Debatten er gået højt i den seneste uge, siden Det Nordiske Cochrane Center meldte ud, at 500 kvinder hvert år får bortopereret brystet eller dele af brystet, uden der er en egentlig grund til det.

Udtalelsen skabte stor debat og affødte en masse kritik fra blandt andre brystkræftlæger i Danish Breast Cancer Cooporative Group (DBCG) og Kræftens Bekæmpelse.

Men nu kommer forskerne på banen med en artikel, der understøtter deres udtalelser. Artiklen er netop publiceret i det velansete videnskabelige tidsskrift The Lancet Oncology og bygger på data fra over 300.000 svenske kvinder.

»Det her studie fra Sverige er klart det bedste af sin slags. Sammenholdt med undersøgelser fra Norge og USA står det klart, at meget af den kræft, vi finder ved screening, er harmløst og forsvinder af sig selv,« siger professor Peter Gøtzsche fra Det Nordiske Cochrane Center, der er en af parterne bag den store undersøgelse.

Forsker: Lad være med at gå til screening

Ifølge Peter Gøtzsche er det et biologisk fænomen, at vi går rundt med kræftceller eller -knuder i kroppen. De fleste kræftknuder er ganske harmløse og opdages kun, når der screenes efter dem. Den nye internationale undersøgelse viser, at meget af det, screeningerne finder, ville være forsvundet af sig selv igen uden behandling.

»Men da man behandler alt, man finder, ser man ikke denne selvhelbredelse i praksis, og patienterne vil derfor tro, at screeningen og den efterfølgende behandling reddede deres liv, hvilket ikke er rigtigt,« siger Peter Gøtzsche.

»Vi interesserer os for kræftfremkaldende stoffer i miljøet, fordi det vigtigste er at forebygge kræft. Men den bedste måde at forebygge risikoen for brystkræft er ved at lade være med at gå til screening. Ved screening er der stor risiko for, at man finder harmløse kræfttilfælde, som man unødvendigt behandler,« fortæller Peter Gøtzsche.

Over 150 flere tilfælde af brystkræft ved screening

Den nye undersøgelse har kigget på over 300.000 kvinder, og resultatet er tydeligt: Blandt de kvinder, der blev screenet flere gange i en 6-års periode, var der flere tilfælde af brystkræft (1.443 per 100.000), end blandt kvinder i samme alder, der kun blev screenet i de sidste 2 år af den 6-årige periode (1.269 per 100.000).

Da antallet af tilfælde er højere blandt de kvinder, der screenes flere gange, konkluderer forskerne, at en del af kræfttilfældene, som blev opdaget under screening, ville være forsvundet af sig selv, og derfor ikke nødvendiggjorde et kirurgisk indgreb.

Forskerne viser også, at denne forskel ikke kan skyldes, at screening overser nogle cancere ved første screening, som så fanges ved senere screeninger.

Professor er uenig med forskerne

Professor Elsebeth Lynge fra Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Center for Epidemiologi og Screening er uenig med Peter Gøtzsche.

Hun mener ikke, at man kan konkludere, at brystkræft forsvinder af sig selv på baggrund af de data, som præsenteres i artiklen.

»For at kunne se om der reelt set er diagnosticeret mere kræft, er man nødt til at følge kvinderne både før, under og efter, de bliver screenet. Så vidt jeg kan se, bygger artiklen overvejende på tal fra alderen, hvori kvinder bliver screenet og ikke mere.«

»Når man starter med at screene, ser man en stigning i antal af brystkræfttilfælde, da de bliver opdaget tidligere end normalt. Denne stigning vil blive ved med at være der, da man ’fremskyder kvinders alder’ i relation til brystkræft ved at screene.«

»Men for at se, om denne stigning er reel og på grund af screeningerne, bliver man også nødt til at følge kvinderne, efter de er holdt op med at blive screenet. Det er der, man kan se, om stigningen forsvinder igen. Derfor kan man ikke udtale sig på baggrund af de præsenterede data i artiklen, om der forekommer en overdiagnostik eller ej,« siger Elsebeth Lynge.