Coronavirus: Hvorfor er Tysklands dødsrate så lav?
Nu er det magthavernes ansvar at sikre, at nedlukningen af landene og påbuddet om fysisk distancering bliver brugt effektivt - og inddæmning af COVID-19 er ikke mulig uden omfattende testning, ifølge virusforskeren Jeremy Rossman.
COVID-19 corona Case Fatality Ratio Infection Fatality Ratio Tyskland demografi medianalder hospitalssenge inddæmning sygdom smitte epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning Verdenssundhedsorganisationen risiko epidemiolog vaccine behandling

Tysklands respons har overordnet været et godt eksempel på, hvordan de enkelte lande kan bekæmpe spredningen og omfanget af COVID-19. (Foto: Shutterstock)

Tysklands respons har overordnet været et godt eksempel på, hvordan de enkelte lande kan bekæmpe spredningen og omfanget af COVID-19. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Tyskland har fået stor opmærksomhed for landets lave COVID-19-dødsrate i forhold til de fleste sammenlignelige europæiske lande.

En enkel forklaring på Tysklands lave CFR-dødelighed (se faktaboks) er, at landet har testet flere personer, så de har flere bekræftede tilfælde i forhold til det samme antal dødsfald.

I mange lande er det kun højrisikopatienter og de mest kritisk syge, som bliver testede.

Det resulterer i et ret nøjagtigt dødstal, men en signifikant undervurdering af antallet af smittede, fordi de fleste smittetilfælde kun oplever milde symptomer og ikke bliver testede.

Tyskland har større regional autonomi

Tysklands robuste og hurtige test-program er blevet hjulpet på vej af et netværk af testfaciliteter ved individuelle hospitaler, klinikker og laboratorier, i stedet for at være afhængige af én enkelt statslig ressource, som er tilfældet for USA og Storbritannien.

Hvad er CFR-dødelighed?

CFR eller 'Case Fatality Ratio' - betegner antallet af dødsfald blandt dem, der er konstateret smittede.

CFR-dødeligheden kan altså ikke tage højde for det store mørketal af smittede, der ikke er testet positive.

CFR-dødeligheden er meget afhængig af, hvem der bliver undersøgt og hvor.

Kilde: Encyclopædia Britannica

Tysklands føderale systemer muliggør større regional autonomi, hvilket gør det lettere for de lokale sundhedsmyndigheder at koordinere arbejdet i de forskellige laboratorier.

Mange lande er så småt begyndt at uddelegere testningen på mere regionalt og lokalt plan.

Konsekvenserne af mere udbredt testning

Tysklands lave CFR-dødelighed relaterer ikke kun til antallet af testede personer, men også myndighedernes respons på datamængden.

Tysklands solide testningsprogram er koblet til identifikation og isolation af smittede patienter.

Fordi virussen bliver spredt mest effektivt i løbet af sygdommens tidligste faser med ingen eller kun milde symptomer, kan tidlig identifikation og isolation have en uforholdsmæssig stor effekt på spredningen af sygdommen.

Større pleje-kapacitet spiller formentlig en rolle

Ved at forsinke spredningen af virussen i Tyskland har man desuden øget hospitalsvæsenets parathed, hvilket hjælper til at reducere antallet af dødsfald.

  • Tyskland har 621 hospitalssenge på intensivafdelingerne per 100.000 indbyggere
  • Italien har 275 hospitalssenge på intensivafdelingerne per 100.000 indbyggere
  • Storbritannien har 228 hospitalssenge på intensivafdelingerne per 100.000 indbyggere

Effekten af tidlige tiltag og øget parathed kan ses til tilbage til det første smittetilfælde til det første dødsfald som følge af COVID-19.

Tysklands første COVID-19-smittetilfælde var 27. januar - altså før Italiens 31. januar. Men det første dødsfald blev først registreret 9. marts; markant senere end Italiens 21. februar.

Tysklands større plejekapacitet intensivafdelingerne spiller formentlig også en rolle i at lægge en dæmper på antallet af dødsfald i Tyskland.

Har alderen noget at sige?

Det er rapporteret, at blot 20 procent af smittetilfældene i Tyskland er blandt personer, som er over 60 år gamle (det samme tal lyder på helt op til 50 procent i andre europæiske lande som eksempelvis Spanien).

Vi ved, at COVID-19 er skyld i mere alvorlige forløb samt større dødelighed blandt ældre personer, så procentdelen af smittede personer over 60 kan have en dramatisk effekt på dødsraten.

  • I Tyskland er medianalderen 45,7 år, og 21 procent af den tyske befolkning er over 65 år.
  • I Italien er medianalderen 47,3 år, og 23 procent af den italienske befolkning er over 65 år.
  • I Storbritannien er medianalderen 40,5 år, og 19 procent af den britiske befolkning er over 65 år.

Tallene indikerer, at Tysklands lave smitterate blandt personer, som er over 60 år, muligvis hænger mere sammen med hurtig testning, isolation og fysisk distanceringstiltag end blot demografiske karakteristika.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Lider under samme forsinkede respons som mange andre lande

Men på trods af, at Tyskland slog hurtigt igennem i forhold til isolation, hospitalsvæsenets parathed og så videre, lider landet under den samme forsinkede respons som mange andre lande.

På trods af smittespredningen på tværs af Kina og så Italien, indførte Tyskland ikke et landsdækkende påbud om 'fysisk distancering' før 22. marts.

Til sammenligning begyndte Italien at lukke ned 8. marts. 

Det er formentlig grunden til, at Tysklands lave dødstal ikke er ledsaget af et lavt antal smittetilfælde eller lav smitterate.

Måske ville tidligere implementering af et fysisk distancerings-påbud også have reduceret spredningen af COVID-19 i landet.

Hvad kan resten af verden lære?

Tysklands respons har overordnet været et godt eksempel på, hvordan de enkelte lande kan bekæmpe spredningen og omfanget af COVID-19.

Essensen af Tysklands respons stemmer rigtig godt overens med Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger

  • Forberedelse 
  • Testning (isolation og behandling)
  • Inddæmning af smittespredning

Mange lande fokuserer nu på at inddæmme smittespredningen ved at indføre påbud om fysisk distancering, det vil sige at nedbringe antallet af sociale kontakter og sikre behørig afstand mellem hinanden.

Men uden omfattende testning ved landene ikke, hvem der er smittet, man vil ikke kunne isolere smittetilfældene, og derfor heller ikke være i stand til at styre pandemien. 

Nu da mange af os gør vores del af arbejdet i forbindelse med nedlukningen og retter os efter påbuddet om fysisk distancering, er det magthavernes ansvar at sikre, at tiden bliver brugt effektivt.

Og inddæmning af COVID-19 er ikke mulig uden omfattende testning.

 

 

Jeremy Rossman modtager støtte fra Medical Research Council og Europa-Kommissionen. Han er præsident for non-profit organisationen Research-Aid Networks. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.