Cadmium under mistanke for at give brystkræft
Flere studier tyder på, at cadmium kan føre til hormonrelaterede kræftformer. Den sammenhæng skal nu undersøges nærmere af Kræftens Bekæmpelse.

Cadmium kan være en af årsagerne til brystkræft. (Foto: Colourbox)

Cadmium kan være en af årsagerne til brystkræft. (Foto: Colourbox)

Cadmium har længe været kendt som et giftigt tungmetal, der kan skade vores DNA og føre til lungekræft.

Men de seneste år er det blevet klart, at stoffet også har hormonlignende egenskaber.

Det giver mistanke om, at cadmium kan fremprovokere de tre hormonrelaterede kræftsygdomme brystkræft, livmoderkræft og prostatakræft.

Nyere celleforsøg tyder f.eks. på, at cadmium stimulerer brystkræftceller og de gener, som er involverede i udvikling af kræft.

Fakta

VIDSTE DU

Brystkræft, livmoderkræft og prostatakræft er de mest udbredte hormonafhængige kræftformer i Danmark med i alt 7700 nye tilfælde hvert år.

Samtidigt har mindre befolkningsstudier indikeret, at personer med en høj concentration af cadmium i urinen har langt større risiko for at udvikle en af de tre kræftformer end dem, der har en lav cadmiumkoncentration.

De få studier, der hidtil er lavet, er imidlertid ikke stærke nok til, at man kan komme med en endelig dom, men det vil den danske ph.d.-studerende Kirsten Thorup Eriksen fra Institut for Epidemiologisk Kræftforskning hos Kræftens Bekæmpelse nu råde bod på. Hun er i fuld gang med at forberede et omfattende forskningsprojekt, der skal undersøge sagen.

»Målet med mit studium er at finde ud af, om der virkelig er den sammenhæng. Den viden er vigtig, fordi almindelige borgere stadig bliver udsat for stoffet i deres hverdag,« siger Kirsten Thorup Eriksen.

Cadmium findes i korn og grøntsager

På grund af cadmiums giftighed har myndighederne skærpet reglerne for brugen af stoffet så befolkningen i mindre grad bliver udsat for det.

Men reglerne giver stadig mulighed for, at industrien bruger cadmium i forskellige produkter. De berygtede cadmiumbatterier er blevet forbudt af EU, men de seneste årtiers brug af sådanne batterier har gjort, at cadmium har forurenet miljøet.

Cadmium findes i mange fødevarer, fordi det ud over at optræde naturligt i jorden også bliver spredt ud over markerne via forskellige former for kunstgødning, fortæller Kirsten Thorup Eriksen.

Når gødningen trækker op i afgrøderne, følger cadmium med og hober sig op i korn og grøntsager, der i sidste ende havner på vores spiseborde.

Fakta

VIDSTE DU

Cadmium optages ret let af planter og havner via fødekæderne i menneskets nyrer og lever. Her lagrer stoffet sig og kan i særlige tilfælde føre til blandt andet nyreskader. Indtaget af cadmium per person på verdensplan ligger mellem otte og 25 mikrogram per dag.

»Almindelige borgere får faktisk den største mængde cadmium indenbords via morgenmadsprodukter, grøntsager samt rygning. Cadmium trænger uden videre ind i kroppen, hvor det ophobes i nyrerne, og tungmetallet bliver kun langsomt udskilt gennem urinen,« siger hun.

Urin sladrer om eksponering

Cadmium forlader altså kroppen via urinen, og det er netop det faktum, som Kirsten Thorup Eriksen og hendes kolleger vil udnytte i det kommende projekt.

»Vi forventer en form for dosis-respons: Jo mere cadmium, man har i urinen, jo mere har man været eksponeret for stoffet og jo større risiko forventer vi, at der er for at udvikle en af de tre kræftformer,« påpeger hun.

Kirsten Thorup Eriksen vil bruge data fra en omfattende befolkningsundersøgelse, der fandt sted mellem 1993 og 1997, som består af 57.053 individer, der alle var mellem 50 og 64 år.

Undervejs gennem studiet har forsøgspersonerne fået taget et væld af prøver, bl.a. urinprøver, og det gør det muligt at følge gruppen over tid.

Fakta

VIDSTE DU

Nogle planter optager større mængder cadmium end andre, som f.eks. tobaksplanter og svampe.

»En betingelse for at deltage i projektet er, at man som udgangspunkt ikke har nogen kræftdiagnose overhovedet, for så har alle deltagere samme udgangspunkt. Vi kan derfor undersøge, hvem der med tiden udviklede kræft og om det er de samme personer, der havde den højeste koncentration af cadmium i urinen,« siger hun.

Forventer en sammenhæng

Kirsten Thorup Eriksen og hendes kolleger bruger Cancerregistret til at finde frem til de personer fra befolkningsundersøgelsen, der siden hen har udviklet kræft, og planen er at kigge nærmere på 550 brystkræft-, 275 livmoder-, og 550 prostatakræftpatienter samt en sammenligningsgruppe på 1100 mennesker.

Hendes forventning er, at hun igennem sit studium vil finde en sammenhæng mellem cadmium-eksponering og risiko for at udvikle de tre kræftsygdomme, men hun understreger, at dokumentationen skal være på plads, inden man kan komme med en konklusion.

I sidste ende kan cadmium vise sig at være én af flere årsager til, at man udvikler de tre kræftformer.

Hun påpeger, at myndighederne er opmærksomme på, at cadmium ikke er godt for kroppen, men bemærker, at det stadig bliver anvendt i visse sammenhænge.

Viser det sig, at der er en sammenhæng mellem cadmium og hormonrelaterede kræftformer, vil jeg opfordre til, at der bliver større restriktioner på brugen af stofferne i Danmark såvel som i andre lande.

Kirsten Thorup Eriksen

»Viser det sig, at der er en sammenhæng mellem cadmium og hormonrelaterede kræftformer, vil jeg opfordre til, at der bliver større restriktioner på brugen af stofferne i Danmark såvel som i andre lande. Man kender de måder, befolkningen bliver eksponeret for stoffet på, så det er noget, man reelt kan gøre noget ved,« slutter hun.

I Miljøstyrelsen hilser man det nye forskningsprojekt velkomment:

»Det er et relevant forskningsprojekt, da cadmium er et tungmetal, som er til stede i vores miljø, fordi det tidligere blev brugt. Det optræder også stadig i enkelte produkter samt i nogle kunstgødninger som en uønsket urenhed, der stammer fra fosfor. I Danmark er vi på forkant på området og har haft regler om maksindhold siden 1989, og nu prøver man også at lave en begrænsning på EU-niveau,« siger ac-tekniker Karina L. Vintersborg fra Miljøstyrelsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk