Corona: Tal, kort og grafer om smittede, indlagte og døde i Danmark og hele verden

OBS: Coronatallene på Videnskab.dk er ikke opdateret siden 30. juni 2022.

Vi begynder denne store overbliksartikel om COVID-19 med de nyeste coronatal fra Danmark. Tallene opdateres hver dag – klik på boksene for at se kurver over udviklingen.

Oversigt

Du kan hoppe direkte til grafer om udviklingen i Danmark her (kommuner, indlæggelser, dødsfald og vacciner)
Spring til tal om status i alle verdens lande her (multigraf om test, smittede, indlagte, dødsfald og overdødelighed samt tabel om vaccinationer)
Er du mere interesseret i nyeste anbefalinger, symptomer, behandling og andet, så klik her. Se også vores store artikel om vacciner.

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Her dykker vi ned i flere tal og grafer om coronavirussen i Danmark.

Følgende danske smittetal omhandler folk, der er blevet testet med PCR-test. De private lyntest er ikke inkluderet.!function(){“use strict”;window.addEventListener(“message”,(function(a){if(void 0!==a.data[“datawrapper-height”])for(var e in a.data[“datawrapper-height”]){var t=document.getElementById(“datawrapper-chart-“+e)||document.querySelector(“iframe[src*='”+e+”‘]”);t&&(t.style.height=a.data[“datawrapper-height”][e]+”px”)}}))}();

Hvilke aldersgrupper bliver smittet?

Den følgende graf giver et indblik i, hvilke aldersgrupper smitten breder sig i.

!function(){“use strict”;window.addEventListener(“message”,(function(e){if(void 0!==e.data[“datawrapper-height”]){var t=document.querySelectorAll(“iframe”);for(var a in e.data[“datawrapper-height”])for(var r=0;r

!function(){“use strict”;window.addEventListener(“message”,(function(e){if(void 0!==e.data[“datawrapper-height”]){var t=document.querySelectorAll(“iframe”);for(var a in e.data[“datawrapper-height”])for(var r=0;r

Positivprocenten

Det har stor indflydelse på, hvor mange smittetilfælde der bliver registreret, at antallet af udførte test er varieret meget i løbet af pandemien. Du kan se statistik for udviklingen i antal udførte test her.

For at blive mere sikker på, om en stigning i antal bekræftede tilfælde reelt er et tegn på mere udbredt smitte eller bare skyldes flere test, kan man se på den såkaldte ‘positivprocent‘ – altså hvor stor en procentdel af prøverne, der er positive.

Hvis både antallet af test og positivprocenten stiger på samme tid, er det en fed streg under, at smittetrykket er stigende.

Se udviklingen i positivprocenten i Danmark her:

Kommuner: Kort og tal om corona-smittede i din kommune

Men hvor i Danmark er corona mest udbredt? Hvordan er de seneste smittetal i din kommune?

Det kan du se i nedenstående kort over Danmark, som viser, i hvilke kommuner koncentrationen af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere den seneste uge er højest og lavest – også kaldet incidensen.

I tabellen her kan du se status på, hvilke kommuner der oplever flest nye smittetilfælde. Du kan klikke på overskrifterne i tabellen for at sortere efter det samlede antal smittede eller smittede per 100.000 indbyggere.

I nedenstående graf kan du se udviklingen over tid i din kommune. Indtast navnet på flere kommuner for at sammenligne.

Klik på dropdown-menuen for at skifte mellem de daglige smittetal, glidende gennemsnitssmittetal eller den såkaldte incidens (antal nye smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge).

Indlæggelser i Danmark

Et af de afgørende spørgsmål har været, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser, respiratorer og kræfter til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

Mens de officielle smittetal på grund af varierende testning kun er et fingerpeg om smitteudviklingen, er antallet af nye indlæggelser på hospitalerne en mere pålidelig indikator for, hvordan coronavirussen opfører sig i Danmark.

Derfor er den følgende graf en af dem, som forskerne og politikerne gransker nøje, når de skal foretage anbefalinger og beslutninger om restriktioner i samfundet.

Den viser, hvor mange daglige nyindlagte, der har været smittet med coronavirus.

Alle patienter, der bliver indlagt på hospitaler i Danmark, bliver testet for COVID-19. Den meget udbredte smitte har i perioder gjort, at en del patienter, der primært var indlagt af andre årsager, også er blevet testet positive med COVID-19 og dermed er blevet talt med i statistikken for COVID-19-indlæggelser.

Statens Serum Institut har derfor lavet en diagnosebaseret algoritme, der opgør, hvor stor en andel af de nyindlagte patienter, der har COVID-19 som primær diagnose. I grafen herunder kan du se, hvor stor en andel af nyindlæggelserne, der ifølge SSI’s opgørelse har været på grund af corona:

Omregnet til antal nyindlæggelser, der er sket hver uge på grund af COVID-19, ser grafen således ud:

Dødsfald i Danmark

Antallet af døde skal også læses med en række forbehold.

Mange af de døde har også andre sygdomme. Derfor kan det være svært at afgøre, hvorvidt COVID-19 er den egentlige dødsårsag.
Der kan være et såkaldt mørketal. Folk kan dø af COVID-19 uden at have fået diagnosen.
Dødstallene fortæller os, hvordan smitten spredte sig med fire til fem ugers forsinkelse.

I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med SARS-CoV-2.

Vaccinationer i Danmark

Her kan du se udviklingen i, hvor mange borgere der er blevet vaccineret mod COVID-19 i Danmark.
!function(){“use strict”;window.addEventListener(“message”,(function(a){if(void 0!==a.data[“datawrapper-height”])for(var e in a.data[“datawrapper-height”]){var t=document.getElementById(“datawrapper-chart-“+e)||document.querySelector(“iframe[src*='”+e+”‘]”);t&&(t.style.height=a.data[“datawrapper-height”][e]+”px”)}}))}();

Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

Nedenstående grafer om den globale udvikling opdateres dagligt.

På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler de fleste af graferne om dødsfald, der er den mest pålidelige vidnesbyrd om, hvordan pandemien har spredt sig i verdens lande.

Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen ‘Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen‘:

Dødstallene dækker over tilfælde, hvor en person dør efter at være blevet testet positiv med COVID-19. Dødsårsagen kan dog være en anden.
Omvendt kan der også være dødsfald som følge af COVID-19, der ikke tæller med i statistikken.
Der er også stor forskel på landes teststrategier og sundhedsvæsen. Derfor registreres dødsfald forskelligt.
Nogle lande tester mere end andre. Nogle registrerer hurtigere og andre langsommere. Ligesom nogle lande ikke er helt åbne om antallet af dødsfald.
Befolkningernes størrelse, tæthed og alder spiller også en rolle. I Italien er der eksempelvis mange flere ældre end i Danmark, hvilket kan have givet et større dødstal.
Det tager i de alvorligste tilfælde mellem to og otte uger, fra at en person udviser symptomer, til vedkommende dør. Derfor fortæller dødstallene en forsinket historie om, hvordan smitten spredte sig for omtrent en måned siden.
Tallene fra de andre lande er ikke dækkende for de præcise dødsdatoer, da de i graferne er placeret på de dage, hvor dødsfaldene blev registreret af Johns Hopkins University.
Forsinkelser i landenes opgørelser af dødsfald og op- og nedjusteringer gør, at der kan være store udsving enkelte dage. Fokusér derfor ikke på enkelte datoer, men i stedet på udviklingen over flere dage.

Vi begynder med at se på, hvordan antallet af dødsfald har udviklet sig på verdensplan og i verdensdele.

I tabellen herunder kan du se status på de samlede smitte- og dødstal for alle verdens lande:

Multigraf: Smittede, indlagte og døde i alle verdens lande

I de følgende grafer kan du se nærmere på udviklingen i de enkelte lande.

Vælg land: Som udgangspunkt kan du se tallene fra Sverige, men du kan selv vælge alle andre lande.
Vælg nøgletal: Du kan i drop-down-menuen vælge at se tal for dødsfald, overdødelighed, smittetilfælde, indlagte, restriktioners strenghed, vaccinationer, test og andelen af test, der er positive (positivprocenten). Flere af graferne er opgjort som glidende gennemsnit over de foregående 7 dages tal. Du kan også se tallene sat i forhold til landenes indbyggertal.

Vaccinationer i alle lande

I nedenstående tabel kan du se, hvor langt alle verdens lande er nået med udrulningen af corona-vacciner.

Læs mere om vaccinerne, og se flere statistikker om udrulningen af dem i artiklen Corona-vacciner: Her får du svar på de vigtigste spørgsmål.

\ Læs mere

coronavirus COVID-19 overdødelighed dødsfald statistik tal data

COVID-19 viser sig i statistikkerne for overdødelighed, og det gør os klogere på virussen

\ Læs mere

mænd kvinder smitte kønsforskelle corona COVID-19 studier biologi medicin samfund

Hvorfor er mænd ramt hårdest af COVID-19?

\ Læs mere

Jens Lundgren Remdesevir COVID-19 coronavirus

Professor: Hvor god en corona-kur er remdesivir?

Af andre midler, der kan bruges i Danmark, og som kan begrænse udviklingen af sygdommen, hvis de tages tidligt i forløbet, er de antivirale piller fra Merck (Lagevrio) og Pfizer (Paxlovid), hvor sidstnævnte har haft de mest lovende forsøgsresultater.Binyrebarkhormonet dexamethason ser i et britisk forsøg ud til at have en god effekt på de hårdest ramte patienter. Læs om det i artiklen ‘Dexamethason: Sådan virker nyt »gennembrud« i COVID-19-behandlingen’.Også et andet binyrebarkhormon kaldet hydrokortison har vist gode resultater på meget syge patienter.Også malariamidlet hydroxyklorokin er blevet undersøgt og er blevet hypet af USA’s præsident Donald Trump. Men hverken klorokin og hydroklorokin har vist sig at være effektive i behandlingen af COVID-19.At klorokin er en kontroversiel størrelse, har en medicinalkemiker gjort rede for i artiklen ‘Det bekymrer mig, at klorokin bliver hypet som medicin mod coronavirus’. 16. april blev et klorokin-studie for eksempel sat på pause, da patienter fik hjererymteforstyrrelser.Klorokin og en lang række andre lægemidler bliver dog undersøgt i danske studier sat i gang af regeringen og fonde, og det kan du læse i oversigtsartiklen ‘Millionregn over dansk corona-forskning: Disse projekter har fået penge fra fonde og regeringen’.Blandt andet forskes der i transfusion af blod fra raske, tidligere smittede corona-patienter, og andre forsøger sig med laboratoriefremstillede antistoffer.Læs mere om, hvad videnskabsfolk efter flere måneders forskning ved om medicin mod coronavirus, i artiklen Trump får de nyeste behandlinger: Her er, hvad vi ved om corona-medicin.Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan har den udviklet sig?Den nye virus blev opdaget på et fiske- og madmarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen, hvor flere kinesere blev smittet en hidtil ukendt lungesygdom i midten af december 2019.7. januar slår Verdenssundhedsorganisation (WHO) fast, at virussen er en ny coronavirus, der i første omgang fik navnet 2019-nCoV.Klik her for at se et animeret, interaktivt verdenskort, hvori du kan se, hvordan coronavirussen har spredt sig og dræbt siden pandemiens begyndelse.2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19?Du har måske både læst om 2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19 og spurgt dig selv, hvad forskellen er?2019-nCoV var det midlertidige navn, som virussen fik, da den blev opdaget. Det er en forkortelse af ‘2019-novel-coronavirus’.SARS-CoV-2 er navnet på selve virussen, der så forårsager en luftvejsinfektion, som man kalder for COVID-19.Den nye coronavirus, der siden blev omdøbt SARS-CoV-2, er i familie med normale forkølelsesvirusser. Coronavirus er en overordnet betegnelse for en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus er en slags fætter til SARS, som den er 79 procent genetisk identisk med.Det er endnu ikke fastslået, hvordan virussen er opstået og begyndt at sprede sig blandt mennesker. Det har længe været en hypotese, at virussen stammer fra flagermus. Du kan blive klogere på, hvordan virus spreder sig fra dyr til mennesker i artiklen ‘Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker’.Virusser muterer hele tiden, og coronavirussen har siden den oprindelige udgave fra 2019 spredt sig i flere varianter. Heraf har Deltavarianten været dominerende i 2021, og i begyndelsen af 2022 er Omikron-varianten den mest udbredte i Danmark.