Coronavirus medfører oftere hjertemuskelbetændelse end vaccination
Hjertemuskelbetændelse er en ekstremt sjælden bivirkning ved Modernas vaccine, viser ny forskning.
corona vaccine hjertemuskelbetændelse myocarditis covid-19 pfizer moderna astrazeneca bivirkninger

I nyt studie er risikoen for myocarditis 40 gange så høj 28 dage efter påvist corona som normalt. (Foto: Shutterstock)  

I nyt studie er risikoen for myocarditis 40 gange så høj 28 dage efter påvist corona som normalt. (Foto: Shutterstock)  

I ugerne efter en positiv coronatest er risikoen for at få betændelse i hjertemusklen - myocarditis - højere, end i ugerne efter at man er blevet beskyttet mod COVID-19 med en vaccine fra Pfizer, Moderna eller AstraZeneca.

Men myocarditis kan være en ekstremt sjælden bivirkning ved Modernas vaccine, viser to nye studier med data om tilsammen over 40 millioner vaccinerede. 

I ganske få tilfælde er folk blevet indlagt med betændelse i hjertemusklen indenfor 28 dage, efter at de har fået 1. eller 2. stik, finder forskerne.

Det ene studie er lavet af danske forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og bygger på data om næsten 5 millioner danskere over 12 år.

Det andet er fra Storbritannien inkluderer data om over 38 millioner briter over 16 år.

En ekstremt sjælden bivirkning

Begge studier har undersøgt, hvor ofte folk har været indlagt med myocarditis, i ugerne efter at de har fået vaccinerne fra Moderna og Pfizer - det britiske studie har også kigget på AstraZenca. 

Forskerne finder ekstremt få tilfælde, men flest hos dem, der har fået en Moderna-vaccine. 

  • I det danske studie er der 4 tilfælde af myocarditis per 100.000, der har fået Modernas vaccinen. Det svarer til 0,004 procent.
  • I det britiske er der, hvad der svarer til 10 ud af en million, der har fået myocarditis, indenfor 28 dage efter vaccinen fra Moderna. 

»Da vi kiggede på data om myocarditis efter Pfizer-vaccinen, så det fornuftigt ud. Men så kunne vi pludselig se, at der var noget på Moderna. Det var en overraskelse,« siger Anders Hviid fra SSI, som står bag det danske studie, der netop er udkommet i det lægevidenskabelige tidsskrift BMJ.

»Det er stadig en ekstremt sjælden bivirkning, men det ser ud til, at der er en lidt højere risiko, i nogle uger efter at man har fået Modernas vaccine,« siger han. 

Kun milde forløb

Alle tilfælde af myocarditis efter vaccinen var overvejende milde forløb, hvor patienterne blev udskrevet indenfor 72 timer. 

»Ingen fik hjertestop, og der var heller ingen genindlæggelser,« beroliger Anders Hviid, der er konstitueret afdelingschef på SSI’s Afdeling for Epidemiologisk Forskning og professor på Københavns Universitet. 

»Kun få var indlagt i mere end 72 timer. Hvis man får COVID-19, er der langt større risiko for, at det går rigtig skidt,« tilføjer han.

De få, der fik myocarditis i ugerne efter Moderna-vaccination, var især mænd under 40 år.  

Ingenting ved Pfizer

Efter Pfizers vaccine finder forskerne ikke samme signal. 

Næsten 3,5 millioner danskere over 12 år fik Pfizers vaccine mellem oktober 2020 og oktober 2021.

Blandt dem var der kun, hvad der svarer til 1,4 tilfælde af myocarditis per 100.000 vaccinerede. Det er så få tilfælde, at det er usikkert, om de skyldes vaccinen. 

Risikoen er langt højere efter coronasmitte

I det andet studie med data om over 38 millioner vaccinerede briter over 16 år, finder forskerne også en let øget risiko for myocarditis efter Modernas vaccine.

Men risikoen for at få hjertemuskelbetændelse indenfor 28 dage efter en positiv corona-test er langt højere end efter vaccine, konkluderer forskerne.

De finder 40 tilfælde af myocarditis per 1 million, der har fået påvist corona i en test, fremgår det i studiet, der for nyligt blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine. 

Til sammenligning finder de, hvad der svarer til 10 ekstra tilfælde af myocarditis per 1 million, der har fået Modernas vaccine. Og kun henholdsvis 1 og 2 ekstra tilfælde per 1 million, der har fået Pfizers og AstraZenecas.

Det vil sige, at risikoen for at få myocarditis ifølge studiet er 4 -10 gange højere efter coronasmitte end efter vaccination, afhængigt af hvilken vaccine man får. 

Fundet stemmer overens med et israelsk studie, som tidligere har vist, at coronavirus er meget mere risikabel end vaccinerne. Udover myocarditis øger virussen riskoen for blandt andet blodpropper, nyreskader og myocarditis, viser studiet.  

Læs om det israelske studie i artiklen: Stort studie: Så meget farligere er coronasmitte end bivirkninger ved RNA-vacciner

Og læs om det nye, gigantiske britiske studie med data om over 38 millioner mennesker i fold-ud-boksen herunder.

Om det britiske studie 

Det britiske studie bygger på data om: 

  • Over 2,5 millioner, der har fået AstraZenecas vaccine. 
  • Næsten 17 millioner, der har fået Pfizers.
  • Lidt over 1 million, der har fået Modernas. 
  • Cirka 3 millioner briter, der blev testet positiv for corona, mens forskerne indsamlede data.

Forskerne har undersøgt, hvor mange der fik myocarditis efter vaccinen, ved at indsamle data om, hvor mange der blev diagnosticeret med tilstanden. 

De danske data er mere finmaskede, fordi forskerne fra SSI har analyseret data om, hvor mange der både har været indlagt og fået påvist myocarditis med en blodprøve.  

Betryggende fund

Henrik Horwitz, der forsker i bivirkninger ved lægemidler, har ikke været involveret i forskningen, men han har læst de to nye studier. Han er positivt overrasket over, at så ekstremt få bliver ramt af hjertebetændelse efter vaccination. 

»Man havde måske forventet, at der ville være en lidt større frekvens af myocarditis end det, de finder, fordi der har været så meget ballade om det. Men der er jo nærmest ikke noget på Pfizer,« siger Henrik Horwitz, der er klinisk lektor og overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

»Selv om det forekommer lidt oftere efter Moderna, er det stadig en ekstremt sjælden bivirkning. Når man så samtidig ser, hvor gode prognoserne er for dem, der bliver ramt, er det meget betryggende, nu hvor man skal have sit tredje hug,« tilføjer han. 

Så sjældne tilstande bliver normalt ikke fundet

Normalt kan man slet ikke påvise bivirkninger ved lægemidler, der er så sjældne som myocarditis efter corona-vaccinerne, fortæller Henrik Horwitz. 

»Det kræver enorme datasæt at finde noget, der forekommer så sjældent. Det kan kun lade sig gøre, fordi så mange er vaccineret, og fordi man har nogle virkelig gode registre,« siger forskeren, som er imponeret over de danske data: 

»Der er nogle fremsynede folk, som har sørget for, at hele systemet med patientregistre og vaccinedatabaser er på plads, så man kan finde en så ekstremt sjælden bivirkning. Det kan man virkelig drage fordel af nu.«

Blodprøver slår nemt ud

Henning Mølgaard, der er professor og overlæge i kardiologi på Aarhus Universitetshospital, har også læst de to studier med sindsro. 

»Det er en ekstremt lav risiko og nogle lette tilstande af myocarditis, de finder hos de vaccinerede. De kan kun påvise det, fordi de har kæmpestore datasæt,« siger Henning Mølgaard.

Myocarditis er en meget sjælden tilstand, der kan medføre, at man får forbigående brystsmerter, bliver stakåndet, udmattet og måske får feber, forklarer professoren.

I svære tilfælde påvirker myocarditis hjertets pumpefunktion og skal behandles med medicin.

I milde tilfælde, som de få, forskerne finder efter vaccination, går betændelsestilstanden over af sig selv efter kort tid.

»De blodprøver, vi har til at detektere myocarditis, er ekstremt følsomme. De slår nemt ud. Så man fanger mange tilfælde, hvor man er i tvivl, om det betyder noget eller ej. Så undersøger man med skanninger, om det er behandlingskrævende,« forklarer Henning Mølgaard. 

Det er velkendt, at virusinfektioner, for eksempel forkølelser, kan medføre betændelsetilstande i hjertet. Derfor er Henning Mølgaard ikke overrasket over, at coronavirus øger risikoen for myocarditis.

Flere coronasmittede får hjertestop og dør

Forskerne fra SSI bemærker i deres studie, at der er mulighed for, at flere har været opmærksomme på, om de har fået symptomer på myocarditis, i tiden efter at de er blevet vaccineret, fordi der har været fokus på det. 

Derfor kan det være, at nogle har reageret på symptomer, de normalt ikke ville tage så alvorligt, har opsøgt lægehjælp og er blevet indlagt. På samme måde har Sundhedsvæsenet været ekstra opmærksomme på symptomer efter vaccination mod COVID-19.

I begge studier finder forskerne i øvrigt en øget forekomst af hjertestop og død blandt folk, der har fået en positiv coronatest. I det danske studie var der 14 gange så mange tilfælde blandt folk, der fik påvist smitte, sammenlignet med folk der ikke fik positive testresultater. 

Samme alvorlige bivirkning finder forskerne ikke efter vaccination.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk