Coronavirus fundet i sæd fra unge mænd - hvilken betydning har det?
Nyt studie indikerer, at SARS-CoV-2 er at finde i testiklerne, efter patienterne er kommet sig.
COVID-19 corona sædprøver Immunologisk priviligeret sygdom smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Tidligere COVID-19-patienter gør klogt i at bruge kondom, indtil forskningen afklarer, hvor længe den smitsomme virus lever i sæden, påpeger forskere. (Foto: Shutterstock)

Tidligere COVID-19-patienter gør klogt i at bruge kondom, indtil forskningen afklarer, hvor længe den smitsomme virus lever i sæden, påpeger forskere. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Der er meget, vi ikke ved om SARS-CoV-2, den virus som er skyld i COVID-19. Men hver eneste dag lærer vi noget nyt.

Den seneste brik i puslespillet kommer fra et lille studie udført i Kina, der fandt viralt RNA (virussens genetiske kode) fra SARS-CoV-2 i sæd fra unge COVID-19-patienter.

Studiet, publiceret i JAMA Network Open, omhandlede 38 patienter i behandling for alvorlige forløb af COVID-19 ved Shangqiu Municipal Hospital i Henan-provinsen.

  • 15 patienter gav en sædprøve i løbet af sygdommens akutte periode
  • 23 patienter gav en sædprøve, kort tid efter de var kommet sig

Blandt 4 af sædprøverne fra de akutte patienter og 2 af patienterne i bedring fandt forskerne SARS-CoV-2-RNA.

De nye fund adskiller sig fra resultaterne fra et tidligere studie med 12 COVID-19-patienter samt en tilfælderapport

Forskellige resultater kan skyldes forskel på sygdomsforløb

Begge de tidligere undersøgelser fokuserede på patienter med et mildt forløb af COVID-19, og som var kommet sig, hvorimod det seneste studie fokuserede på patienter, der var indlagt med alvorlige forløb.

Alle sædprøverne i det nye studie blev taget i løbet af sygdomsforløbet eller kort tid efter, patienterne var i bedring.

Desuden blev alle de sædprøver, hvor forskerne fandt viralt RNA i det nye studie, taget i løbet af dag 2 og dag 3 af patienternes rekonvalescens (perioden lige efter en overstået sygdom).

Derfor kan de forskellige resultater fra henholdsvis de tidligere studier og det seneste studie muligvis tilskrives forskellen i sygdomsforløbets alvorlighed samt tidspunktet for prøvetagning.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Kan virus gemme sig i testiklerne?

Testiklerne, øjnene, moderkagen, fosteret og det centrale nervesystem bliver betragtet som værende såkaldt 'immunologisk privilegerede'.

Det betyder, at de er beskyttede mod alvorlig inflammation (betændelse) i forbindelse med en immunreaktion. Det skyldes sandsynligvis en evolutionær tilpasning, der beskytter vitale strukturer.

Det betyder dog også, at disse steder i kroppen er en slags nicher, hvor virussen er beskyttet mod værtens immunrespons.

Ebolavirus i sædprøver i mere end 3 år

Kroppens immunologisk privilegerede steder, hvor virusser kan gemme sig, fik opmærksomhed efter ebola-udbruddet i Vestafrika i 2013-16.

Ebolavirussen var detekterbar i sædprøver fra en del overlevende i mere end tre år, og ebolavirus kan overføres gennem samleje, i flere måneder efter at patienten er kommet sig.

Vi ved endnu ikke, hvilke konsekvenser de seneste fund af SARS-CoV-2-RNA i sædprøver vil få.

Tilstedeværelsen af viralt RNA i patientens sæd indikerer ikke nødvendigvis infektiøs (smittefarlig) virus.

Derfor er det afgørende at afdække, om forskerne kan isolere infektiøs virus i sædprøverne blandt SARS-CoV-2-patienter og overlevende.

Hvis det er muligt, er det næste spørgsmål, om SARS-CoV-2 hovedsaglig er at finde i sæd fra patienter med alvorlige forløb (hvilket datamængden indikerer), eller om man også kan finde et signifikant virusniveau blandt patienter, der kun er ramt i mild grad - eller endda blandt asymptomatiske (symptomfrie) patienter.

Uanset resultatet vil det formentlig ikke være årsag til stor bekymring for smittespredning i løbet af akut infektion. 

Lever virussen i testiklerne i længere tid?

I betragtning af den høje smitsomhed med SARS-CoV-2 gennem ikke-seksuel kontakt er det svært at forestille sig, at smittespredningen vil stige væsentligt gennem seksuel smitteoverførsel.

Det eneste scenarie, hvor seksuel overførsel af SARS-CoV-2 vil være et problem, er, hvis virussen lever i testiklerne i længere tid, og hvis COVID-19-overlevende overfører virussen, efter de er kommet sig.

Der er brug for yderligere studier, så vi kan afdække, om det er muligt.

I mellemtiden gør tidligere COVID-19-patienter klogt i at bruge kondom, indtil forskningen afklarer, hvor længe den smitsomme virus lever i sæden.

Peter Ellis, Mark Wass og Martin Michaelis hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: