Borrelia-retningslinjer kan være mangelfulde
Borrelia-bakterien vil sandsynligvis danne kroniske infektioner, hvis den får muligheden, siger forskere. De danske retningslinjer for borrelia-infektioner kan være utilstrækkelige. Sundhedsstyrelsen er uenig.
borrelia flåt sygdom biofilm antibiotika

Sundhedsstyrelsen støtter op om, at alle borrelia-infektioner kan slås ned med antibiotika. Men hvis det lykkes bakterierne at danne biofilm inde i kroppen, vil antibiotika muligvis ikke have nogen effekt. (Foto: Shutterstock)

I Danmark og i mange andre lande er borrelia-infektioner blevet lidt af et fænomen.

Flere tusinde syge patienter hævder at være kronisk syge med borrelia, selvom læger i de offentlige sundhedsvæsner fortæller dem, at det ikke er rigtigt, og de lider af noget andet.

Om klaringsrapporten

Forfattergruppen til klaringsrapporten er nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Neurologisk Selskab.

LÆS OGSÅ: Danskere snydes af dårlige borrelia-test i udlandet​

Den klaringsrapport, der ligger til grund for de danske retningslinjer for behandling og diagnose af borrelia-infektioner, konkluderer, at Borrelia-infektion kan slås ned med to til tre ugers antibiotikakur.

Det er dog ikke sikkert, at klaringsrapporten har helt ret i, at alle borrelia-infektioner kan slås ned med antibiotika, viser en voksende gren af forskning i kroniske bakterielle infektioner.

Ny forskning åbner for kronisk borreliose

Når antibiotika ikke nødvendigvis kan slå borrelia-infektioner ned, skyldes det, at alle bakterier søger at klumpe sig sammen som biofilm, der beskytter og skjuler bakterierne for immunforsvaret.

Det gælder højst sandsynligt også for borrelia-bakterier, siger Thomas Bjarnsholt, professor på Costerton Biofilm Center, et forskningscenter ved Københavns Universitet, hvis formål netop er at undersøge kroniske bakterieinfektioner.

LÆS OGSÅ: Tysk læge: Dansk borrelia-test er ikke tilstrækkelig​

Biofilm

Kroniske infektioner forårsaget af biofilm ser man især i forbindelse med implantater, såsom indopererede hofter.

Her kan bakterierne får lov at klumpe sig sammen som biofilm omkring implantatet.

På nuværende tidspunkt er den eneste metode til at få biofilmen væk ved at skære vævet væk.

»På nuværende tidspunkt peger al forskning på, at alle bakterie-arter danner biofilm, hvis de får chancen. Det vil også gælde for borrelia-bakterier. Det er dog ikke ensbetydende med, at folk rent faktisk får kronisk borreliose, men det kan ikke udelukkes, da der mangler gode metoder til at teste for biofilm inde i kroppen,« siger Thomas Bjarnsholt, hvis pointer er støttet af den amerikanske professor Garth Ehrlich, som Videnskab.dk tidligere har været i kontakt med.

Hvis det lykkes bakterierne at danne biofilm inde i kroppen, vil det hverken kunne spores af antistoftests eller slås ned af langvarige antibiotikakure.

På den måde vil infektionen blive ved med at give symptomer, uden at infektionen kan spores.

LÆS OGSÅ: Borrelia kan muligvis gøre dig syg for livet

Der mangler forskning

Af samme grund mangler der derfor også forskning, som kan afgøre, om de patienter, der fortsat oplever symptomer efter behandling, rent faktisk har en biofilmsinfektion med borrelia, og dermed en infektion, der ikke kan kureres med antibiotika.

Man har ikke tests, der giver noget svar på, om der er biofilm til stede i kroppen.

Derfor vil patienten kunne gå rundt med infektionen og symptomerne, uden at det kan slås fast, hvad der er årsagen.

LÆS OGSÅ: Omstridt norsk borrelia-test virker ikke​

Sundhedsstyrelsen har tiltro til klaringsrapporten

Sundhedsstyrelsen mener, de danske retningslinjer bygger på solid forskning og har tillid til de danske retningslinjer for diagnose og behandling af borrelia-infektion.

»Vi har en stor tiltro til klaringsrapportens kvalitet og konklusioner. Når vi spørger forskerne, som vi rådfører os med, er der ikke kommet ny forskning, siden rapporten blev lavet, der vægter nok til, at den skal ændres,« siger Ane Ohrt.

Sundhedsstyrelsen holdt dialogmøde om borrelia-problematik

Dårlige tests fejldiagnosticerer

Hvis det lykkes borrelia-bakterier at danne biofilm, vil hverken de officielle danske eller de tyske privatpraktiserendes antistoftests kunne afsløre det.

Selv hvis en test viser et positivt resultat, kan det skyldes et falsk positiv. Faktisk kan dårlige tests i høj grad risikere at finde falske positiver - det vil sige finde et bevis for, at patienterne er syge, selvom de ikke er det.

I aften d. 29. september sender TV2 en dokumentar, hvor fem raske journalister sender deres blod til test hos de tyske privatpraktiserende klinikere Armin Lab og BCA Clinic for at se, om deres tests er pålidelige.

Journalisterne får alle beskeden, at de enten har kronisk borreliose eller højst sandsynligt har kronisk borreliose.

Kilde: TV2-dokumentar - ’Snyd eller Borrelia’

Torsdag 22. september holdt Sundhedsstyrelsen dog et dialogmøde med fagpersoner og patientforeninger omkring problematikken med, at nogle patienter oplever symptomer efter behandling (se også boksen under artiklen).

Her var Thomas Bjarnsholt også inviteret, men dog forhindret i at komme.

Videnskab.dk har præsenteret Sundhedsstyrelsen for argumentet, at borrelia ligesom alle andre bakterier søger at danne biofilm og dermed kronisk infektion.

»Jeg er ikke bekendt med den videnskab, men det vil ikke umiddelbart have betydning for vores støtte til klaringsrapporten. Vi vil dog drøfte alt der kom frem på dialogmødet internt,« siger assisterende læge hos Sundhedsstyrelsen Ane Ohrt. 

»Biofilmsinfektioner med borrelia er yderst sjældent«

Ane Ohrt henviser til deres fagekspert inden for infektionsimmunologi, Gitte Kronborg, overlæge og Sundhedsstyrelsens sagkyndige inden for bred infektionsmedicin og er derfor repræsentant for Sundhedsstyrelsen på området.

Ifølge Gitte Kronborg vil det være yderst sjældent, hvis biofilmsinfektioner med borrelia opstår.

»De største og bedste undersøgelser viser, at folk med symptomer efter behandling for neuroborreliose ikke får det bedre af længerevarende antibiotikabehandling, og det ville de gøre, hvis det var biofilm der stod bag. Så man kan med sindsro sige, at det ville være yderst sjældent, hvis en borreliose-patient med biofilmsinfektion dukkede op,« siger Gitte Kronborg.

Hun påpeger, at patienter med andre typer kroniske infektioner på grund af biofilm, såsom cystisk fibrose, ofte har tårnhøje niveauer af antistoffer, men det er ikke tilfældet med borreliose-patienter med symptomer efter behandling.

»Man skal kunne argumentere for, at det kan være tilfældet, at borrelia sætter sig som biofilm i kroppen, hvis man skal have støtte til et forskningsprojekt, og det mener jeg ikke, at det er muligt lige nu,« siger Gitte Kronborg.

Forskere: Repræsentant fra Sundhedsstyrelsen tager fejl

Det er kke korrekt, at man kan forvente en effekt af antibiotika på biofilmsinfektioner, og at man kan se på niveauet af antistoffer i en patients blod, at der er en aktiv biofilmsinfektion, siger Thomas Bjarnsholt.

»Man kan ikke udelukke kroniske biofilmsinfektioner, bare fordi der ikke er en effekt af antibiotika på symptomerne. Der findes flere tilfælde af biofilmsinfektioner, hvor biofilmen ikke påvirkes nævneværdigt, og patienterne ikke får det bedre. Derudover findes der også biofilmsinfektioner, hvor der ikke er et tårnhøjt niveau af antistoffer. Det er derfor en fejlagtig argumentation, som sundhedsstyrelsens repræsentant kommer med,« siger Thomas Bjarnsholt.

Thomas Bjarnsholt får opbakning af overlæge og professor Niels Høiby.

»Mange biofilmsinfektioner bliver påvirket af antibiotika, men der er nogle, som ikke gør. Det er dog fåtallet. Derfor kan man ikke udelukke en biofilmsinfektion ved at se på symptomerne alene,« siger Niels Høiby.

Selvom det er få typer af biofilmsinfektioner, der påvirkes af antibiotika, kan man ikke udelukke, at borrelia-bakterien er en af dem, siger Thomas Bjarnsholt.

»Man bliver nødt til at holde åben omkring muligheden, hvis vi skal blive klogere på dette område. Ellers lukker vi en dør på baggrund af en formodning, og det er ikke videnskabeligt at gøre.«

Gitte Kronborg ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Artiklen er opdateret 4. oktober 2016 med en tilføjelse af sidste afsnit, hvor Thomas Bjarnsholt og Niels Høiby kommenterer på Gitte Kronborgs udtalelser.

Klaringsrapporten har interessekonflikter

Patientforeningen Danmark var også inviteret til dialogmødet med Sundhedsstyrelsen. De mener, at det er på tide, at klaringsrapporten bliver opdateret med anden forskning.

»Vi læner os op af de forskere, der argumenterer, at industrien påvirker forskningens konklusioner, og man derfor bliver nødt til at se bort fra forskning med interessekonflikter, hvis man vil have et godt billede af den bedste behandling og diagnostik. Det gør klaringsrapporten ikke,« siger Annette Ulstrup, formand for Patientforeningen Danmark.

I klaringsrapporten melder to ud af syv forfattere bag klaringsrapporten, at de har en interessekonflikt, men det er ikke noget, der påvirker resultatet, mener Ane Ohrt, læge hos Sundhedsstyrelsen.

»Rigtig meget god forskning bliver lavet på baggrund af forskning, der er finansieret af industrien. Man skal selvfølgelig være virkelig kritisk, når man gennemgår forskning, men det har vi også tillid til, at forskerholdet har været. Vi mener, at det er forkert at skære al forskning kategorisk fra bare fordi det har interessekonflikt,« siger Ane Ohrt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.