Computerspil gjorde børn med ADHD mere opmærksomme - kan det virkelig bruges til behandling?
Spørgsmålet er, om den bedre opmærksomhed i forsøget kan overføres til hverdagen, siger professor.

Et nyt computerspil ser ud til at gøre børn med ADHD mere opmærksomme. Men kan computerspil også hjælpe på adfærdsproblemer og hyperaktivitet? (Foto: Shutterstock).

Et nyt computerspil ser ud til at gøre børn med ADHD mere opmærksomme. Men kan computerspil også hjælpe på adfærdsproblemer og hyperaktivitet? (Foto: Shutterstock).

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

 

 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

 

 

Studiet er finansieret at det firma, som har udviklet computerspillet. Firmaet har også haft indflydelse på studiets design og tolkning af resultater. Forskere fra Duke Clinical Research Instiute har indsamlet data og analyseret dem, og studiet er gennemgået af fagfæller og udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

Udenforstående forsker Per Hove Thomsen vurderer studiet til at være solidt.

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Computerspillet starter. En lille gul mand lander på en flod i sin flade, sølvfarvede båd.

Du styrer båden, som sejler hurtigere og hurtigere ned ad floden.

På din vej skal du undgå at støde ind i klippesiderne langs floden, samtidig skal du forsøge at sejle igennem bestemte ringe i vandet for at få mere fart på.

Du skal desuden fange de røde fugle, som med jævne mellemrum flyver mod skærmen, og lade være med at fange de blå og gule fugle, som du møder på din vej.

»Interventionen er designet som et computerspil, men de underliggende komponenter i spillet er designet til at træne opmærksomhedsprocesser,« skriver ph.d. på Duke University Scott Kollins i en email til Videnskab.dk.

Han har været med til at lave et nyt studie, som har undersøgt effekten af det særlige computerspil til børn med ADHD.

Studiet viser, at børnene bliver bedre til en test, som måler opmærksomhed, efter de har spillet computerspillet.

På baggrund af studiet er computerspillet blevet godkendt som et supplement til ADHD-medicin af de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA)

»For første gang har vi et FDA-godkendt alternativ til medicin til børn med ADHD. Det her er et sikkert produkt, som let kan blive evalueret,« skriver Scott Kollins, som er hovedforfatter på en artikel i det videnskabelige tidsskrift Lancet Digital Health om studiets resultater.

Han understreger, at computerspillet ikke kan erstatte medicin, men det er godkendt til at blive brugt i behandlingen.

Sådan her fungerer computerspillet. Jo bedre man klarer sig, jo flere baner åbnes. (Video: Kollins et al. og Akili Interactive Labs)

Solidt studie...

Det nye studie er finansieret af firmaet Akili Interactive Labs, der udvikler videospil til børn med ADHD.

Ud over at finansiere studiet har firmaet også været med til at designe studiet og fortolke resultaterne.

Kan man så stole på det?

Ja, vurderer professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen fra Aarhus Universitet. Han har læst det nye studie for Videnskab.dk.

»Metoden er meget solid, og studiet har været anmeldt til sundhedsmyndighederne på forhånd. På den måde kan man gå tilbage og tjekke, at de har fulgt deres metode og målt på de ting, som de definerede på forhånd,« siger Per Hove Thomsen til Videnskab.dk.

Spillet er testet på samme måde, man tester medicin på, hvor forskerne har sammenlignet med placebo.

Sådan her gjorde de:

  • I alt 348 børn med ADHD var med i studiet - de børn som tog medicin stoppede med medicinen, før forsøget gik i gang.
  • Ved lodtrækning blev børnene fordelt i to grupper. Den ene gruppe spillede computerspillet med den lille gule mand i 25 minutter om dagen i 28 dage.
  • Den anden gruppe spillede et andet computerspil som gik ud på at lave så mange ord som muligt ud af forskellige bogstavkombinationer, og som ikke burde have effekt på opmærksomhed og koncentration.
Fakta
Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer. Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter fokus på interventionsforskning. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Placebo-computerspil

Alle børnene og deres forældre fik at vide, at studiet handlede om at teste to typer computerspil, men i virkeligheden var bogstavspillet en placebointervention.

»Computerspillet går ud på, at du skal reagere på nogle ting (ringene i vandet og de røde fugle) og ignorere andre ting (de blå og de gule fugle). Så du skal både reagere hurtigt og undertrykke en trang til at reagere. Det er netop en udfordring ved ADHD, at du tager alt ind og reagerer på alle indtryk,« siger Per Hove Thomsen.

Samtidig giver spillet umiddelbar belønning i form af stjerner, hvis man klarer sig godt.

»Det er også noget, vi ved, er vigtigt ved ADHD. At du får umiddelbar feedback, når du klarer dig godt,« forklarer Per Hove Thomsen.

Samtidig roser han, at spillet indretter sværhedsgraden, efter hvor godt barnet mestrer spillet.

Så det bliver sværere, og der bliver åbnet flere baner, når barnet mestrer et bestemt niveau.

Bedre score i opmærksomhedstest

Effekten af computerspillet blev undersøgt med en test kaldet TOVA (Test Of Variables of Attention), som er udviklet til at måle børns evne til at fokusere og skifte opmærksomhed. Altså netop det, spillet træner.

TOVA er en opmærksomhedstest - ikke en test af ADHD-sværhedsgrad.

»Med TOVA måler du et af kerneproblemerne ved ADHD - evnen til at styre opmærksomhed,” siger Per Hove Thomsen og fortsætter:

»Det gode ved testen er, at det er et objektivt mål for barnets evne til bevare og skifte fokus,« siger Per Hove Thomsen.

En stor udfordring, når man skal undersøge effekten af interventioner mod ADHD er, at der ikke findes en objektiv test eller undersøgelse, som kan måle graden af ADHD.

Resultatet var, at computerspillet, som var designet til børn med ADHD, gjorde børnene markant bedre til TOVA-testen sammenlignet med børnene i kontrolgruppen.

… men har det effekt på ADHD?

Udfordringen er, at testen ikke viser, om børnene bliver bedre til at bevare fokus i hverdagen, eller om det kun er, når de spiller spillet.

Med andre ord kan man forestille sig, at børnene bare er blevet bedre til den computerbaserede test, fordi de har trænet i computerspillet.

Men når de sidder i skolen næste dag, er de stadig ikke i stand til at fokusere på læreren og ignorere drengen bagved, som snakker med sidemanden.

»Det er usikkert om gode resultater i TOVA kan overføres til virkeligheden, og det har de ikke undersøgt i studiet,« siger Per Hove Thomsen.

Den problematik er forskerne bag det nye studie godt opmærksomme på:

»Spørgsmålet, om hvor godt TOVA afspejler funktionsniveau i hverdagen, er helt bestemt uafklaret,« medgiver Scott Kollins.

Han påpeger dog, at en række studier har vist, at problemer med at styre opmærksomheden ofte giver problemer i skolen og i sociale relationer.

Han og hans forskerkollegaer har desuden et studie på vej (som endnu ikke er publiceret og derfor ikke peer reviewet), som ifølge Scott Kollins viser, at børns præstationer i TOVA-testen hænger sammen med, hvor godt de klarer sig i skolen.

Ingen forskel i ADHD

Samtidig er TOVA ikke en test af ADHD, men som nævnt en opmærksomhedstest.

»Det er måske lidt spøjst, at de i titlen på studiet kalder det en digital intervention til at reducere ADHD, men det er ikke det, de primært måler,« siger Per Hove Thomsen.

Som et sekundært mål har forskerne faktisk undersøgt ADHD-sværhedsgraden hos børnene i de to grupper før og efter de 28 dages computerspil.

Sværhedsgraden måler man med den såkaldte ADHD Rating Scale, hvor forældre og lærere skal vurdere graden af barnets uopmærksomhed, adfærdsproblemer og hyperaktivitet.

Her er resultatet, at der ikke er forskel på de børn, der spillede opmærksomheds-computerspillet og de børn, der spillede bogstavspillet. I begge grupper klarer børnene sig lidt bedre efter 28 dages daglig computerspil.

»Alt i alt kan man sige, at det ser fornuftigt nok ud, og de finder ikke nogen særlige bivirkninger, men spørgsmålet er, om det har nogen effekt i hverdagen på børnenes ADHD,« siger Per Hove Thomsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.