Efter alvorlig sygdom og behandling på intensivafdelingen kan de fleste forvente, at det tager adskillige måneder, før de kommer sig helt – uanset hvad de fejler.
Men i tilfælde af COVID-19 er der i stigende grad evidens på, at selv personer, som har haft relativt milde symptomer, oplever længerevarende sygdom.
Overvældende træthed og udmattelse, hjertebanken, muskelsmerter, prikken og snurren som følge af nedsat blodtilførsel og mange andre symptomer bliver rapporteret som eftervirkninger af coronavirus.
3,9 millioner personer bidrager til den britiske COVID Symptom Study app, og cirka 10 procent oplever vedvarende effekter i mere end 4 uger.
Kan ikke håndtere effekterne på nuværende tidspunkt
Kronisk udmattelse – klassificeret som udmattelse, der varer mere end seks uger – bliver anerkendt i mange kliniske miljøer; fra kræft til behandling af inflammatorisk gigt. Kronisk udmattelse kan være invaliderende.
Hvis 1 procent af de cirka 290.000 personer, som har haft COVID-19 i Storbritannien, stadig er syge 3 måneder senere, betyder det, at flere tusinde personer ikke vil være i stand til at vende tilbage til arbejde. De vil formentlig have komplekse behov, som det britiske sundhedsvæsen, NHS, ikke kan håndtere på nuværende tidspunkt.
COVID-19 er ikke den eneste sygdom, som forårsager kronisk træthed; det ses også i forbindelse med andre virale infektioner som Epstein-Barr-virus, som er årsag til sygdommen mononukleose eller ‘kyssesyge’.
Postviral træthed blev også observeret i 25 procent af patienter smittet med SARS-virus i Hong Kong i 2003.
Behandlingen af kronisk træthed har tidligere fokuseret på effektiv behandling af den bagvedliggende sygdom i troen på, at det vil mindske træthedsfølelsen. Men for de fleste virale infektioner findes der ikke specifikke behandlingsmetoder, og fordi COVID-19 er så ny, ved vi endnu ikke, hvordan vi skal tackle post-COVID-19-træthed.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Hvad er årsagen til post-COVID-19-træthed?
Selvom vi ved, at vedvarende træthed sommetider følger i kølvandet på virale infektioner, mangler vi i de fleste tilfælde detaljeret, mekanistisk indsigt.
Vedvarende virusinfektion i lunge, hjerne, fedt eller andet væv kan være en mekanisme.
Længerevarende og upassende immunrespons efter infektionen kan være en anden mekanisme.
Et tidligere studie har leveret en vis indsigt.
Hvis en patient fik et kemikalie kaldet interferon-alpha i behandlingen af hepatitis C, resulterede det i influenzalignende sygdom blandt mange patienter og postviral træthed blandt nogle få patienter.
Varsler om kronisk træthed
Forskerne har studeret denne ‘kunstige infektionsrespons’ som en model for kronisk træthed.
De fandt, at niveauet af to molekyler i kroppen, som fremmer inflammation – interleukin-6 og interleukin-10 – varslede den efterfølgende udvikling af kronisk træthed.
Det er især interessant, at de samme inflammationsfremmende molekyler kunne ses i ‘cytokin-stormen’ blandt alvorligt syge COVID-19-patienter.
Det indikerer, at der muligvis er et mønster af aktivering af immunsystemet i løbet af den virale infektion, som er relevant for de vedvarende symptomer.
Teorien om, at interleukin-6 spiller en eller anden rolle, bliver understøttet af brugen af tocilizumab til behandling af alvorlig COVID-19. Tocilizumab reducerer effekten af interleukin-6 og mindsker inflammation.
Hvad sker der nu?
Ved det britiske tvillingestudie, TwinsUK ved King’s College London, undersøger vi de genetiske og miljømæssige faktorer, som har effekt på sygdom.
Vi benytter COVID Symptom Study til at granske de vedvarende symptomer, som deltagere rapporterer.
Vi sender spørgeskemaer til de frivillige deltagere (voksne tvillinger) i vores database, hvoraf mange tidligere var med i vores undersøgelser omhandlende immunsystemet længe før coronavirus-epidemien.
Vores mål er at definere ‘post-COVID-syndrom’ og se på markører i blodet i forsøget på at kaste mere lys over immunmekanismerne, der bidrager til længerevarende symptomer.
Studiet er en stor udfordring
Det bliver en udfordring at udforme studiet: Patienterne med COVID-19 har ikke haft en hvilken som helst viral infektion.
De har været syge i løbet af en periode med hidtil uset social forandring, begrænsning af bevægelse og en tid med angst og vanskeligt kvantificerbare risici – alt sammen ledsaget af nyheder døgnet rundt.
Nogle af patienterne har ligget syge derhjemme; måske følte de, at de var tæt på at dø.
Dårligt udrustede læger
Kronisk træthed er ikke begrænset til ét medicinsk område og bliver derfor ofte overset i medicinfagets læseplaner.
Som følge er lægerne dårligt udrusede til at diagnosticere og håndtere kronisk træthed.
For nylig er online-træning gjort tilgængelig for lægerne. Træningen dækker behandling og pleje af patienter med de mest alvorlige symptomer.
Patientvejledning i håndtering af kronisk træthed er nu også tilgængelig.
Det er afgørende, at vi forstår, at anbefalinger af motion og medlemskab af et fitnesscenter ikke er vejen frem, da det kan forværre patients tilstand markant.
Små skridt – enten mentale eller fysiske – skal efterfølges af hvile. Tilbagevenden til arbejdspladsen skal ske gradvist og skal følges nøje.
Det er absolut nødvendigt, at patienten lærer at gøre tingene i sit eget tempo.
Frances Williams modtager støtte fra Versus Arthritis og Kennedy Trust. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
