Computerspillende børn fik højere intelligens ifølge nyt studie
Men det er ikke sikkert, at det er computerspillene, der var årsagen til den øgede intelligens, indvender danske forskere.
Gaming styrker intelligens hos børn, hævder nyt studie

Nyt studie viser, at de børn, der brugte mest tid på at spille videospil, udviklede sig med 2,5 IQ-point yderligere i forhold til deres jævnaldrende. (Foto: Shutterstock) 

Nyt studie viser, at de børn, der brugte mest tid på at spille videospil, udviklede sig med 2,5 IQ-point yderligere i forhold til deres jævnaldrende. (Foto: Shutterstock) 

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Befolkningsundersøgelser finder statistiske sammenhænge (korrelationer), så forskere kan opstille hypoteser om, at der er årsagssammenhænge (kausalitet). Et enkelt registerstudie giver ikke stærk evidens for årsagssammenhæng.

Mere i artiklen: Korrelation eller kausalitet? Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Mere: 

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

Netflix. iPads. Minecraft. Fortnite. YouTube. 

For de fleste børn og unge i dag er det digitale skærmliv lige så stor en selvfølge som at sparke til en fodbold og lege dåseskjul.

Men gør det stigende skærmbrug skade eller gavn? Påvirkningerne af digitale medier er stærkt debatteret. 

Nu bidrager ny forskning med en positiv fortælling for de skærmglade unge.

I et studie fra Karolinska Institutet i Sverige har forskere undersøgt sammenhængen mellem udviklingen af intelligens og skærmbrug hos børn.

Forskerne konkluderer i studiet, der netop er udgivet i tidsskriftet Scientific Reports, at de børn, der brugte mest tid på at spille computerspil, blev mere intelligente sammenlignet med deres jævnaldrende.

Men som du kan læse senere i denne artikel, understreger andre forskere, at det ikke er sikkert, at det er computerspillene, der gjorde børnene mere intelligente.

Positiv påvirkning af intelligens

I studiet indgik 5.169 amerikanske børn i alderen 9 til 10 år, der alle blev bedt om at lave en række intelligenstests. 

I en efterfølgende periode på to år skulle børnene notere deres skærmbrug, og herefter blev de testet igen. På den måde kunne forskerne vurdere børnenes kognitive udvikling sammenlignet med deres skærmbrug. 

Forskerne kontrollerede for genetiske forskelle (ved brug af tidligere forskning, der har kortlagt gener, der er forbundet med intelligens), samt forældrenes uddannelsesmæssige baggrund og socioøkonomiske status, hvilket har vist sig at have en effekt på børns udvikling.

»Vi fandt ud af, at gaming (brug af computerspil, red.) havde en positiv indvirkning på intelligens,« fortæller Torkel Klingberg, der professor i kognitiv neurovidenskab ved Institut for Neurovidenskab på Karolinska Institutet og medforfatter på studiet, til Videnskab.dk.

Studiet viste, at de 16 procent mest computerspillende børn efter de to år scorede 2,5 IQ-point højere på intelligenstesten end gennemsnittet relativt til deres første test. 

For de børn, der hellere brugte tid på TV og videoer eller på sociale medier, var der hverken nogen negativ eller positiv udvikling. 

For hver undersøgelse er der én, der viser det modsatte

Men studiet er blot et blandt mange, der har undersøgt effekten af børns skærmbrug, og eftersom resultaterne varierer så meget, skal man tage det nye studie med et gran salt, mener Andreas Lieberoth, der blandt andet forsker i børns skærmbrug på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

»For hver undersøgelse, der viser, at computerspil har en positiv påvirkning, er der en undersøgelse, der viser det modsatte,« fortæller Andreas Lieberothtil Videnskab.dk.

»Faktisk viser langt de fleste studier, at der ikke er nogen væsentlig forskel på de computerspillende og de ikke-computerspillende børns kognitive udvikling. Hvis der en forskel, er den meget lille og kan ofte forklares med andre ting,« konstaterer han.

Computerspil gør ikke børn dummere

Andreas Lieberoth mener dog stadig, at studiet er interessant.

»At forskerne tager højde for nuancer som genetik og forældrenes indkomst kan give et mere rent billede af effekten af videospil. Dertil er det ikke et øjeblikssnit, som mange studier gør brug af, men er foregået over lang tid,« fortæller han til Videnskab.dk. 

Derfor mener Andreas Lieberoth også, at studiet er et godt argument imod idéen om, at skærme gør børn dummere.

»Som minimum tyder noget på, at for eksempel computerspil hænger godt sammen med udviklingsbaner, der passer til de kognitive krav, som verden stiller til mennesker i dag – en verden, der er hurtigere og mere digital end min fynske barndom,« forklarer han til Videnskab.dk. 

Ikke bevist, at computerspil er årsagen

Også Rune Kristian Lundedal Nielsen, der er psykolog og computerspilforsker på IT-universitetet, er enig i, at studiet peger på, at computerspil i hvert fald ikke hæmmer børnenes kognitive udvikling.

Han mener imidlertid heller ikke, at studiet er tilstrækkeligt til at konkludere, at computerspil gør børn klogere: 

»Jeg er skeptisk overfor den måske lidt skarpe konklusion, at computerspil gør børn klogere, for det kunne lige så godt være den anden vej: At det er de intelligente børn, der vælger computerspillene og ikke, at det er computerspillene, der gør dem klogere - eller at det er en tredje faktor, der kan forklare begge dele,« fortæller Rune Kristian Lundedal Nielsen til Videnskab.dk.

Han tilføjer, at det strengt taget kun er randomiserede og kontrollerede interventionsstudier, der kan sige noget om kausalitet - også kaldet årsagssammenhæng.

Andreas Lieberoth bakker op:

»Fordi der ikke er en kontrolleret eksperimentel manipulation, siger studiet egentlig ikke noget om kausalitet. Det er stadig ‘kun’ to tværsnit med et par års mellemrum, der viser sammenfald. Men i dette tilfælde dog sammenfald over tid, hvilket gør det lidt nemmere at bruge det til at underbygge hypotesen om, at en forskel kunne stamme fra gamingen selv, som tiden skrider frem.«

Læs mere om forskellen på statistiske sammenfald og årsagssammenhænge i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'

Rune Kristian Lundedal Nielsen mener dog, at man med ret stor sikkerhed kan sige, at computerspil øger evnen til at fokusere:

»Og så må man jo spørge sig selv, om en øget evne til at koncentrere sig så også betyder, at man er blevet klogere. Men det er måske et spørgsmål for filosofferne.« 

Torkel Klingberg mener imidlertid, at der er taget højde for spørgsmålet om kausalitet og korrelation.

»Da det er et longitudinelt studie, ikke et tværsnitsstudie, ved vi, at resultaterne ikke skyldes, at det var mere intelligente børn, der valgte at spille computerspil. Vi tjekker også for miljø og genetik, men det er umuligt at udelukke en yderligere, for nu ukendt, faktor, der kan påvirke både, at børnene vælger at spille computerspil, og at de udvikler deres intelligens mere,« siger Torkel Klingberg.

Selvrapportering kan være fejlbarligt

Andreas Lieberoth påpeger en usikkerhed ved studiets dataindsamling: 

»Det datasæt, studiet hviler på, er selvrapporteringer fra forældre og børn om børnenes skræmforbrug, hvilket andre studier har vist, at folk er utroligt dårlige til at holde styr på. Det er en ikke uvæsentlig usikkerhed,« siger han.

Det er noget, Torkel Klingberg er opmærksom på: 

»Det er rigtigt, at vi ikke ved, hvor valide selvrapporteringerne er,« indrømmer han til Videnskab.dk.

»Hvis vi skulle være helt sikre, skulle vi på en eller anden måde hacke alle de deltagenes apparater, men det er simpelthen ikke muligt.«

Torkel Klingberg tilføjer, at deres resultater desuden stemmer overens med eksperimentelle undersøgelser af computerspils-forskningsforsøg samt forskning i, hvordan kognitive evner kan påvirkes gennem træning.

Ikke påskud til at spille løs

Selvom studiet viser, at der tilsyneladende er en forbindelse mellem computerspil og kognitiv udvikling, skal studiet ikke ses som et påskud til forældre om at lade børnene spille løs, understreger Torkel Klingberg: 

»Vi undersøgte ikke, hvordan skærmforbrug påvirker børns fysiske aktivitet, søvn, velvære eller deres skolegang, hvilket selvfølgelig ikke skal tages for givet« uddyber han.

»Vores studie viser, at der i hvert fald ikke er nogen negativ påvirkning af den intelligensmæssige udvikling af computerspil, men det betyder heller ikke, at man bare skal lade børnene se løs,« siger Torkel Klingberg.

Hvis man spørger Andreas Lieberoth, handler det om, hvad børnene ser, og ikke hvor meget de ser: 

»Jeg ville sige, at man gør børn en bjørnetjeneste, hvis man bare siger nej til skærmtid uden at tænke på, hvorfor man siger nej. Men måske kan man opmuntre dem til at se eller spille noget inspirerende og interessant i stedet for et eller andet bras på YouTube,« siger han og tilføjer, at det ikke giver mening at snakke om generelle retningslinjer:

»Nogle børn kan for eksempel have tendenser til angst, og så skal man måske passe på med at kigge på negative ting fra sociale medier. Alt imens kan andre måske bedre holde til det. I bund og grund handler det om, hvordan det påvirker det enkelte barn, og så må man finde en balance ud fra det,« afslutter Andreas Lieberoth til Videnskab.dk.

En pointe, Torkel Klingberg erklærer sig enig med. 

Vil du høre mere om emnet, så lyt til det seneste afsnit af Videnskab.dk's hjernepodcast, Brainstorm, som netop handler om, hvorvidt computerspil kan gøre dig klogere:

 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk