Coronavirus: Hvor farligt er det at synge?
Når vi synger af fuld hals, spreder vi en masse aerosolpartikler og større dråber. Og konsonanterne er ekstra slemme, viser svensk forskning.
COVID-19 corona sygdom smitte korsang opera sang synge konsonanter bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Resultaterne af svensk studie var tydelige: Jo højere og jo mere kraftfuld sang, desto flere aerosoler og dråber. (Foto: Shutterstock)

Resultaterne af svensk studie var tydelige: Jo højere og jo mere kraftfuld sang, desto flere aerosoler og dråber. (Foto: Shutterstock)

Coronapandemien og de strenge, omfattende smitteværnstiltag har lagt en dæmper på sang over hele verden.

Korsang har adskillige gange været omdrejningspunkt i rapporteringer om tilfælde af spredning af COVID-19, som rapporteret blandt andet i The Guardian

Derfor har myndighederne indført forskellige restriktioner, som har til formål at inddæmme smitten mest muligt i forbindelse med sang.

Men hvor stor risiko er der for at smitte andre, når vi synger? Det har svenske forskere undersøgt. Forskerne studerede, hvor mange partikler vi udsender, når vi synger, og om vi bidrager til øget spredning af COVID-19 ved at synge.

Studiet viser, at sang - særlig højt og med mange konsonanter - sender mange partikler ud i luften.

Dråber i luften

Et host eller et nys skaber en slags boble i luften med en blanding af spyt, slim eller snot.

Hvis blandingen indeholder virus, havner flere hundrede millioner viruspartikler i luften. Selv når vi bare taler, spreder vi tusindvis af små dråber.

Et enkelt host kan eksempelvis producere 3.000 små dråber. Et nys kan resultere i helt op til 40.000 dråber, og snak 2.600, viser et studie omtalt på forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Dråberne er så små, at vi ikke kan se dem, og de vejer så lidt, at de kan blive hængende i luften i flere timer, før de lander på jorden.

Forskerne kalder disse dråber for aerosoler.

Operasangere sang, så det spruttede

Så hvad med sang?

I forhold til når vi bare taler, sker der en hel del mere, når vi synger: Lyden kommer konstant og ofte med stærkere tryk, højere frekvens, dybere vejrtrækning og ikke mindst tydeligere artikulerede konsonanter.

Alle disse faktorer er formentlig med til at øge udslippet af dråber.

For at teste hvor mange aerosoler og viruspartikler vi rent faktisk frigiver, når vi synger, deltog 12 raske sangere og 2 sangere med konstateret COVID-19 i et laboratorieforsøg.

7 af deltagerne var professionelle operasangere. Sangerne var iført kirurgisk tøj og sang i et specialbygget kammer med filtreret og ren luft.

Forskerne analyserede mængden af partikler fra sangerne i løbet af vejrtrækning, tale og forskellige former for sang. De testede også luften, når de sang med mundbind.

Højlydt sang med konsonanter spreder mange dråber

Studiet viser, at særlig højlydt sang, som er rig på konsonanter, spreder mange og store aerosolpartikler i luften.

»Nogle dråber er så store, at de kun når et par decimeter ud fra munden, før de falder ned, mens andre er mindre og kan holde sig svævende i mange minutter,« siger Malin Alsved, som er i gang med at tage en ph.d. i aerosolteknologi ved Lunds universitet til forskning.se.

  • Særligt når vi synger konsonanter, frigiver vi mange store dråber.
  • Bogstaverne B og P skiller sig ud som de helt store aerosolspredere.

Forsøget blev udført i et aerosol-laboratorium ved Lund universitet.

Høj sang med mundbind

I løbet af sangeksperimentet blev aerosoler og større dråber målt ved hjælp af stærkt lys fra lamper, et kamera og et instrument, som kan måle selv meget små partikler.

Resultaterne var tydelige:

  • Jo højere og jo mere kraftfuld sang, desto flere aerosoler og dråber.
  • Sagte sang producerede markant flere dråber end tale.
  • Kraftfuld sang producerede flere dråber end sagte sang.
  • Kraftfuld sang plus overdreven udtalelse af konsonanterne producerede markant flere dråber.
  • Kraftfuld sang med mundbind producerede lige så mange dråber som almindelig tale.

Fandt ikke virus

Forskerne målte også virus i luften i nærheden af de to forsøgsdeltagere, som sang, mens de havde COVID-19.

Luftprøverne indeholdt ikke påviselig virus. Det kan der være flere årsager til.

»Der kan være forskel på, hvor meget virus der findes i de forskellige dele af luftvejene blandt personer med COVID-19,« siger Kari Oline Bøifot, som er forsker ved Forsvarets forskningsinstitut (FFI) i Norge.

»Det kan påvirke mængden af virus, som kommer ud med vejrtrækningen,« tilføjer hun.

Det svenske studie angiver ikke, hvilke symptomer de smittede forsøgsdeltagere havde - om de eksempelvis havde ondt i halsen, vejrtrækningsproblemer eller havde tilstoppet næse.

Påvirker mængden af virus

Studiet fortæller heller ikke, om de producerede meget eller lidt spyt, slim eller sekret fra næsen, hvilket kan have effekt på mængden af aerosoler med virus.

Det påvirker nemlig, hvor meget virus som findes inde i luftdråberne.

»Derudover er der en række andre faktorer som blandt andet prøvetagningsmetoden, og hvordan prøverne bearbejdes, som kan betyde, at man ikke er i stand til at påvise virus i luften, selvom den er tilstede,« siger Kari Oline Bøifot.

Forskere tester luften i Norge

Kari Oline Bøifot skal se nærmere på den luftbårne smitte i Norge i et nyt forskningsprojekt ved FFI. I fællesskab med sine kolleger skal hun kortlægge, hvor meget coronavirus der findes i luften og på forskellige overflader på hospitaler, metrostationer og i Oslo Lufthavn.

De har allerede været ude med vatpinde og forskellige anordninger for at tage prøver fra overflader og luften, hvor der er mange mennesker.

Målet er at afdække, hvor stor risikoen er for at blive eksponeret for og smittet af virussen de forskellige steder.

»I de luftprøver, vi indtil videre har analyseret fra metroen og Oslo Lufthavn, har vi ikke konstateret coronavirus,« siger Kari Oline Bøifot.

Er luftbåren smitte sandsynlig?

Espen Åkervik, som også er forsker ved FFI, afsluttede for nylig et forskningsprojekt om luftsmitte.

Han så blandt andet på de fysiske processer bag fordampningen af dråberne.

Han mener, at vi har brug for mere viden, før vi kan konkludere om luftbåren smitte er sandsynlig eller ej.

»Det gælder for, hvor meget infektiøs virus, der er tilgængeligt per volumen i dråberne, hvordan dråbefordelingen afhænger af, om vi taler, synger, hoster eller nyser, hvor lang tid virussen overlever i udtørret tilstand, og hvor stor en dosis der skal til for for at blive smittet,« siger Espen Åkervik.

Han mener, at det svenske studie ser solidt ud, men undrer sig alligevel lidt over, hvorfor forskerne ikke har set på et større spænd af dråbestørrelser, for eksempel de store dråber.

Og hvorfor har de ikke set på udtørrede dråber, som er faldet ned og ligger på flader som borde, papir, gulvet eller lignende?

Bør vi fortsætte med at synge?

Hvad fortæller de nye fund egentlig? 

Kan vi fortsætte med korsang, synge med ved koncerter, alsang fra tribunerne og skrig og skrål i baren?

De svenske forskere mener, at hvis vi forstår risikoen, ved at mange synger sammen, kan vi også synge på en mere sikker måde.

Vi skal synge med afstand, god hygiejne og god ventilation, som reducerer mængden af aerosoler i luften.

Beskyttelsesværn lader også til at gøre en forskel.

»Netop nu bør det ikke finde sted uden passende tiltag for at reducere smittefaren,« siger Jakob Löndahl, som er forsker i aerosolteknologi ved Lund Universitet, og en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelse.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.