Nu skal der testes i Danmark: 

17. april kunne Statsministeriet fortælle, at regeringen og Folketingets partier var blevet enige om en ny teststrategi for coronavirus.

Det er blandt andet blevet bestemt, at et repræsentativt udsnit af befolkningen skal testes, så coronaudbruddet kan følges.

På den måde kan man få et tydeligere billede af det ukendte antal smittede danskere, der ikke tæller med i statistikken - det såkaldte mørketal.

Netop mørketallet er et afgørende tal at blive klogere i den nuværende fase af epidemien (8. uge), fortæller epidemiforsker Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk biologi og epidemiologi ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.  

Det er der to primære årsager til, siger han (se faktaboksen for en opsummering).

»Først og fremmest handler det om at få et billede af, hvor farlig virussen er. Det er nemlig svært at udtale sig om, hvor stor en del af de smittede, der bliver alvorligt syge, og hvor høj dødeligheden er, hvis man ikke ved, hvor mange, der reelt er smittede,« forklarer Viggo Andreasen og tilføjer:

»Derudover er mørketallet  vigtigt for at forstå, hvordan epidemien udvikler sig. Det giver et billede af, hvor hurtigt virussen har spredt sig, hvor langt vi er med smitten, og hvor mange der eventuelt er blevet immune. Det er afgørende viden for samfundet og fremtidige politiske tiltag.«

Mørketallet er dog et svært tal, og til tider bliver der fejlagtigt gisnet om mørketal på en forkert baggrund.

Derfor gennemgår vi her tre ting, som du skal være opmærksom på, når du læser om mørketal fra Danmark og udlandet.

1) Vigtigt at skelne mellem typer af tests

Det er stadig uvist, hvor mange man vil teste, hvor ofte man vil teste, og hvilke tests man vil bruge som del af den nye, danske strategi.

Her er typen af tests meget vigtig at bide mærke i, fortæller Rudi GJ Westendorp, professor i epidemiologi ved Københavns Universitet. 

Det er for eksempel blevet fremhævet, at man gennem en repræsentativ stikprøveundersøgelse i Østrig, som Wiens Medicinske Universitet blandt andet har stået bag, kun fandt coronavirus i lige under 1 procent smittede ud af 1.500 borgere, der skulle være repræsentative for befolkningen. 

Det blev tolket, som at smitten ikke var nær så udbredt i Østrig, som man troede, og at der derfor var langt til en eventuel flokimmunitet, men sådan kan man ikke fortolke studiet, påpeger Rudi GJ Westendorp

Undersøgelsen fra Wien er lavet med PCR-test (Polymerase Chain Reaction - læs mere om testmetoder i boksen under artiklen), der kun kan fortælle, om folk aktivt har virussen i kroppen. PCR kan ikke fortælle, om man har været inficeret tidligere, og derfor kan testen ikke bruges til at sige noget om mørketallet, forklarer Rudi GJ Westendorp: 

»PCR-test kan strengt taget fortælle os meget lidt om statistik og virussens udvikling. En PCR giver kun et øjebliksbillede af, hvor mange der har virussen i svælget, når testen bliver foretaget. Man kan for eksempel godt være negativ på en PCR, men have været inficeret med virussen for bare to dage siden,« forklarer Rudi GJ Westendorp.

Den bedste måde at få et mere plausibelt billede af mørketallet over tid er gennem antistoftests, fortæller Rudi GJ Westendorp.

I Information fortæller, Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, ligeledes at han håber, at den nye teststrategi vil indebære både PCR-tests og antistoftest:

»Det ene for at styre foden på speederen med henblik på oplukning, og det andet for at se status, i forhold til hvor langt vi er fra at opnå flokimmunitet,« siger han til Information.

2) Vær opmærksom, når du sammenligner forskellige landes mørketal

De sidste par uger har der været meget opmærksomhed på mørketallene i forskellige lande.

Men ofte giver det ikke mening at sammenligne mørketallene direkte, advarer forskere. For mørketallet kan skyldes, at landene har forskellige teststrategier.

Her er et eksempel: Sundhedsstyrelsen estimerer i en rapport at der 28. marts 2020 skulle være et mørketal i Danmark på mellem 70.000 og 150.000 smittede i samfundet, hvilket svarer til mellem 1,2 til 2,5 procent af hele befolkningen. 

Estimaterne er blevet kritiseret for at være urealistiske, blandt andet med henvisning til, at de forventede mørketal i Norge og Island var markant lavere. Men forskellige mørketal i forskellige lande er ikke altid så mærkværdigt, siger Viggo Andersen

I Norge regnede Folkehelseinstituttet (FHI) eksempelvis med omkring 14.000 smittede i samfundet 6. april 2020, svarende til 0,3 procent af befolkningen, hvilket er »en signifikant forskel i sammenlignet med de danske estimater,« siger Viggo Andreasen. 

»Men jeg mener, at det kan forklares ved, at Norge har haft en helt anden strategi end Danmark. I Norge har man fulgt den asiatiske strategi med smitteopsporing og karantæne, og det, tror jeg, har ført til færre smittede, hvilket afspejles i deres vurderinger for mørketallet,« siger han.

I magasinet Ræson kritiserer corona-korrespondent og journalist Uffe Gardel de danske beregninger af mørketal for at være sensationelle og urealistiske, fordi de var noget højere end de islandske mørketal. I Island har man testet mange flere end i Danmark, så de islandske tal burde være mere realistiske.

Viggo Andreasen mener dog, at forskellen mellem Danmark og Island igen skal ses i lyset af, at vi i Danmark lidt længere inde i epidemien end i Island. 

3) Pas på med at lægge for meget i 'X-foldige' mørketal

Når man præsenteres for estimater om mørketal, bliver det ofte gjort gennem et 'X-foldigt tal'.

På Island er det eksempelvis vurderet, at mørketallet er 40-fold - altså 40 gange større end det tal, man har testet.

Et studie fra Finland viser, at mørketallet skulle være 80-fold, mens det i Norge var vurderet til at være 3-fold.

I Danmark estimerede Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen i rapporten fra 7. april med et mørketal på mellem 30- og 80-fold. Det blev gjort på baggrund af en bloddonor-undersøgelse fra Region Hovedstaden, der indikerede, at mørketallet i regionen var 70-fold.

Men man skal være ekstra opmærksom, inden man begynder at konkludere på baggrund af den slags gangestykker, påpeger Viggo Andreasen.

»Oftest er det det rene sludder. For når du én given dag har regnet dig frem til, at mørketallet er 70 gange højere end antallet af testede, så kan du ikke på baggrund af det sige, at mørketallet fortsat vil være 70-fold dagen efter eller en uge efter, fordi der gennem tiden er blevet testet efter forskellige kriterier,« forklarer han.

»Det er sandsynligvis også derfor, at vi i Danmark har regnet med et bredt spænd på 30- og 80-fold. Det opfatter jeg som et ærligt tal, da man næppe ville kunne gøre det med større præcision,« tilføjer Viggo Andreasen. 

Danmark på vej mod mere solide estimater for mørketal

Med den nye teststrategi er der dog lagt i ovnen til, at vi i Danmark kan få nogle solide estimater for mørketallet.

Men vi skal ikke regne med, at mørketallet bliver klarlagt én gang for alle, så snart man begynder at teste et repræsentativt udsnit af befolkningen. 

»Det kræver, at vi ved, hvordan vi skal teste repræsentativt, og det ved man ikke helt endnu i relation til corona. Der kan godt være nogle lommer i befolkningen, hvor smitten er mere udbredt end ventet. Det kan være i en erhvervsgruppe, i nogle etniske grupper, i forskellige sociale klasser eller bare geografiske forskelle, der udgør den slags lommer,« påpeger Viggo Andreasen.

»I den perfekte af alle verdener ville man gå ud én gang om ugen og samle blodprøver fra 5.000 tilfældige danskere og så teste dem for antistoffer. På den måde ville man kunne sammenligne de forskellige tests, man laver, over tid og dermed følge udviklingen i mørketallet,« siger Viggo Andreasen.