»Jeg er rigtig nervøs. Hvis vi bliver ramt, vil det sprede sig som en steppebrand. Det er ikke muligt for os at gå hjem og isolere os. Vi bor alt for tæt.« 

Sådan fortæller IT-medarbejder Benjamin Oketch, som er beboer i Kibera - et af Afrikas største slumkvarterer, som ligger i Kenyas hovedstad Nairobi, og som potentielt set kan blive hårdt ramt af ny coronavirus.

Kenya annoncerede søndag, at der nu er 15 bekræftede tilfælde af COVID-19 i landet, og det er ikke kun bekymrede slumbeboere som Benjamin Oketch, der holder vejret, mens ny coronavirus spreder sig på det afrikanske kontinent.

Professor i global sundhed, Ib Christian Bygbjerg, forudser, at smittespredningen kan blive voldsom i fattige og tætbebyggede områder med dårlig sanitet og ringe muligheder for at holde afstand og isolere sig.

»Det store problem opstår, når du har et sundhedsvæsen, som i forvejen er hårdt presset, og som pludselig skal håndtere en ny epidemi. Det kan blive rigtig grimt,« siger Ib Christian Bygbjerg, som er professor ved Afdelingen for Global Sundhed på Københavns Universitet.

1 millard slumboere i verden

FN anslår, at omkring én milliard mennesker på verdensplan bor i slumområder, som ofte er præget af mangel på plads og sanitære forhold.

Flere studier peger på, at netop slumområder kan være vigtige arnesteder for smittespredning i forbindelse med epidemier. 

Da zika-virus hærgede Sydamerika viste et studie i Brasilien eksempelvis, at koncentrationen af sygdommen var højere i slumområder - også kaldet favelaer - omkring byen Recife.

I Indien har forskere studeret spredningen af influenza og konkluderet, at »slumområder spiller en væsentlig rolle for spredningen af smitsomme sygdomme.«

»Tør ikke tænke på det«

På samme vis forudser Ib Christian Bygbjerg, at fattige lande og slumområder kan blive hårdt ramt af ny coronavirus.

»I slumområder kan det nærmest være umuligt for mange mennesker at følge almindelige råd som at vaske hænder hyppigt eller holde afstand. Jeg kan ikke nævne nogen sygdom, som ikke spreder sig hastigt under den slags levevilkår,« siger Ib Christian Bygbjerg og tilføjer:

»Jeg besøgte for eksempel slumområdet Khayelitsha uden for Cape Town (Sydafrika, red.) for nyligt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor hurtigt det kan gå, når der begynder at komme smittespredning i den slags områder.«

Stadig præget af ebola

I Vestafrika slikker sundhedsmyndighederne fortsat sårene efter et voldsomt udbrud af ebola-virus i 2014.

Dengang blev 28.616 mennesker konstateret smittet, og 11.310 døde i de tre hårdest ramte lande; Guinea, Liberia og Sierra Leone.

Forskning indikerer, at spredningen af ebola netop fik næring i fattige slumområder i Liberias hovedstad. 

Indtil videre er antallet konstaterede smittede med ny coronavirus fortsat relativt lav på det afrikanske kontinent, men hver uge viser nye statusrapporter fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at sygdommen er rykket ind i nye lande - og udviklingen er ‘bekymrende’ skriver WHO.

»Den kedelige historie er, at mange lande i Afrika har hospitaler, som i forvejen er overbebyrdede. Så hvis sundhedssystemet ikke er klædt på til at klare den nuværende situation, hvordan skal det så gå, når der kommer endnu flere patienter?« siger Ib Christian Bygbjerg og tilføjer:

»Da det første ebolaudbrud ramte, stod jeg og håndterede patienter på et hospital, som ikke engang havde handsker.«

»Vi hører altid om malaria og ebola, men vi har tendens til at glemme, at luftvejsinfektioner faktisk er det, som slår allerflest børn ihjel i Afrika,« siger Ib Christian Bygbjerg. (Foto fra Kibera: hris1johnson, CC BY 2.0) 

Luftvejsinfektioner slår mange ihjel i Afrika

Sammenlignet med ebola-virus er dødeligheden for coronavirus - heldigvis - langt lavere.

Den nøjagtige dødelighed kendes ikke, men i øjeblikket vurderer WHO, at dødeligheden (den såkaldte infection fatality rate, IFR) ligger på mellem 0,3 og 1 procent af alle smittede med ny coronavirus.

Alligevel kan sygdommen blive alvorlig for Afrika. Både på grund af manglende kapacitet i sundhedssystemer, men også på grund af stor udbredelse af sygdomme såsom HIV, der potentielt kan gøre folk mere sårbare over for ny coronavirus, påpeger Ib Christian Bygbjerg.

Forskning viser, at infektioner i luftveje og lunger i forvejen er en af de mest udbredte dødsårsager i Afrika blandt både voksne og børn.

»Vi hører altid om malaria og ebola, men vi har tendens til at glemme, at luftvejsinfektioner faktisk er det, som slår allerflest børn ihjel i Afrika. Almindelige lungebetændelser koster millioner af børn livet hvert år,« siger Ib Christian Bygbjerg.

Lyspunkt, at Afrikas befolkning generelt er ung

Ib Christian Bygbjerg tilføjer, at ny coronavirus »heldigvis ikke ser ud til at ramme børn i særlig grad.«

Samtidig er det afrikanske kontinent præget af en ung befolkningssammensætning, hvilket formentlig vil betyde, at de fleste kan klare sig igennem COVID19 uden behandling, påpeger Ib Christian Bygbjerg.

»På den positive side kan man prise sig lykkelig over, at det er et kontinent med så mange unge mennesker. Det er lige modsat befolkningssammensætningen i Kina og Danmark, hvor der er mange ældre mennesker, som er i risikogruppe,« siger han.

Flere lande i Afrika har allerede spejdet mod Europa og taget drastiske midler i brug i bekæmpelsen af ny coronavirus. I Sydafrika har regeringen annonceret, at landet lukkes ned fra 27. marts, og at alle skal blive indendøre i 21 dage - medmindre de varetager opgaver af kritisk karakter for samfundet.

Elfenbenskysten har et lignende udgangsforbud, ligesom flere lande har lukket ned for skoler, barer, restauranter og lignende.

Kuren værre end sygdommen?

Seniorforsker i økonomi ved Universitetet i Johannesburg, Sydafrika, Seán Mfundza Muller, påpeger dog, at sårbare samfund i Afrika bør være varsomme med at indføre de samme drastiske tiltag som i Vesten; kort fortalt fordi de økonomiske konsekvenser ved nedlukningen af et land, kan gå hårdt ud over i forvejen pressede økonomier og befolkningsgrupper.

Og da fattigdom dræber, kan Sydafrikas drastiske kur mod ny coronavirus meget vel ende med at »være værre end sygdommen,« argumenterer han i et indlæg på The Conversation.

»Den økonomiske historie viser, at (økonomiske) chok medfører en stigning i dødelighed og et fald i mange mål for velvære. Den sociale uro, som følger med, skader og dræber også mennesker. Drastiske sociale og økonomiske foranstaltninger mod en virus kan have øjeblikkelige og langsigtede negative virkninger på sundhed og dødelighed, der modarbejder det grundlæggende formål: at beskytte borgernes og beboernes liv,« skriver Seán Mfundza Muller i sit indlæg.

Samtidig sætter han spørgsmålstegn ved, om det sydafrikanske samfund overhovedet er i stand til at overholde nedlukningen af landet og inddæmme smittespredningen.

»Folk tager det ikke seriøst«

Tilbage i slumområdet Kibera i Kenya holder beboeren Benjamin Oketch fortsat vejret, mens han læser om corona-udviklingen i Europa og Kina på internationale nyhedsmedier.

Indtil videre er der ingen bekræftede tilfælde af ny coronavirus i Kibera, men Benjamin Oketch frygter, hvordan det vil gå, når - og hvis - coronavirus rykker ind i hans nabolag. 

»Folk tager det ikke seriøst. Jeg har lige været i banken, og der var en kæmpe menneskemængde. Banken forsøgte at sige, at folk skulle holde afstand, men folk var ligeglade,« fortæller Benjamin Oketch til Videnskab.dk.

Kenya har for længst indført tiltag såsom at suspendere flytrafikken og lukke for gæster på restauranter og barer. Men selvom der er tilfælde af COVID19 i Nairobi, går livet i byens slumområde videre som vanligt, fortæller Benjamin Oketch.

»Selv hvis det var ebola, som blev bekræftet lige uden for vores område, ville det være svært at indføre ekstraordinære tiltag for at standse spredningen. Vi bor alt for tæt,« konstaterer han.