Botox ændrer evnen til at opfatte følelser
Botox følelser

Personer, der har fået sprøjtet Botox i ansigtet, er langsommere til at opfatte negative følelser, viser en ny test. (Foto: Shutterstock)

Personer, der har fået sprøjtet Botox i ansigtet, er langsommere til at opfatte negative følelser, viser en ny test. (Foto: Shutterstock)

Botox (Botulinum toxin) er et kendt middel til at fremme skønhed ved at 'glatte' rynker ud. Men mange vil måske mene, at overdreven brug strammer ansigtet for meget op.

Ifølge et studie viser det sig nu også, at Botox har en effekt på, hvordan vi forstår følelser. Studiet er netop udgivet i tidskriftet Psychological Science.

Ældre undersøgelser har allerede vist, at brugen eller hæmningen af muskler i ansigtet kan forandre den måde, vi opfatter noget på.

Hold en blyant med munden

Tag for eksempel en blyant eller en pen. Læg den på overlæben og hold den fast mellem næsen og læben.

Eller gør noget andet: Tag blyanten og hold den mellem tænderne.

I en undersøgelse fra 1974 fandt man, at den 'bidende' måde gjorde, at personer opfattede forskellige ting som mere positive end den gruppe, som blev bedt om at holde blyanten på den anden måde.

Man mente, at dette skyldtes, at den 'bidende' måde brugte mange af de samme muskler, som når man smiler, og at sådan et uægte smil kunne sende signaler om, at vi faktisk smilede. Dette blev i sin tid kaldt ansigts-feedback.

Reagerer langsommere på negative følelser

Med dette i baghovedet var spørgsmålet nu, om Botox' opstrammende effekt kan påvirke følelser.

Så man lavede en test, hvor forsøgspersoner skulle læse en tekst, der udtrykte forskellige følelser.

Når teksten var positiv, var der ingen forskel. Men når teksten var negativ (trist og vred), blev læsehastigheden langsommere efter Botox-indsprøjtning.

Forsøget antyder, at Botox hæmmer specielle muskelgrupper i ansigtet, og at dette forhindrer eller forsinker ansigtet i at lave de negative udtryk. Dette medvirker, at man bliver længere tid om at opfatte netop disse følelser.

Er Botox-brugere så mere negative? Det siger resultatet intet om.

Men det er mindst lige så sandsynligt, at Botox-brugere stadig har de samme følelser som alle os andre, men at de reagerer langsommere på negative følelser.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk's artikler.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.