Coronatest: Praktiserende læger bør spille en langt større rolle

Via de nye teststationer, Testcenter Danmark, som administreres af Statens Serum Institut, kan alle danskere nu bestille en coronatest på coronaproever.dk ved brug af NemID.

Også selvom man ikke har nogen symptomer og ikke har været i kontakt med smittede.

Disse test foretages uden kontakt til sundhedsfagligt personale, hvilket ellers altid er kutyme, hvad angår diagnostiske test i Danmark.

Hvis man har symptomer på COVID-19, skal man dog fortsat kontakte sin egen læge og henvises til test på en af hospitalernes testklinikker.

De fem telte, der allerede er opsat, befinder sig i Århus, Næstved, Odense, Østerbro og Aalborg. Yderligere 11 telte forventes opsat i Hjørring, Thisted, Viborg, Herning, Esbjerg, Kolding, Roskilde, Bornholm, Ballerup, Hillerød og Hvidovre.

Sundhedsstyrelsens testningsretningslinjer fokuserer på test ved symptomer, isolation, og kontaktopsporing – med et intensiveret fokus på at undgå smittekæder:

»Du kan blive testet, hvis du har symptomer på COVID-19. Men du kan også blive testet, uden du har symptomer, hvis det sker som led i smitteopsporing, f.eks. hvis du har været i nær kontakt med en person, der er smittet med ny coronavirus,« skriver Sundhedsstyrelsen i deres retningslinjer.

Alle kan altså blive testet på Testcenter Danmark – mens Sundhedsstyrelsen fokuserer på dem, der enten har symptomer eller har været i nær kontakt med en smittet.

Men hvorfor er det ikke Sundhedsstyrelsens testningsretningslinjer, der implementeres på Testcenter Danmark?

Hvad er formålet med den nye styrelse for pandemihåndtering, der er underlagt Justitsministeriet? Og giver det mening at give et gratis sundhedstilbud, som ikke har sundhedsfaglig support?

Praktiserende læger kan hjælpe med at teste nære kontakter

Man kan også undre sig over, at de praktiserende læger ikke spiller en større rolle i strategiens implementering.

PLO (Praktiserende Lægers Organisation) har tidligere meldt ud, at de kan spille en central rolle. Der er masser af kompetence og lokal forståelse, der kan bidrage til smitteopsporing i PLO og det øvrige sundhedsvæsen.

Test af nære kontakter bør være et helt centralt element i vores teststrategi. Det bliver rigtig svært at få nok nære kontakter testet, hvis ikke tilbuddet er tæt på borgerne – som det netop ville være, hvis man eksempelvis kunne blive testet hos egen læge eller en anden læge tæt på.

Det er urealistisk, at raske borgere, der har været tæt på en smittet, vil køre meget, meget langt to gange med få dages mellemrum (man skal testes to gange).

Når vi lang tid fremover skal håndtere en pandemi, er det særdeles hensigtsmæssigt, at potentielt smittede, men symptomfri borgere bliver testet tæt på eget hjem, så smittekæder kan opdages og brydes.

Jeg ser ingen grund til, at de praktiserende læger ikke er del af det setup med test af nære kontakter.

\ Læs mere

Alternativ corona-strategi: Vi kan banke smitten helt i bund med karantæne og smitteopsporing

Mange smittede i sundhedssektoren

Et andet diskuteret emne i ugens løb i relation til testning har været det høje antal rapporterede smittede i sundhedssektoren. Dette faktum kan ses i lyset af, at medarbejdere i denne sektor bliver testet mest og ofte.

På den måde bliver teststrategien delvis ‘skyld i’ det høje tal. Men det også skyldes, at patienter ikke blev testet i begyndelsen af udbruddet, hvis ikke de udviste symptomer på COVID-19, og nogle gange sker det stadig væk.

Derfor brugte sundhedsmedarbejdere ikke altid værnemidler, og så risikerede de at blive smittet.

I marts og et godt stykke ind i april blev patienter kun testet, hvis de havde oplagte symptomer. Der var desuden problemer med at få testet personale og mangel på værnemidler.

Personalet brugte derfor ikke altid de relevante værnemidler over for patienter uden erkendt smitte, og så risikerer de at blive smittet og smitte videre.

Vi har set smitteudbrud på hospitaler og centre. Selvom patienter, der indlægges på et hospital, nu bliver konsistent podet for coronavirus, ser vi desværre fortsat små udbrud, også i maj måned.

Lukker vi samfundet for langsomt op?

Om vi lukker samfundet for langsomt op, er det helt store debatemne, og der er mange meninger og holdninger til, hvad der vil være forsvarligt. Beslutningerne om, hvad der åbnes, og hvad der ikke gør og i hvilken rækkefølge, er i høj grad mere sundhedspolitisk end sundhedsfagligt.

Men det er tydeligt, at hvis vi lukker meget forsigtigt op, betyder det også – for at være konsekvent – at vi lukker meget kraftigt ned, hvis der kommer smittespredning. Og er det nu også det smarteste?

Andre lande – som eksempelvis Tyskland, der har været lige så forsigtige som Danmark – har valgt at lukke deres grænser op til mange flere lande end Danmark. Man kan diskutere, hvorfor vi er så forsigtige.

Vi skal naturligvis ikke lade smitten sprede sig som i Sverige, men vi er nok nødt til at erkende, at det kommer til at gå op og ned med åbning og lukning af forskellige sektorer og adgange, i stedet for at tro at den gradvise genåbning kan fortsætte uanfægtet, og at man helt kan undgå nye smitteudbrud.

\ Læs mere

»Vigtig« corona-forskning fra krydstogtskib: Kun 1 ud af 5 smittede havde symptomer

Vi mangler stadig adgang til data

Her på Forskerzonen har jeg tidligere diskuteret, hvordan kunstig intelligens og adgangen til data kan spille en rolle i forhold til COVID-19. Vi bør få kompetencerne i kunstig intelligens, der findes på hospitalerne, i spil.

Det vedbliver at være et område, der virkelig kunne rykke i vores overvågning af sygdommen og forståelsen af, hvordan sygdommen skal håndteres.

Indtil nu kigger vi kun på indlæggelsesmønstret (der bestemmer SSI’s beregning af smittetrykket) og testresultaterne (som vi ikke rigtig kan bruge til noget, fordi de ikke giver et repræsentativt indtryk af, hvor der måtte være smittespredning).

Det, som kunstig intelligens kan, er at finde frem til, hvor der er et problem og gøre det tidligt – før det er evident.

Det kræver store datamængder, ligesom vi i min forskningsgruppe CHIP og i Grundforskningscenteret Persimune under CHIP har gjort det i forbindelse med at finde patienter i risiko for sygdom (f.eks. transplantationspatienter (CMV) og onkologiske patienter (febril neutropeni).

Det kræver dog, at den datasø, som CHIP administrerer, får direkte og umiddelbar adgang til data fra den danske mikrobiologidatabase (MIBA) som et minimum.

Men der fortsætter med at sættes forhindringer op for, at dette kan ske.

\ Læs mere

Professor: Mere åbenhed fra Statens Serum Institut vil gøre corona-modellerne bedre

Dårlige resultater med hydroxyklorokin så vidt

Kan man konkludere om malaria-midlet hydroxyklorokin kan have en rolle i behandlingen af coronavirus?

Ikke helt endnu, men der er flere og flere randomiserede studier, der er nu kommer med resultater, der peger på, at det ikke har en effekt.

5. juni kom en pressemeddelelse ud fra recovery-studiet fra England, som ikke viste nogen effekt på dødelighed ved behandling med hydroxyklorokin.

Forskningsartiklen og de bagvedliggende data er dog endnu ikke udgivet, men bliver det ‘så snart som muligt’.

Et andet randomiseret og blindet studie, der er rapporteret i fuld længde i New England Journal of Medicine, viser samme resultat.

Detaljerne fra dette publicerede studie viser, at stoffer (givet som 1,4 gram på dag 1 og derefter 600 mg en gang dagligt de næste fire dage) ikke forebygger COVID-19 blandt 821 initialt asymptomatiske kontakter til smittede.

Det skal dog bemærkes, at kontakterne ikke blev systematisk screenet, så man har ikke ’fanget’ kontakter med asymptomatisk smitte under opfølgning, men kun dem der udviklede COVID-19.

Studiet understreger også, hvordan randomiserede studier giver vigtig information om bivirkninger – stoffer giver en klar øget risiko for bivirkninger fra fordøjelsessystemet (kvalme, opkast og diarre).

Især for en forebyggende behandling er dette væsentlig information, hvis der havde været en positiv effekt.

Der er fortsat studier, der undersøger brugen af hydroxyklorokin.

Det er fornuftigt at studere brugen i forskellige segmenter af patientpopulationen hver for sig – men hvis stoffer hæmmer virus-formeringen, bør det kunne påvises i alle de studier, der p.t. foretages

Denne kommentar er en let redigeret version af et indlæg, Jens Lundgren har publiceret på sin LinkedIn-profil.

\ Læs mere

Professor: Hvor god en corona-kur er remdesivir?

\ Læs mere

Professor: Den nye teststrategi vil gøre os langt klogere på epidemien