indersiden af blodkarrene - de såkaldte endotelceller. 

Støttet af Innovationsfonden

Forskningen er støttet med 3 mio. kr. fra Innovationsfondens Grand Solutions – Covid-19.

Det var en pulje, som Innovationsfonden oprettede i begyndelsen af corona-pandemien.

Til trods for de lovende resultater, er det for tidligt at drage store konklusioner på baggrund af ét studie, påpeger klinisk professor i infektionssygdomme Lars Østergaard.

Lars Østergaard er tilknyttet Aarhus Universitet og har ikke været en del af det nye studie.

»Det er spændende, og det kunne tyde på, at der måske var en effekt. Forsøget kan dog ikke med sin størrelse og gængs accepterede videnskabelige principper bekræfte en sådan effekt,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Færre døde blandt behandlede

I undersøgelsen har Pär I. Johansson og kolleger undersøgt 80 patienter med COVID-19, der var så syge, at de skulle lægges i respirator. Dermed var det de hårdest ramte patienter overhovedet. 

Alle patienterne fik den sædvanlige - og dermed bedst mulige - behandling af deres COVID-forløb. Men 41 af patienterne fik 3 døgns behandling med prostacyclin oveni den almindelige behandling. De resterende 39 patienter i forsøget fik placebo i form af saltvand.

Resultaterne viser: 

  • Patienterne, der fik prostacyclin, fik samlet set færre skader på kroppens vigtigste organer som lungerne, hjertet, lever og nyrer under indlæggelsen. 
  • Samtidig døde blot 9 af patienterne (22 procent), der fik prostacyclin, indenfor 28 dage. Til sammenligning døde 17 af patienterne (44 procent), der fik placebo, indenfor 28 dage. 

Forskellen på dødeligheden i de to grupper er dog ikke statistisk signifikant, konstaterer forskerne i studiet. Det betyder, at der skal større studier til, før effekten kan fastslås med sikkerhed.

Patienter fra 5 danske hospitaler

De 80 patienter i studiet var indlagt på intensivafdelingerne på Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital.

De var indlagt i perioden 15.juni 2020 til 25.januar 2021

Prostacyclin forhindrer mikroblodpropper

Prostacyclin er blevet anvendt bredt på danske hospitaler siden 1980-erne. Normalt bruges det til at behandle forhøjet blodtryk i lungerne. 

Pär I. Johansson har dog gennem sin tidligere forskning vist, at en lav dosering af prostacyclin kan have en gavnlig effekt på endotelceller hos kritisk syge patienter.

Skader på endotelcellerne leder til mikroblodpropper, der vil påvirke alle organer i kroppen og dermed i sidste ende kan være dødelig.

»Den proces ser det ud til at kunne bremses ved at behandle med prostacyclin - også hos COVID-patienter. Samtidig er behandling med prostacyclin enormt sikker. Den er ikke plaget af alvorlige bivirkninger,« forklarer Pär I. Johansson.

Lars Østergaard har ikke selv brugt prostacyclin som læge, men ud fra, hvad han kender til stoffet, kan han godt forestille sig en effekt.

Han tør dog ikke spå om, hvor lovende behandlingen kan blive, før han har set »større forsøg med flere deltagere«. 

Store opfølgende studier kan være klar om 6 måneder

Alt i alt har forskerne fra Rigshospitalet gjort et lovende fund. Der vil dog kræve større studiet og mere viden, før at behandlingen kan tages i brug. 

Pär I. Johansson og hans forskergruppe opfordrer derfor til, at andre genskaber studiet i en større skala. Et studie med 3-400 patienter ville fyldestgørende, vurderer han.

»Behandlingen kan bestemt anvendes under denne pandemi,« lyder det fra Pär I. Johansson, som fortsætter:

»Hvis større internationale forsknings-konsortier finder disse resultater interessante nok og afprøver behandlingen på en større gruppe af COVID-19-patienter, vil resultaterne være tilgængelige indenfor cirka seks måneder. Det er mit håb,« siger Pär I. Johansson. 

På Rigshospitalet er Pär I. Johansson også i gang med et forskningsprojekt, hvor han undersøger, hvordan prostacyclin kan forbedre intensivpatienters tilstand helt generelt.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.